”Hitler-Olympiaden” blev den første store mediebegivenhed i Danmark

”Den største Reklame for Hagekorset og Hitler, der endnu har fundet sted.” Sådan skrev den danske partiavis Fredericia Social-Demokrat i 1936, dagen før OL i Berlin blev skudt i gang.

- Det fik avisen ret i, men mest fordi alle danske medier – inklusive de socialdemokratiske – dækkede legene massivt. Alle større danske aviser samt Statsradiofonien havde journalister i Berlin, der kunne telefonere, telegrafere eller transmittere deres historier hjem til redaktionerne. Og hjemme i Danmark blev OL og de nye sportsstjerner iscenesat på måder, som aldrig før var set, fortæller lektor og medieforsker Palle Schantz Lauridsen fra Københavns Universitet.

I artiklen ”De Olympiske Lege 1936 – en mediebegivenhed i det danske medielandskab” kortlægger Palle Schantz Lauridsen for første gang de danske mediers omfattende dækning af OL i Berlin. Og han viser, hvordan de danske journalisters arbejde blandt andet blev muliggjort af de tyske værter, som stillede den nyeste kommunikationsteknologi og overlegen infrastruktur til rådighed for pressen. Det Olympiske Stadion var fx det første stadion i verden, der var bygget med henblik på, at elektroniske medier skulle kunne dække begivenhederne så levende og ubesværet som muligt.

Første breaking news

Det var netop tyskernes teknologiske landvindinger, som gjorde det muligt for den senere så berømte sportsjournalist Gunnar Hansen, og som senere fik tilnavnet Nu, at rapportere live i radioen. Det gjorde han fra svømmefinalen med 12-årige Inge Sørensen som deltager.

- For første gang i Statsradiofoniens historie afbrød man det planlagte program for at kunne transmittere direkte fra en sportsbegivenhed i udlandet, og der er ingen tvivl om, at det var med til at skabe den voldsomme hype om OL og de danske svømmestjerner; i 1936 var radioen blevet allemandseje, så virkelig mange danskere lyttede med, siger Palle Schantz Lauridsen. Han tilføjer:

- Politiken bragte en af de følgende dage en reportage, hvor man kunne se fotos af Inge Sørensens forældre, der lyttede med til transmissionen hjemme i deres egen stue i Skovshoved.

Medierne skabte selv hypen – og stjernerne

Tidligere havde mediernes dækning af sportsbegivenheder primært bestået af tørre kampreferater og oplæsning af resultater. Men OL i Berlin blev startskuddet til en helt ny type af journalistik, hvor medierne selv er med til at skabe begivenhederne.

At aviserne fulgte OL-deltagernes forældre, mens de lyttede til deres børns bedrifter i radioen, var fx ikke set før. Men det stoppede ikke der. Dagbladet Politiken arrangerede blandt andet flere events, som havde til formål at øge interessen for svømmerne – og ikke mindst for avisens egen dækning.

- Da de to svømmepiger Ragnhild Hveger og Inge Sørensen, som Gunnar Hansen fortalte så levende om i radioen, vendte hjem til Danmark, blev de modtaget af 30.000 mennesker. Politiken havde lejet en båd, der skulle sejle Inge Sørensen til Skovshoved, og Ragnhild Hveger blev kørt til Helsingør i et særtog af sin far, der var lokomotivfører. Dækningen af især de to svømmere var voldsom, og den stod tilsammen for 75 procent af al omtale af de danske OL-deltagere, siger Palle Schantz Lauridsen og uddyber:

- Den måde, det foregik på, var meget lig moderne mediers hyldestreportager, når fx Jonas Vingegaard eller de danske håndboldherrer vender hjem med medaljer. Det var altså ikke nok at omtale svømmernes bedrifter i svømmebassinet. De skulle hyldes på nye måder, som så gav medierne mulighed for at bringe endnu flere artikler og reportager om dem både under og efter OL.

Bliver Qatar en ny mediebegivenhed?

Legene i Berlin var en gigantisk, iscenesat propagandabegivenhed for Nazityskland. Et ”propagandistisk Gesamtkunstwerk”, som nazisterne selv kaldte det. Og selv om der også dengang var kritiske røster, og selv om ingen var i tvivl om, hvad nazisterne stod for, fyldte det ikke særlig meget, og de hindrede i hvert fald hverken Danmark eller andre lande i at sende sportsfolk til Berlin – eller medierne i at gøre legene til en kæmpe mediebegivenhed.

- På den baggrund er det ret oplagt at sammenligne det kommende VM i fodbold i Qatar med OL i Berlin: En diktaturstat afholder et stort internationalt sportsstævne, som helt åbenlyst har til formål at sætte staten i et positivt lys, og som skal få folk til at glemme landets brud på menneskerettighederne. Det er det, vi på moderne dansk vil kalde ”sportswashing”, forklarer Palle Schantz Lauridsen. Han slutter:

- Derfor bliver det også virkelig interessant at se, hvordan de danske medier vil håndtere VM. I modsætning til 1930’erne har der allerede været meget kritik af, at Qatar blev tildelt værtsskabet, og mange medier har bragt stærkt kritiske artikler og reportager. Men spørgsmålet er, hvad der sker, når første VM går i gang lige om lidt. På trods af kritikken har vi jo sendt vores landshold til Qatar, og vil medierne kunne balancere mellem at være begejstrede over det danske landsholds bedrifter og samtidig lave kritisk journalistik om Qatar?