29. september 2021

Æresbegreber fastholder kvinder i islamiske ægteskaber

islamforskning

Det er sjældent religion, som hindrer muslimske kvinder i at komme ud af et islamisk ægteskab, men derimod magtfulde familiers æresbegreber. Derfor nytter det ikke at henvise kvinderne til imamer, som danske socialarbejdere ofte føler sig nødsaget til. Det viser en ny undersøgelse af islamforsker Jesper Petersen, som mener, at en del af problemet kan løses med ikke-religiøse behandlingsmuligheder.

Foto: Pexels
Foto: Pexels

Når en muslimsk kvinde henvender sig til politi, socialrådgivere eller et krisecenter for at få hjælp til at komme ud af et islamisk ægteskab (nikah) med fx en voldelig mand, bliver hendes problem enten ignoreret, eller også henvises hun til en imam eller et religiøst råd. Det gør hun, fordi man endnu ikke i det socialfaglige system har udviklet en metode til at håndtere kvindernes problemstilling, og danske socialarbejdere har derfor ikke har nogen handlemuligheder.

Kvindens problemer bunder dog sjældent i religiøse forhold – men snarere i, at mandens og familiens ære står på spil, og at de derfor ikke vil opløse ægteskabet – og derfor kan de muslimske autoriteter heller ikke hjælpe hende. Derfor risikerer kvinden at leve med vold og kontrol i årevis på grund problemerne med at blive skilt.

Det viser en ny undersøgelse af islamforsker Jesper Petersen, som har studeret dokumenterne i over 400 islamiske skilsmisser, lavet feltobservationer og interviewet parter i muslimske skilsmissesager. Det er den største undersøgelse af sin art i det kontinentale Europa.

- I Danmark opfatter det politiske system som udgangspunkt problemer i islamiske ægteskaber som religiøse. Der er derfor en vis logik i, at danske myndigheder og organisationer ofte beder muslimske, religiøse autoriteter om hjælp i islamiske skilsmissesager, når de ikke selv kan løse problemerne, siger Jesper Petersen. Han uddyber:

Kvinderne ville have langt større glæde af, at velfærdsstaten stiller nogle behandlingstilbud til rådighed, som svarer til dem, som andre kvinder i voldelige forhold får tilbudt – dog tilpasset til denne type af æresrelaterede konflikter.

Islamforsker Jesper Petersen

- Men min egen forskning og lignende studier i det kontinentale Europa viser faktisk, at roden til problemerne skal findes i de samme dynamikker, som vi kender fra andre dysfunktionelle og voldelige forhold – typisk magtforhold i familierne. Det er derfor en misforståelse at henvise kvinderne til imamer og religiøse råd, for de kan ikke hjælpe, og det kan i visse tilfælde være decideret farligt for en imam at blande sig, hvis mandens familie fx er voldsparat. Kvinderne ville have langt større glæde af, at velfærdsstaten stiller nogle behandlingstilbud til rådighed, som svarer til dem, som andre kvinder i voldelige forhold får tilbudt – dog tilpasset til denne type af æresrelaterede konflikter.

Konkret har Jesper Petersen indledt et samarbejde med ph.d. Erik Vindbjerg, der forsker i transkulturel psykologi, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) for at få sat gang i udviklingen af behandlinger og sekulære tilgange til at løse kvindernes problemer. Indtil videre har dette ført til en kortlægning af to typer af tvingende kontrol, en bedre forståelse af sociale dynamikker relateret til æresbegrebet (sharaf) og et studie af individets følelser og traumer i relation til æresrelaterede konflikter. Håbet er på sigt at bruge denne viden til at tilpasse allerede eksisterende behandlingstilbud til minoritetskvinder, der står i æresrelaterede konflikter.

- Det er efter min mening nødvendigt at tilbyde kvinderne sekulære, offentlige løsninger, fordi deres problemer sjældent er af en religiøs karakter. Det kræver dog, at fagpersoner kan afkode de sociale mønstre bag det religiøse sprog, som konflikterne til tider italesættes med, sådan at kvinderne også bliver visiteret til de behandlinger, som vi måske på sigt får udviklet.

Om behandlingstilbud og andre initiativer bliver en realitet, afhænger dog af, om der er politisk vilje til at tale om og handle på problemerne. Jesper Petersen forklarer, at der er en stor interesse for at eksperimentere med og udvikle sekulære løsninger i blandt andet Odense SSP, politiet, SIRI og flere andre steder, men det kræver politisk opbakning, hvis dette arbejde skal realiseres.

Paradoksal offentlig støtte til religiøse råd

De sekulære løsninger er ifølge Jesper Petersen vigtige, fordi det offentlige system i øjeblikket er en medvirkende faktor til, at muslimske autoriteter etablerer religiøse råd (også kendt som shariaråd). Det er de råd, som de danske politikere ellers har været meget bange for skulle komme til at spille en rolle i det danske samfund.

- Det er jo et kæmpe paradoks, at det er velfærdsstaten, som fremprovokerer etableringen af de ellers stærkt kritiserede religiøse råd, fordi socialarbejdere er magtesløse over for de islamiske ægteskaber. Når socialarbejdere henvender sig til en imam, er staten indirekte med til at lægge et pres på muslimske autoriteter for, at de skal tage rollen som religiøs retsinstans på sig. Og en af reaktionerne er at etablere religiøse råd – blandt andet for at håndtere sikkerhedsproblemet, siger Jesper Petersen og slutter:

- I Storbritannien blev de første shariaråd uafhængigt af staten etableret i 1980’erne, og nogle vil mene, at de har løst problemet. En lignende proces er i gang i de øvrige europæiske lande, og med vores forskning på Københavns Universitet kan vi nu se, at staten faktisk spiller en vigtig rolle i etableringen og institutionaliseringen af religiøse råd. Hvis ikke politikerne mener, at sekulære problemer skal løses af religiøse institutioner, så er det på tide, at de forholder sig til problemerne på en fagligt velforankret måde og finder ud af, hvad de vil stille op med dem.

Jesper Petersen er islamforsker og ansat som postdoc ved projektet ”Producing Sharia in Context” på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Sidste år udgav han sammen med Annika Liversage fra VIVE bogen ”Etniske minoritetskvinder og skilsmisse: med fokus på muslimske praksisser” og lærebogen ”Sharia og Samfund: Islamisk Ret, Etik og Praksis i Danmark” sammen med Niels Valdemar Vinding.

Kontakt

Postdoc Jesper Petersen
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Københavns Universitet
Mail: cxz923@hum.ku.dk 
Mobil: 40 98 25 29

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23