Covid-19 har ændret danskernes læsevaner

At 2020 har været et usædvanligt stærkt læseår, står klart for forskerne bag forskningsprojektet Lockdown Reading ved Københavns Universitet. Deres undersøgelse af danske læsevaner under coronakrisen, viser, at vi har læst væsentligt mere, end vi plejer. Også blandt dem, der ikke har haft mere tid for sig selv, fx forældre til små børn, er læsning blevet prioriteret i usædvanlig grad. Mange har under nedlukningen ændret og intensiveret deres læsevaner, og der er blevet læst med et skærpet blik for fortidens forbindelse til nutiden og for den større verdens forbindelse til det nære og lokale.

- Undersøgelsen af læseres forhold til bøger er usædvanlig i dansk litteraturforskning, hvor tekstfortolkning længe er blevet opfattet som disciplinens grundpille: Litteraturforskeren har inde fra sit kontor sagt kloge ord om de bøger, der blev læst på universiteterne – mens spørgsmålet om ikke-professionelle læseres brug af litteraturen er blevet fundet mindre relevant. I de seneste år er der imidlertid kommet mere forskning til, som ikke bare retter blikket mod, hvad tekster betyder, men også hvordan, hvornår og hvor de bliver læst, og hvad de sætter i gang, forklarer leder af projektet professor Christina Lupton fra KU og fortsætter:

- Lockdown Reading kombinerer en sociologisk og tekstanalytisk tilgang, idet vi supplerer indsamlingen og studiet af 60+ læserinterviews og 800+ spørgeskemabesvarelser med nærlæsning af de relevante værker.

Projektet startede i september 2020, og forskningsgruppen består ud over Christina Lupton af Ben Davies fra University of Portsmouth, for briternes læsevaner indgår også i projektet, samt postdoc Johanne Gormsen Schmidt og forskningsassistent Amanda Grimsbo Roswall fra KU.

Læsning er ikke bare en luksus

Nedlukningen af samfundet har både skabt behov for refleksion og et nyt rum for refleksion, fordi mange i så høj grad har været henvist til sig selv.

- Vores resultater viser, at læsning ikke bare er en luksus, vi tager, når vi har overskud i hverdagen, men en basal aktivitet, som vi griber til, når vi føler os udsatte og står i en uoverskuelig situation, fortæller Johanne Gormsen Schmidt.

Med nedlukningen af samfundet faldt vante rytmer bort, og vi har været henvist til privatsfæren, afkoblet fra verden udenfor.

- Mange har derfor følt, at de, samtidig med at de befandt sig i et vigtigt, historisk øjeblik, faktisk mistede fornemmelsen af at være forbundet til en tid og historie. I den situation har mange læsere brugt litteraturen som en måde at genoprette en tidsfornemmelse og få et historisk perspektiv på de aktuelle forhold, fortæller Johanne Gormsen Schmidt.

Udsagnet understøttes af projektets data, der viser, at der er blevet læst flere ældre klassikere end sædvanligt i 2020.
- Det er pudsigt, at så mange fortæller, at det her var øjeblikket, hvor de besluttede sig for at læse Jane Eyre, Decameron eller Kongens fald. Læserne har søgt tilbage i litteraturhistorien for derigennem at genfinde kontakten til det historiske. Læsning har hjulpet os til at strukturere vores liv, da de vante strukturer faldt bort, og til at placere os selv i en større historisk sammenhæng, forklarer Christina Lupton.

Mere reflekterede læsere

Under den lange lockdown er læserne gået på opdagelse i de bøger, der har stået og ventet på deres boghylder i årevis. De er i 2020-boblen endelig blevet læst eller genlæst – en tendens, som salgsstatistikkerne ikke indfanger.

- Generelt fortæller de interviewede, at de er blevet mere selektive og har taget mere aktivt stilling til, hvad de læser, og hvad læsning betyder for dem. De har kastet pligtlæsningen af sig og i højere grad læst det, de personligt har været draget af, fortæller Amanda Grimsbo Roswall og fortsætter:

- Det betyder imidlertid ikke, at læsningen er blevet ensporet. Resultaterne viser, at den enkelte læser typisk ikke nøjes med én slags bøger, men har en bred appetit. Solide og krævende værker læses side om side med aktuel litteratur og mere letfordøjelige spændingsromaner.

Nye læsefællesskaber

Den omfattende digitalisering af menneskelig aktivitet under lockdown har også haft betydning for vores læsevaner. Mange læsere har opdaget kvaliteten ved lydbøger og e-bøger, og mange har engageret sig i litterære fællesskaber på nye måder og fundet inspiration og andre muligheder i online litteraturgrupper og -initiativer.

- Mange læsere har fundet det befriende, at man på nettet kan engagere sig i en åben samtale, hvor litteraturen er i fokus. Samtidig har man ikke været begrænset af fysisk lokalitet; man har kunnet deltage i internationale arrangementer, som man ellers ikke ville have haft adgang til. Midt i en hjemsendt hverdag med børnemylder om ørerne har man kunnet sidde i sin sofa og klikke sig ind på et stort event, og man har fundet fidusen i at sætte en lydbog i ørerne, mens man udfører husligt arbejde, fortæller Johanne Gormsen Schmidt.