1, 2, 3… 200 burkaer – nu går Margit Warburg på pension

Som religionsforsker må man regne med en vis grad af opmærksomhed fra omverdenen for sit arbejde. Den interesse har professor Margit Warburg mærket flere gange i sit liv – tidligst, da hun som 25-årig skrev sin guldvindende prisopgave om religionsundervisningen i gymnasiet, hf og på seminarierne.

- Min opgave var blandt andet at analysere de anvendte undervisningsmaterialer i religionsundervisningen. Som en del af det undersøgte jeg, om uddannelsesinstitutionerne overholdt loven og underviste i det, de skulle. Det gjorde de ikke i gymnasiet, her underviste de generelt for lidt i andre religioner end kristendommen. Min undersøgelse var medvirkende til, at der herefter kom eksamen i religion. Men flere gymnasielærere skældte ud på undersøgelsen, og der var en del presse på sagen. Jeg husker blandt andet en artikel i Berlingske Tidende med titlen ’Guldmedaljens bagside’. Gymnasielærerne skrev ind og spurgte ’om det nu skulle være videnskab’. Men omtalen medvirkede til, at Hans Reitzel spurgte mig, om jeg ville skrive en grundbog i religionssociologi, og den skrev jeg derefter som 27-årig, fortæller hun.

En anden historie, som mange stadig vil huske, er den såkaldte burkarapport. En rapport, som Margit Warburg også stod bag.

- Arbejdet blev sat i gang, fordi de konservative ønskede et forbud om ansigtsdækkende påklædning. De ville derfor gerne vide, hvor mange mennesker i Danmark, der gik med niqab eller burka. Indenrigs‐ og Socialministeriet spurgte så vores tidligere institutleder Ingolf Thuesen, om instituttet kunne undersøge dette spørgsmål, og så udarbejdede jeg en delrapport sammen med to kolleger. Da ministeriet modtog den, kunne de læse, at vi på baggrund af omfattende undersøgelser vurderede, at gruppen af niqab-bærere udgjorde mellem 100 og 200 personer, hvoraf omkring halvdelen var etniske danskere. Herefter droppede man tanken om et forbud. Det var et stærkt vidnesbyrd om, at forskningen kan få ganske konkret betydning. At politikerne så flere år senere træffer en anden beslutning om maskeringsforbud, er en anden sag, fortæller hun.

Festligt og fagligt farvel

Men efter mange år både i og uden for offentlighedens søgelys er tiden blevet moden til pensionering for Margit Warburg. Og med tanke på alle de studerende og forskere, hun igennem årene har opdraget fagligt, kunne hendes afsked næsten ikke være mere spot on: en række af hendes tidligere ph.d.-studerende har arrangeret et afskedsseminar, hvor de kommer omkring religionssociologien med så forskellige emner som muslimers religionsfrihed i Danmark, virtuelle kulturmøder og netværksreligion og kirke, by og sport i et religionssociologisk perspektiv.

Og der skal ikke herske tvivl om, fortæller den kommende emerita, at undervisning og vejledning har betydet meget for hende.

- Især undervisningen af førsteårsstuderende. Det har været en stor glæde at bidrage til at give dem en forståelse for videnskabelig tankegang og for faget religionssociologi. På førsteåret bliver de introduceret til universitetet, og de lærer om faget og får en glæde ved det. Det har været noget helt særligt at være en del af de studerendes første møde med universitetet.

Forskningens to ben

Margit Warburg har en lang række forskningsmæssige oplevelser og bedrifter at se tilbage på. Og hendes arbejde har altid gået på to ben: i perioder har hun arbejdet alene og i dybden med et emne – i andre har hun arbejdet sammen med andre i bredden. Begge dele har været vigtige.

- Jeg har i mange år arbejdet med baha’i, der er en religiøs minoritet. Jeg har skrevet doktordisputats, bøger og artikler om baha’ierne, og jeg har haft et nært samvær med mange informanter og været på meget feltarbejde. Noget af det bedste ved at være forsker er metodisk og dybtgående at samle og bearbejde materiale til en bog. Det er desuden en stor glæde at kæle for argumentationen og det sproglige, fortæller Margit Warburg og tilføjer:

- Men meget af min forskning har jeg lavet i samarbejde med andre forskere, på tværs af andre fag og fakulteter og fra udlandet, og det har jeg lært meget af. Jeg har haft glæden ved at redigere efterhånden 15 bøger sammen med kolleger og ved fx i 2003–2008 at sidde med i ledelsen for KU’s tværfakultære satsningsområde Religion i det 21. århundrede.

Fra forskning til lovgivning

I Margit Warburgs professionelle liv har generelle universitetsanliggender også spillet en betydelig rolle. Hun har ønsket at engagere sig, og hun har siddet i mange forskellige udvalg på fakultetet og universitetet. Hun har også været medlem af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) i seks år. Derudover har hun været med til at oprette uddannelsen i minoritetsstudier og centeret for Advanced Migration Studies (AMIS). Det ledelsesmæssige er en del af universitetslivet, hun altid har syntes var vigtig.

- I det hele taget kan jeg generelt godt lide, hvis ens arbejde kan bruges til noget. Og det har jeg været heldig med, fortæller hun og refererer bl.a. til det arbejde, hun har lavet i Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.

- Trossamfund uden for folkekirken, altså fx hinduer, buddhister og asa-troende, har altid skullet søge Kirkeministeriet om at blive anerkendt. Det var Københavns biskop, der var rådgiver for kirkeministeren, som skulle tage stilling til de forskellige ansøgninger. Men biskoppen var ikke nødvendigvis fagligt klædt på til at skulle vurdere andre religioner end sin egen, og derfor foreslog jeg i sin tid oprettelsen af udvalget.

- Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund blev etableret i 1998 og bestod af en jurist, en teolog, en religionshistoriker og en religionssociolog. Jeg sad selv i udvalget i 18 år, og i 2018 trådte så Trossamfundsloven i kraft. Vi deltog i det lovforberedende arbejde med at udarbejde regler og kriterier for, at Danmark officielt kan anerkende et trossamfund. Det var svært, for der er mange fænomener, der ligner religion, men som ikke er religion. I dag er der langt over 100 anerkendte trossamfund uden for folkekirken i Danmark.

Stadig en dør på klem

Pensionering eller ej, det næste år kommer Margit Warburg ikke til at hvile på laurbærrene, kalenderen er allerede fyldt godt op.

- Jeg skal blandt andet skrive nogle artikler og deltage på seminarer, og jeg skal bedømme nogle afhandlinger – ting jeg har sagt ja til og ikke bare kan forlade. Jeg har også noget fagligt bestyrelsesarbejde. I universitetsmiljøet er det svært bare at lukke ned, fordi man ikke længere får løn. Jeg fortsætter også i Videnskabernes Selskab, hvor man er medlem for livet, for det selskab er en stor glæde for mig. Men forhåbentlig bliver der også lidt bedre plads i kalenderen til at gå på kunstudstillinger og nyde det.

Emner