21. oktober 2021

Hesten blev tæmmet på de russiske stepper for 4.000 år siden

arkæologi

Det har længe været et mysterium, hvor den moderne hest stammer fra. Men i et nyt dna-studie viser forskere, at et steppefolk tæmmede hesten for 4.000 år siden i det nuværende Rusland og derefter bragte den til Europa. To forskere fra humaniora på Københavns Universitet har spillet en afgørende rolle i studiet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Med tamhesten fulgte også udviklingen af lette, hestetrukne vogne, som kunne bruges til at transportere mennesker og genstande over store afstande, og som også spillede en afgørende rolle for nye typer af krigsførelse. Foto: Shutterstock
Med tamhesten fulgte også udviklingen af lette, hestetrukne vogne, som kunne bruges til at transportere mennesker og genstande over store afstande, og som også spillede en afgørende rolle for nye typer af krigsførelse. Foto: Shutterstock

Domesticeringen af hesten var et vigtigt øjeblik i menneskets historie, for med hestens hjælp kunne vi pludselig bevæge os meget hurtigt over store afstande og føre krig på helt nye måder. Der har dog længe været tvivl om, hvor den tamhest, som i dag bliver brugt over hele verden, oprindelig stammer fra.

I et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Nature viser et internationalt forskerteam anført af professor Ludovic Orlando fra Centre for Anthropobiology & Genomics of Toulouse, at hesten blev tæmmet og opdrættet i et steppeområde i det sydvestlige Rusland for 4.000 år siden –  og at den derfra spredte sig til resten af verden med forbløffende hast og udkonkurrerede alle lokale hestearter.

Det slås fast på baggrund af en genetisk kortlægning af 273 hestefossiler. Fossilerne er mellem 52.000 og 2.200 år gamle - det vil sige fra tiden mellem stenalderen og jernalderen - og de strækker sig fra den yderste europæiske vestkyst til det østlige Rusland.

Det var blandt andre to forskere fra Københavns Universitet, sprogforsker Guus Kroonen og arkæolog Rune Iversen, som tog initiativ til undersøgelsen og indsamlede meget af det materiale, genetikerne har undersøgt. De er begge medforfattere på studiet.

Hesten trak ikke de europæiske sprog med sig

Det nye studie afliver en gammel teori om, at tamhesten indvandrede til Europa for 5.000 år siden sammen med steppefolket jamnajaerne og det sprog – indoeuropæisk – som næsten alle europæiske sprog i dag stammer fra.

- Inden for sprogforskningen har der været stor debat om, hvordan det indoeuropæiske sprog spredte sig, og en af de mest sejlivede teorier har været, at indoeuropæerne kom ridende på hesteryg for 5.000 år siden fra de russiske stepper og brutalt underlagde sig de fredelige europæiske bondesamfund. Dette dna-studie viser, at det ikke kan have foregået på den måde, og de sproglige data underbygger studiets pointe, siger sprogforsker Guus Kroonen og tilføjer:

- Vi kan fx godt finde ordet ’hest’ i de tidligste indoeuropæiske sprog, men der er faktisk ikke noget indoeuropæisk ord for ’at ride’. Efter domesticeringen avlede indoeuropæisktalende formentlig først og fremmest deres heste for deres mælk og kød. Da de begyndte at sprede sig, bragte de deres sprog med sig, men de kom altså hverken på hesteryg eller i vogne trukket af heste.

Lokale heste blev udkonkurreret

Sammen med arkæolog Rune Iversen har Guus Kroonen indsamlet materiale i form af forhistoriske hesteknogler i Danmark, Holland, Polen, Tjekkiet og Holland, som de sammen præsenterede for genetiker Ludovic Orlando fra universitetet i Toulouse. Det er i hans laboratorium, at de genetiske undersøgelser af hesteknogler fra hele Eurasien er blevet foretaget.

- Orlandos undersøgelser viser, at de heste, der blandt andet er blevet fundet på den 5.000 år gamle boplads fra bondestenalderen ved Ginnerup i Danmark, men også mange andre steder i Europa, ikke deler dna med vores moderne tamhest. Knoglerne stammer derimod fra lokale vildhesteracer, som blev jaget og spist af stenalderfolkene. Disse lokale hesteracer blev senere erstattet og udkonkurreret af den nye tamhest på overgangen til bronzealderen over 1.000 år senere, forklarer arkæolog Rune Iversen. Han uddyber:

- Til gengæld deler stenaldermenneskene allerede fra omkring 4.800 år siden (enkeltgravskulturen) dna med Jamnaja-folket, som omkring dette tidspunkt indvandrede fra de sydvestrussiske og ukrainske stepper og sandsynligvis medbragte et indoeuropæisk sprog samt de nye enkelgravsskikke og øksetyper. Derfor kan det ikke have været dem, der tæmmede hesten og bragte den med til Europa.

Den første globalisering

Med tamhesten fulgte også udviklingen af nye, lette hestetrukne vogne, som kunne bruges til at transportere mennesker og genstande over store afstande, og som også spillede en afgørende rolle for nye typer af krigsførelse.

- På blot 500 år spredtes tamhesten fra stepperne i Rusland til Kina i øst og Danmark i vest. Det er med andre ord gået utrolig hurtigt. I Danmark og resten af Europa bliver de nye hestetrukne vogne, der har hjul med eger, meget vigtige i bronzealderen; bare tænk på et af vores mest berømte fund fra bronzealderen – Solvognen – som bliver trukket over himlen af en hest, fortæller Rune Iversen og slutter:

- Bronzealderen omtaler man også ofte som den første globaliseringsperiode, fordi forskellige kulturer begyndte at handle og kommunikere med hinanden over meget store afstande. Det havde ikke været muligt uden hesten og de nye transportmidler, som den gjorde mulig.

Læs mere om studiet i Centre for Anthropobiology & Genomics of Toulouses pressemeddelelse.

Studiet er primært finansieret gennem forskningsprojektet PEGASUS, som støttes af European Research Council (ERC).

Kontakt

Arkæolog Rune Iversen
Saxo-Instituttet
Københavns Universitet
Telefon: 93 50 94 27
Mail: runeiversen@hum.ku.dk 

Sprogforsker Guus Kroonen
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Telefon: 30 42 78 46
Mail: guus@hum.ku.dk 

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Telefon: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk