Også i ’kvindefag’ har mænd langt større chance for at blive ledere

Det er veldokumenteret, at i langt de fleste erhverv og organisationer har ledelsespositioner primært været forbeholdt mænd. Men har den samme ulighed i ledelse også gjort sig gældende i de velfærdsprofessioner, hvor kvinder har været og stadig er stærkt overrepræsenterede? Det har forskere fra Københavns Universitet undersøgt i et nyt studie, der netop er udkommet i Tidsskrift for Arbejdsliv.

Konkret har forskerne indsamlet data fra Danmarks Statistik om de personer, der blev uddannet enten som sygeplejerske, socialrådgiver, folkeskolelærer eller pædagog i henholdsvis 1980, 1990, 2000 og 2010 – og fulgt deres karrierer 10 år frem. På den måde har de også kunnet følge ændringer i uligheden i perioden 1980-2020.

- Vi har gerne villet undersøge, om den kvindelige overrepræsentation i disse fag samt de ’feminine værdier’ såsom omsorg og pleje, som de traditionelt er blevet forbundet med, også betyder, at de giver bedre muligheder for, at kvinder kan besætte ledelsespositioner af forskellig art. Og det helt korte svar er nej, siger lektor Jan Thorhauge Frederiksen, som har udført studiet sammen med ph.d.-studerende Simone Mejding Poulsen. Han uddyber:

- Mænd har haft – og har stadig – markant højere sandsynlighed for at få en lederstilling end deres kvindelige kollegaer. Det gælder alle fire professioner, der er med i vores analyse. Vi har beregnet oddsene for at blive leder inden for de fire fag efter henholdsvis 5 og 10 år, og den beregning viser, at mænds odds er størst efter 5 år – med sygeplejersker som eneste undtagelse. Det sker dog en mindre udjævning i uligheden efter 10 år, og det vil være interessant at undersøge, hvorfor det forholder sig sådan.

Kvinder uddannet i 2000’erne har de dårligste odds

Et af de mere bemærkelsesværdige fund i undersøgelsen er, at uligheden i adgangen til ledelsesposter inden for velfærdsprofessionerne ikke følger den generelle samfundsudvikling, hvor uligheden aftager ganske langsomt.

- Kvindelige velfærdsprofessionelle, som blev uddannet i 2010 har endnu dårligere odds for at blive ledere sammenlignet med de kvinder, som blev færdiguddannet i 1980. Og uligheden bliver faktisk større og større i perioden 2010-2020, fortæller Simone Mejding Poulsen.

En mulig forklaring kan være større strukturelle ændringer i indretningen af samfundet, mener Simone Mejding Poulsen:

- Der sker en del store ændringer i, hvordan det velfærdsprofessionelle arbejde organiseres i den periode, vi har undersøgt. Med implementeringen af new public management-tankerne i det offentlige op gennem 1990’erne og strukturreformen fra 2007 kommer der flere ledelseslag i skoler, daginstitutioner og den offentlige forvaltning, og de mange nye lederstillinger bliver åbenbart i meget høj grad besat af mænd. Det er vores hypotese, men det er ikke en sammenhæng, vi kan analysere ved hjælp af de data, vi har brugt i dette studie. Det vil være oplagt at se nærmere på new public management og strukturreformen i forhold til ulighed i kommende studier.

Læs Jan Thorhauge Frederiksen og Simone Mejding Poulsens artikel ”Køn og ulighed i adgangen til ledelsespositioner for velfærdsprofessionerne” om undersøgelsen i Tidskrift for Arbejdsliv.