Ingen strategi bag dansk krigsindsats i Afghanistan - vi fulgte USA

USA havde allerede 10. oktober... fået en tilkendegivelse om, at Danmark ville levere et konkret bidrag til krigen. Det var sket gennem uformelle diplomatiske og militære kontakter, som viser, at Forsvaret spillede en central rolle i processen.

Professor Rasmus Mariager

- Både SR-regeringen med Poul Nyrup Rasmussen og VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen, der kom til magten efter valget 20. november 2001, var involveret i beslutningen om at sende danske soldater til Afghanistan. Og begge regeringer havde ”en minimalistisk informationspraksis” over for Det Udenrigspolitiske Nævn, som regeringer jo skal rådføre sig med før enhver beslutning af større udenrigspolitisk karakter; de hørte først Nævnet meget sent i processen, forklarer professor og historiker Rasmus Mariager. Han uddyber:

- Opbakningen til beslutningen om at gå i krig i Afghanistan var dog allerede blevet sikret gennem uformelle drøftelser mellem regeringerne og Folketinget, længe inden Det Udenrigspolitiske Nævn skulle behandle spørgsmålet. Desuden havde USA allerede 10. oktober 2001 – altså to måneder inden Folketinget skulle stemme om beslutningen – fået en tilkendegivelse om, at Danmark ville levere et konkret bidrag til krigen. Det var sket gennem uformelle diplomatiske og militære kontakter, som viser, at Forsvaret spillede en central rolle i processen. Og det viser mere generelt, at uformelle kontakter og drøftelser havde meget stor betydning for beslutningsprocessen.

Bedre sammenhæng mellem militære indsatser og strategiske mål

Forskerne mener, at forløbene op til de danske militære engagementer i Kosovo, Irak og Afghanistan viser, at der er behov for en mere langsigtet strategi og systematisk erfaringsopsamling på tværs af centraladministrationen.

- Den uformelle beslutningsproces, som involverer meget få personer – i praksis centrale ministre, embedsmænd og Forsvaret – betyder, at der ikke er nogen skriftlighed, og at det er svært at dokumentere beslutningsprocesser og lære af erfaringerne, siger Rasmus Mariager og slutter:

- Konkret anbefaler vi, at der oprettes en tværgående analyseenhed i centraladministrationen, som netop skal styrke en mere systematisk erfaringsopsamling og sikre en overensstemmelse mellem Danmarks udenrigspolitiske målsætninger og vores militære engagementer – og større vægt på analyser af, hvad den enkelte militære indsats kan have af positive eller negative konsekvenser for Danmark.

Læs hele udredningen samt forskernes præsentation på www.krigsudredning.ku.dk

Fakta: Udredning om Danmarks militære engagement

Den 25. maj 2016 indgik et flertal i Folketinget en aftale om at iværksætte en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden. Læs mere på www.krigsudredning.ku.dk.