Danske forskningsinstitutioner tilslutter sig ledende europæisk kulturarvsnetværk

Nye teknologier og metoder har i de seneste år ført til kvantespring i studiet af vores fælles natur- og kulturarv. Men internationalt samarbejde er nødvendigt for fortsat at højne forskningens kvalitet og maksimere effekten af forskningsfaciliteterne.

Derfor blev European Research Infrastructure for Heritage Science (E-RIHS) etableret i 2016 for at skabe samarbejde mellem forskere, museer og konservatorer på tværs af Europa.

Indtil nu har Danmark ikke været en del af den europæiske forskningsinfrastruktur. Men nu bliver en dansk gren af E-RIHS etableret, så Danmark kan tilslutte sig.

”Vi er meget glade for, at vores danske institutioner nu bliver en del af E-RIHS. Det giver os en stor mulighed for at skabe bedre samarbejde med vores europæiske forskerkolleger og rekruttere dygtige natur- og kulturarvsforskere til Danmark,” siger Matthew Collins, professor på GLOBE Institute ved Københavns Universitet.

Omskrivning af historien

Indtil videre er en lang række institutioner inden for forskning, uddannelse, konservering og udstilling i Danmark involveret. For Matthew Collins er dette stærke grundlag nødvendigt.

”I Danmark har vi allerede et meget integreret og samarbejdende natur- og kulturarvsforskningsmiljø med stærke bånd mellem museer, forskere og andre institutioner. Men dette nye tiltag gør os i stand til samarbejde tættere med vores europæiske modstykker. De får adgang til vores faciliteter, og vi får til deres,” siger han.

I København er der blevet gjort store opdagelser inden for natur- og kulturarvsforskning på grund af moderne højteknologiske metoder til at analysere ældgamle materialer. For eksempel har forskning i såkaldt genomics og paleoproteomics omskrevet Danmarkshistorien og det menneskelige stamtræ.

TexLab på Center for Tekstilforskning

En af de institutioner, der vil drage fordel af den europæiske forskningsinfrastruktur, er Center for Tekstilforskning ved Saxo-Instituttet, der etablerer en ny hub til integreret forskning i tøjkultur. Blandt menneskehedens rige materielle landskab udgør tøjkultur en særdeles afslørende klasse af artefakter, da tekstiler, læderartikler og pelse omgiver folks kroppe fra fødsel til død og formidler budskaber om individets sociale status, samfundets tilhørsforhold og identitet. Som sådan er de længe blevet anerkendt som et stærkt medium til at studere social adfærd, især brugbart som middel til at afkode tidlige samfund.

- I dag kan videnskabelige metoder, nye billedteknikker og avancerede optagesystemer give os nye perspektiver på  spørgsmål om arkæologiske fund, såsom: Hvad er det lavet af? Hvor kommer det fra? Hvordan blev det lavet? Gennem naturvidenskabens linse afspejler gamle beklædningsgenstande den utrolige mangfoldighed af naturressourcer, der brugtes af tidligere befolkninger og deres dybe kendskab til deres miljø. Fragmenter af dyreskind eller pels, af silke- eller uldtekstiler, af linnedgarn eller træbarktøj, afslører tidlige økosystemer, handelsnetværk og sammenflettede kulturelle identiteter. Selvom videnskabelige metoder og deres nye opdagelser er essentielle for at uddybe vores forståelse, kan de ikke forblive vores eneste tilgang til at undersøge de komplekse sociale processer fra fortiden. For fuldt ud at udnytte potentialet i tøjkulturer er det nødvendigt at flette videnskabelige resultater med fortolkninger foretaget inden for humaniora, siger Eva Andersson Strand, der er leder af Center for Tekstilforskning. Hun tilføjer:

- Med et stærkt fundament i begge discipliner er CTR TexLab en hub til undersøgelse af tidligere tøjkulturer, en del af den nye forskningsinfrastruktur E-RIHS.dk. TexLab hviler på den kombinerede ekspertise fra 18 forskere fra KU, KaDK, DTU, Nationalmuseet og Københavns Museum, der samarbejder om at udvikle forskningsprojekter og undervisningsplaner.

Adgang til partikelacceleratorer og ’synchrotrons’

Henover de næste fem år vil E-RIHS.dk bygge på det eksisterende samarbejde mellem museer, konservatorer, arkæologer og forskere for at finde nye innovative metoder til at studere og konservere den danske kulturarv.

E-RIHS infrastrukturen har fire hovedplatforme, og de danske forskningsplatforme vil blive indbygget i E-RIHS netværket:

• ARCHLAB (Arkiver): Adgang til specialviden og organiseret videnskabelig information – inklusiv tekniske billeder, analytisk data og konserveringsdokumentation.
  
  
• DIGILAB (virtuelle faciliteter): Virtuel adgang til videnskabelig data vedrørende håndgribelig arv. Efter principperne for FAIR (Findable-Accessible-Interoperable-Reusable).
• FIXLAB (stationære faciliteter): Adgang til store og mellemstore faciliteter (partikelacceleratorer, synchrotrons, neutronkilder, og analytiske instrumenter, der ikke kan transporteres). De skal give unik ekspertise og sofistikerede videnskabelige undersøgelser af prøver eller hele objekter.
  
  
• MOLAB (mobile faciliteter): Adgang til avancerede mobile analytiske instrumenter til non-invasive undersøgelser af faste objekter, arkæologiske sites og historiske monumenter.
  
  

Indtil videre er de følgende institutioner involveret i E-RIHS.dk

• GLOBE Institute, Københavns Universitet
• Center for Tekstilforskning, Saxo Instituttet, Københavns Universitet
• De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
• Institut for Konservering, Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design og Konservering

Emner