Når vi styrker børns sprog, styrker vi deres livskvalitet

Spørgsmålet om pædagogers rolle i samfundet fylder meget i de her år. Minimumsnormeringer er et hedt politisk emne, og i øjeblikket arbejder et udvalg på et forslag til revision af pædagoguddannelsen.

Børnesprogsforsker ved Københavns Universitet Ditte Boeg Thomsen er glad for, at pædagogerne og deres uddannelse er kommet i centrum. Sammen med en gruppe af Danmarks førende forskere i børnesprog har hun netop udgivet en bog om børns sprogtilegnelse, der viser, hvor afgørende børns sprog er for deres sociale og kognitive udvikling, og et af målene med bogen er at bringe den nyeste universitetsforskning ud til de pædagoger, der skal bruge den. 

- Som forskere opnår vi hele tiden nye indsigter i børns sprogtilegnelse, og den viden får for alvor værdi, når den når de mennesker, der arbejder med børn i hverdagen. Men for os handler det ikke kun om at formidle ny viden – bogen er også et ønske om at skabe et tættere samarbejde mellem forskere og praktikere, forklarer Ditte Boeg Thomsen, der også netop har givet et interview til BUPL's fagblad om sin forskning. 

Forskning og praksis

Tidligere har der ofte været afstand mellem synspunkterne hos børnesprogsforskere og pædagoger, og mange pædagoger oplevede nærmest børnesprogsforskning som noget, man måtte beskytte sig mod, fortæller Ditte Boeg Thomsen. Hun har fx hørt pædagoger fortælle, at sprogscreeningsmaterialer fra universiteterne var noget, de fik trukket ned over hovedet, og som hverken var i tråd med deres pædagogiske forståelse eller tog højde for begrænsede ressourcer i dagtilbuddets hverdag.

- Mange pædagoger har fået en oplevelse af, at man på universiteterne går op i sprog på sådan en ”eksamensagtig” måde, hvor alt handler om at måle hvor mange ord børnene kan, og hvor sprog bliver opfattet som barnets individuelle ”præstation”. Som noget der skal trænes og testes i nøje fastlagte programmer – ikke som en afgørende del af børnenes sociale fællesskaber, noget der lever i interaktion.

- Men på universiteterne har forskningen bevæget sig: fra at betragte sproget som noget isoleret til noget, der er dybt forbundet med social og kognitiv udvikling. Når vi fx taler om vigtigheden af at styrke børns sprog, handler det ikke bare om, at barnet skal udpege flere bogstaver eller ord i en sprogtest. Det handler om livskvalitet – om barnets sociale samvær med andre, barnets muligheder for at udtrykke behov, nysgerrighed, angst, uenighed, glæde. Og mulighed for at håndtere konflikter, forklare misforståelser, udvikle fantasifulde legescenarier og lære nyt om verden. At styrke et barns sprog står på ingen måde i modsætning til barnets andre behov – det er dybt forbundet med dem, forklarer Ditte Boeg Thomsen.

Udviklinger i sprog og social kognition er uløseligt forbundne

Som et eksempel på samspillet mellem sproglig, social og kognitiv udvikling fremhæver Ditte Boeg Thomsen et studie af 2-3-årige børn, som hun sammen med kollegaer fra psykologi og lingvistik i England netop har udgivet i det internationale børnepsykologitidsskrift Developmental Psychology. Her fandt forskningsgruppen en klar sammenhæng mellem sproglig og socialkognitiv udvikling.

- Vi undersøgte børns tilegnelse af synsvinkelgrammatik – dvs. komplekse sætninger, hvor en sætning viser en synsvinkel på en anden sætning, fx Jeg troede [det var min] eller Vi håber [vi får slik]. Des bedre børnene beherskede synsvinkelgrammatik, des bedre var de til tests af social kognition et halvt år senere. Og omvendt: Des mere opmærksomme børnene var på andres tanker, des mere robust var deres synsvinkelgrammatik et halvt år senere. Udviklinger i at lære synsvinkelgrammatik og i at være opmærksom på andres tanker ser altså ud til gensidigt at understøtte hinanden.

Forståelsen af sproget som uadskilleligt indflettet i barnets sociale og kognitive udvikling er det vigtigt, at forskere og praktikere deler, mener Ditte Boeg Thomsen – også fordi den gør det tydeligt, hvor store konsekvenser det har for trivsel og udvikling, hvis barnet har alvorlige sproglige vanskeligheder og ikke får hjælp.

Pædagogernes faglighed

En anden motivation for bogen har været at gøre det tydeligt, at universitetsforskere har dyb respekt for pædagogers faglighed og erfaring.

- Vi er meget interesserede i, hvornår pædagoger oplever nye forskningsindsigter som meningsfulde i forhold til deres praksis. Derfor har vi også haft erfarne pædagoger til at prøvelæse bogen og give forfatterne respons undervejs – både på forståelighed, relevans og anvendelighed. Det samarbejde er vi meget taknemmelige for, fortæller Ditte Boeg Thomsen.

Hendes medredaktør på bogen Laila Kjærbæk, der er lektor ved Syddansk Universitet, supplerer:
- Som led i min forskning har jeg besøgt hundredvis af dagtilbud, og generelt har jeg mødt superengagerede og kreative pædagoger – noget jeg ofte synes bliver overset. Da vi gennemførte et stort interventionsstudie, Fart på sproget, viste det sig at interventionen havde størst effekt når pædagogerne selv tilrettelagde indsatsen efter at have fået viden om børns sprog. I stedet for de sidste års fokus på quick fixes og koncepter, der i bund og grund udspringer af en mistillid til pædagogernes faglighed, skal vi styrke pædagogernes uddannelse – og børns sprog skal have en langt større og mere central plads på pædagoguddannelsen end det er tilfældet i dag.

- Og lige så vigtigt er det, at pædagogerne får tid og ro i hverdagen til at udnytte den viden, afrunder Ditte Boeg Thomsen.