Børn og unge kan godt lære at fordybe sig i litteratur

De fleste skoleelever kan godt finde ud af at læse, afkode og forstå en tekst – i en grad så de kan klare sig igennem skolernes læsetests. De fleste børn kan nemlig godt huske, hvad de lige har læst og derpå svare på nogle spørgsmål. Men der er andre dimensioner, der bør være til stede i læse- og litteraturundervisningen i skolen. Dét argumenterer Kristiane Hauer for i sin ph.d.-afhandling ’Læsning og fordybelse’ på Københavns Universitet. Eleverne skal også gerne opnå en forståelse af, hvad det vil sige at fordybe sig i litteratur – og hvorfor det er noget særligt, mener hun.

- Vi taler i dag om, at det generelt er svært at fordybe sig og at finde tid til at læse. Men en del af problemet handler om, at det kræver en særlig form for opmærksomhed at læse i dybden, det som nogle forskere også kalder for deep reading. Der er tale om en fokuseret og vedholdende opmærksomhed, som er afgørende for at man ikke bare basalt forstår teksten, men også indlever sig i den, bl.a. ved at danne indre billeder, forklarer Kristiane Hauer. Og det er ikke alle børn, eller voksne for den sags skyld, der bare kan gøre det. Hun fortsætter:

- I mit feltstudie har jeg fulgt tre 8. klasser, hvor ingen af eleverne var diagnosticeret med læsevanskeligheder. Jeg fulgte eleverne igennem et almindeligt romanforløb, observerede dem, mens de sad og læste i skolen og interviewede dem om, hvordan de læste derhjemme.

Indlevelse afhængig af ro og de rigtige rammer

Kristiane Hauer kunne se, at rammerne havde stor betydning for læsningen.

- Hvis det er svært at fordybe sig, kan det handle om teksten og om ens egen opmærksomhed – men det kan også handle om læsemiljøet. Selvstændig læsning af længere sammenhængende tekster er en individuel aktivitet, og det var tydeligt, at sådan en aktivitet ikke passer særlig godt ind i skolen, sådan som den er indrettet i dag. Eleverne havde faktisk lettere ved at indgå i gruppeaktiviteter og deltage aktivt i tavleundervisning, end de havde ved at fordybe sig individuelt.

Efter at have fulgt elevernes læsning og arbejde med en helt almindelig ungdomsroman, designede Kristiane Hauer selv et eksperimenterende romanforløb til de samme tre klasser.

- Den data jeg indsamlede under det første forløb, viste at en del elever havde svært ved at koncentrere sig, mens de læste, og flere af dem gav også udtryk for, at de ikke var særlig glade for bogen. De sagde selv, at de ville være mere motiverede, hvis de selv måtte vælge en roman. Derfor tog jeg dem på ordet og udviklede et romanforløb, hvor læringsmålene var, at de selv skulle finde og fokuseret gennemlæse en roman, der gav dem en god læseoplevelse. Men især for de elever, der ikke læste så meget i forvejen, var det svært at finde den rigtige bog. Derfor blev deres bogvalg støttet på forskellige måder, bl.a. gennem et samarbejde med det lokale folkebibliotek.

Derudover lavede Kristiane Hauer en række øvelser med eleverne mens de læste. De skulle bl.a. læse med ørepropper for at arbejde med deres opmærksomhed, og hhv. læse inde i klassen i hyggelige omgivelser med ro og te og puder og rundt omkring på skolen i urolige omgivelser. Hele tiden skulle de reflektere over, hvad der skete, når de læste på bestemte måder.

- Rigtig mange af dem læser med musik i ørerne, og når jeg spurgte hvorfor, svarede de, at det var for at skærme sig mod den uro, der var i klassen. Men når de hørte musik, så sad de samtidig med deres mobiltelefoner og computere fremme. Derfor lavede jeg en øvelse, hvor de skulle være offline i en halv time, mens de læste med ørepropper. Bagefter fortalte mange af eleverne, at de havde fået flere indre billeder, og at de havde indlevet sig mere. Men de sagde også, at de blev rigtig trætte, og enkelte fik det direkte ubehageligt af øvelsen. Det gjorde det tydeligt for mig, hvor fremmed det var for nogle af dem at fordybe sig individuelt på den måde.

Skab billederne selv

Kristiane Hauer fortæller, at der selvfølgelig var en del elever i de tre klasser, der læste meget og var glade for det. De besad, hvad hun kalder for litterær dybdelæsningskompetence.

- Jo mere man læser, jo bedre er man til at læse. Disse elever var trænede i at holde deres læsefokus, og for mange af dem var det positivt og hyggeligt at trække sig tilbage med en bog, når de – som de selv sagde – trængte til noget andet end at kigge på en skærm.

Men der var også en stor gruppe, der ikke var vant til at læse. For dem var den længerevarende læsning af en roman et hårdt og måske også meningsløst arbejde. For en del af disse elever, fandt Kristiane Hauer ud af, sad bare og ’læste ord’, som de kaldte det, dvs. læste teksten helt overfladisk. De fik ingen indre billeder, og indlevede sig slet ikke.

- Det er måske ikke noget, man før har været så opmærksom på. Især ikke hvis eleverne ovre i skolen ser ud som om, de sidder og læser, som de skal, mener Kristiane Hauer.

- Det har også noget at gøre med litteraturundervisningen. Hvis den fokuserer meget på formelle ting, som hvem der er hovedpersonen, eller det overordnede tema, så kan man faktisk godt svare på det, selvom man ikke indlever sig i eller bliver berørt af teksten. Men så går man jo også glip af netop det værdifulde ved oplevelsen af at læse litteratur, siger hun.

Væk med analyse og fortolkning

Kristiane Hauers studie er kvantitativt, og derfor ikke generaliserbart, men det giver indblik i unges læsekompetencer i og uden for skolen i dag – især når det gælder fordybet læsning af skønlitteratur.

- I mit romanforløb valgte jeg at se helt bort fra den traditionelle analyse og fortolkning af teksten. I stedet skulle eleverne analysere og reflektere over deres egne læseoplevelser og læseopmærksomhed. Den vinkel fik også flere til at byde ind i timerne. For alle elever – ikke kun dem der normalt var gode til at analysere – kunne være med her. Og flere af eleverne fandt ud af, at de faktisk godt kunne lide at læse, når bare bogen interesserede dem.

Kristiane Hauer mener, at fordybet læsning både er noget, der skal trænes og støttes, hvis vi også fremover gerne vil bevare en læsekultur.

- Det er svært at læse langt og fokuseret, og hvis vi aldrig gør det og ikke træner det, så bliver det sværere og sværere. Hvis vi som samfund gerne vil blive ved med at kunne læse længere sammenhængende tekster, så skal vi arbejde med at opøve de unge læsere i at gøre det.

Derfor mener Kristiane Hauer, at mange børn og unge vil have godt af en fortsat læseundervisning, der sætter eksplicit fokus på opmærksomhed og fordybelse. Og her er litteraturundervisningen et oplagt sted at gribe ind. For netop litterære tekster giver det simpelthen ikke mening at læse uden indlevelse og fordybelse.

Desuden vil Kristiane Hauer også gerne arbejde mere kvalificeret med elevernes selvstændige læsning både i skolen og derhjemme.

- Det er vigtigt, at vi ikke bare stikker eleverne en bog og beder dem læse 20 minutter derhjemme hver dag, uden at medtænke læseopmærksomheden, bogvalget og rammesætningens betydning. Men lærerne og skolerne skal klædes bedre på til arbejdet. Og så ser jeg et stort potentiale i at samarbejde med bibliotekerne.

- Derudover mener jeg, at det er vigtigt, at vi også generelt hjælper eleverne med en gang imellem at foretage sig mere indadvendte og individuelle aktiviteter, fx længerevarende læsning, som et supplement til alle de andre aktivitetsformer, der er i spil i skolen lige nu.

Emner