16. marts 2022

Krigen i Ukraine er en logisk følge af Putins ideologiske kamp mod Vesten

ideologi

Hvis man har fulgt med i, hvad Vladimir Putin har sagt og skrevet om Vesten og Rusland de sidste mange år, bør invasionen i Ukraine ikke komme som en overraskelse. Det overraskende er, hvor dårligt den ser ud til at være forberedt. Sådan siger lektor Mikhail Suslov fra Københavns Universitet.

At Putin har besluttet at invadere Ukraine, er ikke en overraskelse, mener lektor Mikhail Suslov. Foto: Shutterstock
At Putin har besluttet at invadere Ukraine, er ikke en overraskelse, mener lektor Mikhail Suslov. Foto: Shutterstock

I juli 2021 skrev Vladimir Putin en artikel om de særlige kulturelle bånd, der eksisterer mellem Rusland og Ukraine, og han argumenterede for, at de to nationer historisk er et og samme land. Og ikke nok med det: Ukraine havde været i vestlige magters vold i årevis.

- Da jeg læste den artikel, var jeg ikke i tvivl om, at det ville ende med en invasion. Det var de facto en krigserklæring, fortæller lektor Mikhail Suslov fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, hvor han forsker og underviser i russisk politik med særligt fokus på ideologier, utopier og geopolitik.

- I Putins optik har Vesten i mange år forsøgt at påtvinge andre lande og regioner sine værdier og sin kultur, og det vil han ikke acceptere. Han kæmper for, at Rusland kan etablere sin egen orden i sin egen region uden vestlig indblanding. Om nødvendigt med brug af magt – og med trusler om brug af atomvåben, hvis det er det, der skal til, uddyber han.

Og Ukraine repræsenterer ifølge Mikhail Suslov en logisk udvikling i Putins ideologiske kamp: først gik han ind i Georgien, dernæst annekterede han Krim, og nu har han altså invaderet Ukraine.

Dårlig planlægning

At Putin har besluttet at invadere Ukraine, er altså ikke en overraskelse. Noget af det, der til gengæld har overrasket Mikhail Suslov, er, hvor dårligt forberedt invasionen ser ud til at være.

- Vi ved, at Rusland har haft spioner overalt i Ukraine, og at de har været meget tæt på både den militære og politiske ledelse i landet. Så Putin har haft adgang til gode efterretninger. Derfor er det så meget desto mere overraskende, at russerne har begået så mange fejl, og at invasionen har været så inkompetent gennemført indtil nu, fortæller Mikhail Suslov og fortsætter:

- Det har fået nogle til at mene, at Putin lever i en boble og ikke længere har noget greb om virkeligheden. Det er svært at sige, om det har noget på sig, men man kan i hvert fald se, at han de sidste to år har været omgivet af meget få mennesker på grund af pandemien.

Men vi ved i realiteten meget lidt om, hvordan regimet træffer sine beslutninger. Paradoksalt nok ved vi meget mere om, hvordan det foregik under Sovjettiden:

- Vi ved fx nøjagtig, hvem der besluttede, at Sovjet skulle gå ind i Afghanistan i 1979, og vi ved, hvem der var modstandere af det i toppen af kommunistpartiet. Vi ved derimod ingenting om beslutningsprocesserne i Putins regering. Og vi skal være opmærksomme på, at Putin har en interesse i at blive opfattet som en skør og verdensfjern diktator, der kan finde på vanvittige ting som at bruge atomvåben.

Putin sidder trygt i sadlen - foreløbig

Den uventede modstand fra den ukrainske hær og de hårde vestlige sanktioner har fået flere iagttagere til at håbe, at Putin kan blive presset ud en utilfreds befolkning og frustrerede oligarker. Men Mikhail Suslov mener, at det kommer til at tage sin tid.

- Det, man skal forstå, er, at det her russiske regime er blevet skabt med et eneste formål: At understøtte Putin og hans ideologiske kamp. Og selv om middelklassen og oligarkerne nu begynder at frygte, at deres privilegier og penge forsvinder, vil det tage lang tid at gøre noget ved regimet for alvor. Men det er klart, at hvis Rusland taber krigen i Ukraine, vil det være et alvorligt slag for ham. Derfor tror jeg også, at han vil sætte alt ind på at undgå netop det, siger Mikhail Suslov og slutter.

- Når krigen i Ukraine er slut, vil Putin forsøge at konsolidere sin magt i regionen yderligere, og Moldova og de baltiske lande vil være oplagte mål. Det betyder ikke, at der kommer flere militære konfrontationer, men der er for mig at se ingen tvivl om, at han vil lægge et voldsomt pres på nabolandene og fortsætte med at true NATO med atomvåben, hvis de blander sig.

Kontakt

Lektor Mikhail Suslov
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Københavns Universitet
Telefon: +46 - 728487258
Mail: mikhail.suslov@hum.ku.dk 

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Telefon: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk