4. oktober 2021

Vi tager først ny viden om sundhed til os, når den giver mening i vores hverdag

sundhedsfremme

Forskere fra Københavns Universitet har fulgt en række ældre mennesker under og efter et klinisk forsøg, der gik ud på at fremme nye motions- og kostvaner. Det var svært for de ældre at fastholde især de nye kostvaner, fordi det krævede helt nye hverdagsrutiner. Det sociale aspekt bør derfor spille en langt større rolle i den kliniske forskning, hvis ny sundhedsviden skal nå helt ud til almindelige mennesker, konkluderer forskerne.

Styrketræningsøvelser med elastik, der kunne udføres derhjemme, var en del af forsøget. Foto: Mikal Schlosser
Styrketræningsøvelser med elastik, der kunne udføres derhjemme, var en del af forsøget. Foto: Mikal Schlosser

Hverdagslivet og de sociale relationer bliver ofte overset, når den nyeste medicinske viden skal ud til almindelige mennesker. Det er sjældent nok, at de praktiserende læger blot fortæller deres patienter om de nyeste forskningsresultater inden for kost og motion. I hvert fald ikke hvis de også skal være i stand til at gøre den nye sundhedsviden til en del af deres hverdagsliv.

- Inden for den medicinske forskning bruger man det engelske begreb ”from bench to bedside” for at udtrykke, hvordan viden fra de medicinske laboratorier flytter over i fx de praktiserende lægers klinikker og kommer patienterne til gavn. Men vi mener, at man med det begreb overser, hvad der foregår hjemme hos patienterne, hvor de også skal oversætte den nye viden til noget, der giver mening i deres komplekse hverdagsliv, fortæller etnolog Astrid Pernille Jespersen, som er leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet (CoRe).

Inden for den medicinske forskning bruger man det engelske begreb ”from bench to bedside” for at udtrykke, hvordan viden fra de medicinske laboratorier flytter over i fx de praktiserende lægers klinikker . Men vi mener, at man med det begreb overser, hvad der foregår hjemme hos patienterne, hvor de også skal oversætte den nye viden til noget, der giver mening i deres komplekse hverdagsliv.

Etnolog Astrid Pernille Jespersen

Sammen med to forskerkolleger har hun netop udgivet artiklen ”Translation in the Making” i tidsskriftet Humanities og Social Sciences Communications. I forbindelse med artiklen observerede og interviewede de en stor gruppe ældre mennesker over 65, som deltog i en såkaldt randomiseret klinisk intervention i forskningsprojektet CALM. Projektet undersøgte, hvordan raske ældre kan modvirke aldersrelateret tab af muskelmasse ved hjælp af en mere proteinrig kost og styrketræning.

Er proteinpulver ”varieret kost”?

Astrid Pernille Jespersen og hendes kolleger fulgte de ældre både under og efter interventionen, hvor medicinske forskere instruerede de ældre i styrketræning og øget proteinindtag. Men der var meget stor forskel på, hvordan deltagerne tog imod de forskellige øvelser og råd.

- Forsøgsdeltagerne tog godt imod de styrketræningsøvelser, som de medicinske forskere viste dem, uanset om det var den lette eller tunge styrketræning. Især den gruppe, som skulle udføre let styrketræning, fandt ud af, at de uden de store problemer også kunne udføre øvelserne hjemme i stuen; flere af de ældre sagde, at det var relativt nemt at integrere en eller flere styrketræningsøvelser i deres hverdagsliv, da de kliniske forsøg var slut, siger etnolog Aske Juul Lassen , men tilføjer:

- Til gengæld er der ingen tvivl om, at det var langt sværere for deltagerne at ændre kostvaner og sørge for at få mere protein i dagligdagen. Problemet her var, at de under det 12 måneder lange kliniske forsøg fik serveret proteinpulver, som skulle hjælpe med at forøge deres muskelmasse. Men ingen af dem kunne forbinde proteinpulver med deres normale kostvaner. Så de oversatte i stedet protein til ”varieret kost” og spiste derfor ikke anderledes, da forsøget var slut. En af de mandlige forsøgsdeltagere forklarede os desuden, at hvis han skulle ændre kostvaner, ville det også betyde, at hans kone skulle ændre vaner, fordi hun stod for maden derhjemme.

Det er ifølge forskerne et rigtig godt eksempel på, hvorfor det er nødvendigt at tænke hverdagsliv ind i den kliniske forskning. Alle mennesker er filtret ind i komplekse sociale relationer, som har stor betydning for deres muligheder for at tilegne sig nye vaner.

- Vi foreslår derfor, at kliniske forsøg bliver designet på en måde, så de også tager højde for det sociale aspekt og ikke kun fokuserer på de resultater, lægerne finder i laboratorierne. I dette projekt havde vi fx mulighed for at følge op på forsøgene hjemme hos de ældre, efter de var afsluttet, og den opfølgning viste jo, at ikke alle interventionerne havde den ønskede effekt, fordi deltagerene ikke kunne få det til at give mening i hverdagen. Den viden havde vi ikke fået, hvis vi blot havde givet slip på deltagerne efter det kliniske arbejde, siger Astrid Pernille Jespersen, som sammen med sine kolleger er involveret i udviklingen af sundhedsfremmeprojektet ’1-2-3 det skal være let’ i Vordingborg Kommune, hvor det sociale aspekt bliver tænkt ind fra begyndelsen.

Forudindtaget forskning

En anden stor social udfordring ved mange kliniske forskningsprojekter er, at det næsten altid er en særlig type mennesker, som melder sig – mennesker, der har et overskud til at sætte tid af til sådan et projekt, og mennesker, som gerne vil have hjælp til at ændre livsstil. Og det betyder, at forskerne skal tænke flere former for sociale mekanismer med helt fra projekternes begyndelse.

- I CALM-projektet var de ældre, der meldte sig, stort set alle sammen fra hovedstadsområdet og havde en mellemlang eller videregående uddannelse og styr på økonomien. Det betyder med andre ord, at vi ikke kan være sikre på at nå til de samme konklusioner, hvis vi laver den samme kliniske intervention et andet sted i landet med mennesker, der fx har økonomiske, sociale eller mentale udfordringer. Og det betyder dermed også, at de råd og anbefalinger til livsstilsændringer, der bliver udarbejdet efter sådan et projekt, har en indbygget bias: Vi kan jo ikke bare gå ud fra, at de anbefalinger, som de specifikke og velfungerende forsøgspersoner har taget til sig, også vil fungere for andre grupper i samfundet, forklarer Astrid Pernille Jespersen og slutter:

- Når man inden for socialvidenskaben indsamler data fra spørgeskemaer, tilstræber man, at respondenterne fordeler sig nogenlunde ligeligt på en række socioøkonomiske parametre – det, man kalder ”et repræsentativt udsnit af befolkningen”. En tilsvarende bevidsthed om, hvilke mennesker der bliver rekrutteret til kliniske forsøg, vil være et vigtigt skridt hen imod en mindre forudindtaget klinisk forskning.

Læs artiklen “Translation in the making: how older people engaged in a randomised controlled trial on lifestyle changes apply medical knowledge into their everyday lives” i tidsskriftet Humanities and Social Sciences Communications.

Kontakt

Lektor Astrid Pernille Jespersen
Center for Humanistisk Sundhedsforskning
Københavns Universitet
Mobil: 20 97 22 05
Mail: apj@hum.ku.dk 

Lektor Aske Juul Lassen
Center for Humanistisk Sundhedsforskning
Københavns Universitet
Mobil: 22 92 02 12
Mail: ajlas@hum.ku.dk 

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk