Det moderne gennembrud er 150 år gammelt

Spørg generationer af danske skoleelever, hvad de forbinder med titler som Fru Marie Grubbe, Ved Vejen eller Lykke-Per. De fleste vil, hvis de har fulgt med i timerne, svare: Det moderne gennembrud. Perioden cuttede i 1870’erne og 1880’erne rødderne til romantikken, som den litterære og kulturelle tradition stadig sugede kraft fra. I stedet, mente tilhængerne i hvert fald, skulle litteraturen nu engagere sig i moderne livs- og samfundsforhold og ’sætte problemerne under debat’.

Bannerfører for gennembruddet i Danmark var litteraturkritikeren og samfundsdebattøren Georg Brandes, der i 1871, efter en Europa-rejse, skulle meritere sig til et professorat på Københavns Universitet (KU).

- Men i stedet for at spille sikkert gik Brandes offensivt til værks i en forelæsningsrække over ny europæisk litteratur, Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur. Indledningsforelæsningen der blev holdt den 3. november 1871 i auditorium 7 på Frue Plads ligner ikke noget, man har set før – eller siden – på universitetet. Den er lige så meget et kulturelt manifest som et litteraturvidenskabeligt arbejde. Forelæsningsrækken kan opfattes som den måske vigtigste humanistiske nogensinde afholdt på KU. Så selvfølgelig skal vi fejre dem og huske og være stolte af KU’s historie, forklarer lektor Jens Bjerring-Hansen om grunden til, at han og kollegaen lektor Tue Andersen Nexø nu afholder et festseminar om Hovedstrømninger i de lokaler på KU, hvor det hele startede.

Seminaret er i to dele: en historisk, der handler om forelæsningsrækken som begivenhed i 1871, og en aktuel, der handler om Brandes og hans aktualitet i dag.

Skelsættende litteratur- og universitetshistorisk begivenhed

Forelæsningerne i 1871 skabte et enormt postyr, også i pressen. Det skyldtes ikke udelukkende Brandes’ fritænker-program og provokerende kritiske fremfærd, men også at hans optræden faldt sammen med en række andre moderne begivenheder og fænomener, som satte skel, forklarer Tue Andersen Nexø:

- 1871 var også året for Pariserkommunens revolutionære folkestyre og den danske arbejderbevægelses opståen. Og så var det året for stiftelsen af Dansk Kvindesamfund. Med andre ord var centrale traditionelle monopoler udfordret: teologien, kapitalismen og patriarkatet. ”Det moderne gennembrud”, som vi taler om med et senere udtryk. Georg Brandes fandt selv på udtrykket, og står centralt i det, men gennnembrudsforsøgene har en rækkevidde, som går meget videre end Brandes og litteraturen.

Også i et institutionelt, universitetshistorisk perspektiv er Brandes’ forelæsninger skelsættende:

- Brandes indleder forelæsningen i 1871 med en principiel og uforsonlig betoning af forskningsfriheden: ”Jeg anser det for en pligt og for en ære at hylde de principper, til hvilke jeg bekender mig, troen på den frie forsknings ret og på den frie tankes endelige sejr.” Brandes fik ikke professoratet, som han bejlede til, og den ”professorsag”, som rumsterede på universitetet, pressen og ministerierne i mere end 30 år, er en dybt interessant illustration af, hvordan videnskabens og samfundets interesser kan stå i konflikt, mener Jens Bjerring-Hansen.

Promotor af paradigmeskifte

Da den første række af forelæsningerne om Hovedstrømninger udkom i bogform i 1872, skrev den norske forfatter Henrik Ibsen til Brandes, at det var ”en af de bøger som sætter et svælgende dyb mellem i går og i dag”.

- Der var en opmærksomhed fra samtidige skandinaviske forfattere og kunstnere om perspektiverne i Brandes’ dagsorden og om hans centrale rolle som en uformel leder af en ny litterær bevægelse eller gruppe. I 1870’erne og 1880’erne blev Brandes en afgørende promotor og gate-keeper for en moderne, realistisk og samfundsengageret litteratur, med visse blinde vinkler – ikke mindst for kvindelige forfattere. Samtidig kom han til at inkarnere den moderne fremskridtsorienterede fritænker, forklarer Jens Bjerring-Hansen.

Nogle af Brandes’ tilhørere forvandlede sig med årene fra tilhængere til modstandere, fx Holger Drachmann og Johannes Jørgensen. De mente ikke, eller ikke længere, det samme som ham om samtidens ”problemer”.

- Men de samtidige vidnesbyrd om, hvordan Brandes’ forelæsninger gik til, tyder på, at ingen har været upåvirkede af seancerne. I Henri Nathansens bog om Brandes beskrives en forelæsning over flere sider alene med hensyn til gestik, performance og stemmeføring. Der var tale om en nærmest dæmonisk forførelseshandling, når Brandes optrådte, forstår man, fortæller Tue Andersen Nexø, og Jens Bjerring-Hansen fortsætter:

- Hovedstrømninger fik også et bemærkelsesværdigt efterliv i bogform, med adskillige danske optryk og, ikke mindst, oversættelser. De seks bind nåede i Brandes’ levetid at udkomme på dansk, tysk, engelsk, russisk, polsk, jiddisch, japansk, finsk og fransk. Brandes havde tabt et højt spil på universitetet, men grunden var blevet lagt til en succes. Han kunne forholde sig frit til akademiske konventioner – eller med andre ord: skrive engageret og interessant! – hvorved han nåede ud til et større og mere internationalt publikum, end nogen dansk humanistisk forsker har gjort før eller siden.

Brandes i 2021: Et stadig moderne gennembrud?

Seminaret den 3. november er tænkt som en fest og en fejring – og også et forsøg på at kaste nye, interessante vinkler på Brandes’ forelæsninger, fortæller Jens Bjerring-Hansen:

- Vi håber, at folk går fra seminaret med en lyst til at genbesøge Hovedstrømninger, men også at de kommer derfra med nogle overvejelser over lighederne og forskellene mellem 1871 og i dag.

De to arrangører mener også, at selvom man selvfølgelig stadig læser Brandes på universitetet, så er han i den offentlige debat nok vigtigst som figur, mener Tue Andersen Nexø.

- Jeg har fx ikke indtryk af, at unge danske forfattere læser Brandes eller forholder sig aktivt til hans forfatterskab og hans virke. Der er afstanden mellem 1871 og 2021 alligevel for stor. Men han er et pejlemærke, mange stadig tænker sig i forlængelse af eller i opposition til. Forestillingerne om, at litteraturen skal sætte problemer til debat – og at kritikeren skal være en polemisk, offentlig intellektuel – er jo stadig virksomme i dag, selv for dem, der ikke er enige i dem. Og Brandes’ måde at debattere på, hvor man uproblematisk kan glide fra kultur og litteratur over i principielle, politiske spørgsmål er noget, mange stadig finder inspirerende. Man kan jo godt anerkende Brandes som en historisk skikkelse og en mulig inspiration, uden derfor at forfalde til en ukritisk heltedyrkelse af ham – eller af hans skrifter.

Program for seminaret

Se eftermiddagens program, der byder på oplæg af forskere, forfattere og journalister. Alle er velkomne, tilmelding via linket.