1. december 2021

En retstolk kan oversætte ’forkert’ og stadig være god til sit arbejde

tolkning

Tolkningen i de danske retssale er ikke god nok, har kritikken lydt i flere år. Men hvad er god kvalitet, når det handler om retstolkning? Det er ikke så let at svare på, som man skulle tro: Tolkenes arbejde handler nemlig i lige så høj grad om at formidle, hvordan det danske retssystem fungerer, og hvad der foregår i retssalen, som det handler om at oversætte juridiske fagudtryk korrekt. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Domhuset i København.

Det er ikke nok at have gode sproglige kompetencer, når man tolker i en retssal; tolkene skal også kende de praksisser, som knytter sig til de forskellige typer af retsmøder, de kan blive kaldt ud til. Ellers kan de ikke forklare sigtede, hvad der foregår. Som Rigspolitiets tolkeordning er skruet sammen i dag, er der dog ingen garanti for, at alle tolke har den viden, og det kan gøre det svært for dem at levere den kvalitet, som de selv og retssystemet gerne vil have.

- Ligesom der bliver stillet skrappe krav til alle andre medarbejderes kvalifikationer inden for retssystemet, skal der selvfølgelig også stilles krav til tolkenes kvalifikationer. Der skal som minimum være en form for sprogtest, men der er efter vores opfattelse også behov for en specifik tillægsuddannelse i tolkning, fordi det netop er en genre, som stiller særlige krav til tolkene, siger lektor og sprogforsker Martha Karrebæk, der leder forskningsprojektet INTERPRETING om tolkning i det offentlige system, og fortsætter:

- Men dommerne bør også vide mere om, hvad det egentlig kræver af en tolk at hjælpe en sigtet, der ikke taler dansk, til at forstå, hvad der foregår i retten. De er ikke opmærksomme på, at retstolkning kræver, at tolken løbende må træffe en række valg om, hvilken information den sigtede og dommeren skal have.

”Du skal bare sige nøjagtig det samme som mig”

På baggrund af observationer, udskrifter, optagelser og sproglige analyser af en lang række retsmøder kan Martha Karrebæk og hendes kolleger vise, at der er uoverensstemmelse mellem dommernes opfattelse af, hvad en god tolk skal kunne, og hvad tolkenes arbejde i praksis indebærer.

- Mange dommere siger, at de bare vil have, at tolkene gentager nøjagtig, hvad de og den sigtede siger. For så bliver tolkningen en til en, mener de. Men det er en misforståelse af det arbejde, som en tolk udfører under et retsmøde, forklarer tenure track adjunkt Marta Kirilova, som er tilknyttet INTERPRETING. Hun uddyber:

- Helt grundlægende er der store forskelle på, hvordan to sprog udtrykker samme betydning: på dansk siger vi fx ’hun gik ud ad døren’, mens man på andre sprog slet ikke vil nævne ’døren’, eller at det skete ved at gå i en tilsvarende sætning, men bare sige ’hun bevægede sig ud’. Så sprogligt er der sjældent fuld overensstemmelse mellem det, dommer og sigtede siger på deres respektive sprog, og tolkens oversættelse skal på en eller anden måde tilrette sætningen, så den lyder naturlig i modtagernes ører.

- Desuden vil det blive fuldstændig uoverskueligt, hvis tolken virkelig skulle oversætte alle betydninger og bibetydninger, som en sigtet udtrykker på sit modersmål, fx dialektale træk. Med andre ord: Det er selvfølgelig nødvendigt at tilpasse tolkningen, så sigtedes udsagn giver mening for dommer og anklager på dansk, og retsmødet heller ikke tager hele dagen.

Hvordan oversætter man ’videolink’?

Når dommer og anklager taler, vil det omvendt ofte være nødvendigt for tolken at tilføje oplysninger. Et godt eksempel kommer fra grundlovsforhøret: Ligesom andre retslige handlinger er det en juridisk proces med faste rutiner, som de retslige repræsentanter kender til hudløshed, men som en sigtet ikke kan forventes at kende.

- Ifølge retningslinjerne er det målet, at en sigtet uden danskfærdigheder får samme mulighed for at forstå, hvad der foregår, som en dansktalende borger. Det er bare ikke så enkelt, som det måske lyder: For det første ved vi ikke, hvad de dansktalende sigtede ved på forhånd om retssystemet, og derfor kan vi heller ikke vide, hvor meget de forstår af de kringlede eller meget indforståede formuleringer, som dommer, advokat og anklager bruger. For det andet er det ikke alle informationer i et grundlovsforhør, som er relevante for den sigtede. Så tolken skal igen træffe en hurtig beslutning om, hvilke informationer der er vigtige at videregive, siger Martha Karrebæk.

Det sker fx, at retten ikke når at behandle sagen færdig under et grundlovsforhør, og det er derfor nødvendigt at forlænge varetægtsfængslingen. Ofte vil man så afholde næste retsmøde via videolink, hvor sigtede deltager fra fængslet, mens dommer, anklager og forsvarer er i retten.

- I det tilfælde vil anklager måske sige: ’Jeg anmoder om videolink’. Og nogle gange siger anklageren bare: "Og videolink?" Spørgsmålet er, hvad en tolk skal stille op med sådan et udsagn. Man kan sikkert godt finde et ord på fx albansk, der svarer nogenlunde til ’videolink’, men vil den albansktalende sigtede så forstå, at dette ord dækker over, at der er en mulighed for, at varetægtsfængslingen forlænges, og at han eller hun selv skal blive i fængslet og transmitteres ind i retten? Det er jo en ret vigtig oplysning for den sigtede. Så tolken vil derfor som oftest ikke bare nøjes med at gengive det, som dommer og anklager har sagt, men vil tilføje ekstra informationer, der forklarer, hvad videolink er eller muligvis indebærer for den sigtede, siger Martha Karrebæk.

Tolken skal kende genrerne

Ifølge forskerne peger deres undersøgelser på, at det er vigtigt, at dommere og tolke får et bedre fælles udgangspunkt og forståelse af, hvad tolkning ved et retsmøde kræver. Samtidig viser undersøgelserne, hvorfor der er behov for uddannelse i tolkning; at være dygtig til det sprog, man skal tolke fra, er indlysende vigtigt – og tolkene bør kunne dokumentere deres sproglige kvalifikationer – men det er ikke nok:

- Ideelt vil der være behov for en (efter)uddannelse med fokus på de forskellige situationer, tolkene kan komme ud i, når de skal tolke fx retsmøder, lægekonsultationer eller skole-hjem-samtaler. Ud over sproglige kvalifikationer kræver tolkning nemlig viden om de forskellige genrer, om forskellige samfundsinstitutioner i Danmark, og om regler og praksisser i fx terapi, under fødsler eller når lærere og forældre forsøger at finde fælles fodslag til børnenes bedste i skoleregi, slutter Martha Karrebæk.

Læs mere om forskningsprojektet INTERPRETING på Københavns Universitets hjemmeside.

Du kan læse mere om retstolkens arbejde med at skabe forståelse i forskningsartiklen ”Interpreting as creating af potential for understanding – insights from a Danish courtroom” i International Journal of Speech, Language and Law.

Kontakt

Lektor Martha Karrebæk
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mail: martha@hum.ku.dk
Telefon: 35 32 94 00

Tenure track adjunkt Marta Kirilova
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mail: mki@hum.ku.dk
Telefon: 29 93 46 36

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23