3. september 2021

Ingen strategi bag dansk krigsindsats i Afghanistan - vi fulgte USA

9/11

Da Danmark blot tre måneder efter terrorangrebet 11. september 2001 besluttede at deltage i krigen i Afghanistan, var det for at udvise solidaritet med USA. Indsatsen var ikke led i en langsigtet udenrigspolitisk strategi, og situationen i Afghanistan spillede ingen rolle for beslutningen.

Der var ingen strategi bag den danske krigsdeltagelse i Afghanistan - kun et ønske om at bevare det gode forhold til USA. Danske soldater i Helmandprovinsen i 2006. Foto: Forsvaret
Der var ingen strategi bag den danske krigsdeltagelse i Afghanistan - kun et ønske om at bevare det gode forhold til USA. Danske soldater i Helmandprovinsen i 2006. Foto: Forsvaret

Al-Qaedas terrorangreb i USA 11. september 2001 var også et angreb på Danmarks vigtigste allierede, og ønsket om at bevare det gode forhold til USA blev afgørende for den danske beslutning om at bidrage til krigen mod al-Qaeda og Taliban-regimet i Afghanistan; hverken langsigtede strategiske mål eller analyser af forholdene i Afghanistan havde nogen nævneværdig indflydelse på beslutningen om at bidrage militært, som i store træk var blevet forhandlet på plads med USA ad uformelle militære og diplomatiske kanaler blot en måned efter terrorangrebene.

Det viser den forskningsbaserede udredning af de administrative og politiske processer, som førte til de danske beslutninger om at gå i krig i henholdsvis Kosovo, Irak og Afghanistan. Udredningen blev præsenteret for offentligheden i 2019 efter to års undersøgelser af et forskerhold ledet af professor Rasmus Mariager og professor Anders Wivel fra Københavns Universitet.

USA havde allerede 10. oktober... fået en tilkendegivelse om, at Danmark ville levere et konkret bidrag til krigen. Det var sket gennem uformelle diplomatiske og militære kontakter, som viser, at Forsvaret spillede en central rolle i processen.

Professor Rasmus Mariager

- Både SR-regeringen med Poul Nyrup Rasmussen og VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen, der kom til magten efter valget 20. november 2001, var involveret i beslutningen om at sende danske soldater til Afghanistan. Og begge regeringer havde ”en minimalistisk informationspraksis” over for Det Udenrigspolitiske Nævn, som regeringer jo skal rådføre sig med før enhver beslutning af større udenrigspolitisk karakter; de hørte først Nævnet meget sent i processen, forklarer professor og historiker Rasmus Mariager. Han uddyber:

- Opbakningen til beslutningen om at gå i krig i Afghanistan var dog allerede blevet sikret gennem uformelle drøftelser mellem regeringerne og Folketinget, længe inden Det Udenrigspolitiske Nævn skulle behandle spørgsmålet. Desuden havde USA allerede 10. oktober 2001 – altså to måneder inden Folketinget skulle stemme om beslutningen – fået en tilkendegivelse om, at Danmark ville levere et konkret bidrag til krigen. Det var sket gennem uformelle diplomatiske og militære kontakter, som viser, at Forsvaret spillede en central rolle i processen. Og det viser mere generelt, at uformelle kontakter og drøftelser havde meget stor betydning for beslutningsprocessen.

Dannebrog blev taget ned for sidste gang i Afghanistan ved en ceremoni 21/6 2021. Foto: Forsvaret
Dannebrog blev taget ned for sidste gang i Afghanistan ved en ceremoni 21/6 2021. Foto: Forsvaret

Bedre sammenhæng mellem militære indsatser og strategiske mål

Forskerne mener, at forløbene op til de danske militære engagementer i Kosovo, Irak og Afghanistan viser, at der er behov for en mere langsigtet strategi og systematisk erfaringsopsamling på tværs af centraladministrationen.

- Den uformelle beslutningsproces, som involverer meget få personer – i praksis centrale ministre, embedsmænd og Forsvaret – betyder, at der ikke er nogen skriftlighed, og at det er svært at dokumentere beslutningsprocesser og lære af erfaringerne, siger Rasmus Mariager og slutter:

- Konkret anbefaler vi, at der oprettes en tværgående analyseenhed i centraladministrationen, som netop skal styrke en mere systematisk erfaringsopsamling og sikre en overensstemmelse mellem Danmarks udenrigspolitiske målsætninger og vores militære engagementer – og større vægt på analyser af, hvad den enkelte militære indsats kan have af positive eller negative konsekvenser for Danmark.

Læs hele udredningen samt forskernes præsentation på www.krigsudredning.ku.dk

Fakta: Udredning om Danmarks militære engagement

Den 25. maj 2016 indgik et flertal i Folketinget en aftale om at iværksætte en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden. Læs mere på www.krigsudredning.ku.dk.

9/11

Kontakt

Professor Rasmus Mariager, forskningsleder
Saxo-Instituttet
Københavns Universitet
E-mail: rmariager@hum.ku.dk 
Tlf. 51 29 96 06

Professor Anders Wivel, viceforskningsleder
Institut for Statskundskab
Københavns Universitet
E-mail: aw@ifs.ku.dk 
Tlf. 31 72 70 81

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Københavns Universitet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk 
Mobil: 28 75 80 23