Hviderussisk nobelpristager får Sonningprisen

Modtageren af Sonningprisen 2021, Svetlana Aleksijevitj, er kendt for sine vidnesbyrdberetninger fra borgere i det tidligere Sovjetunionen i sit monumentale værk Det røde menneskes historie. Det består af i alt fem bøger, der er udgivet mellem 1985-2013. I bøgerne beskriver hun Sovjetunionens historie set fra de involverede menneskers perspektiv. Aleksijevitj har selv levet som sovjetborger og skriver på vegne af sine medborgere.

Aleksijevitj har beriget vores fælles europæiske fortælling med oversete og ukendte aspekter, blandt andet oplevelsen af Anden Verdenskrig set med sovjetiske børn og kvinders øjne.

- Aleksijevitj har beriget vores fælles europæiske fortælling med oversete og ukendte aspekter, blandt andet oplevelsen af Anden Verdenskrig set med sovjetiske børn og kvinders øjne. Perspektivet tilhører de mange kvinder, der deltog i sovjethæren, de purunge soldater i Afghanistan og mødrene, der ikke fik anden kommunikation end en forseglet zinkkiste, siger Tine Roesen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, som har indstillet Aleksijevitj til Sonningprisen.

- Vi glæder os til at modtage og hylde Svetlana Aleksijevitj for hendes forfatterskab og bidrag til europæisk kultur. Hendes indsats for befolkningen i Belarus efter præsidentvalget i august ligger i indlysende forlængelse af livsværket og vækker endnu mere anerkendelse af hendes mod og indsats, siger rektor på Københavns Universitet Henrik C. Wegener.

Skaber særegen genre

Ved siden af sin karriere som journalist specialiserede Aleksijevitj sig i sin helt egen stil inden for ’vidnesbyrdromaner’, som hun har videreudviklet bog efter bog. Hun har skabt stærke fortællinger om ’sovjetmennesket’ gennem vidnesbyrd fra særligt kvinder og børn om nogle af Sovjetunionens største historiske katastrofer og omvæltninger, for eksempel den sovjet-afghanske krig, Sovjetunionens sammenbrud og Tjernobyl-katastrofen. Hendes bøger er resultatet af hundredvis af interviews og mundtlige overleveringer fra borgere om livet i den røde union.

- Alle de uendeligt mange nuancer i Aleksijevitjs værker kommer af hendes særlige metode, som består i at interviewe - i samtaleform - hundredvis af vidner, udvælge de vigtigste uddrag og af dem komponere et samlet værk. Bag hvert værk ligger et mangeårigt, omfattende arbejde, og værkerne er aldrig færdige, fordi hun løbende redigerer hver udgave for at opnå det sandest mulige, men aldrig forenklede, flerstemmige værk, siger Tine Roesen.

Politisk forfulgt

Aleksijevitj kunne i mange år ikke få udgivet sine bøger i Belarus, fordi man anså dem for at være systemkritiske. Hun forlod Belarus i 2000 efter politisk chikane fra Lukasjenko-regeringen. Gennem nullerne boede hun flere steder i Vesteuropa bl.a. i Paris og Berlin, inden hun flyttede tilbage til Minsk i 2012.

Aleksijevitj har også engageret sig i den nuværende politiske situation i Belarus, hvor det nylige præsidentvalg har medført omfattende politiske protester. Hun er medlem af det såkaldte Koordineringsråd, der efter valget blev nedsat af den belarusiske opposition. Rådets formål er at koordinere en fredelig og retfærdig magtoverdragelse fra den siddende præsident og at få udskrevet et nyt frit og retfærdigt valg. Aleksijevitj er sammen med flere andre rådsmedlemmer blevet afhørt af de belarusiske myndigheder om deres engagement i udvalget.

Værket Det røde menneskes historie består af fem bøger:

• Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, 1985
• De sidste vidner, 1985
• Zinkdrengene, 1989
• Bøn for Tjernobyl, 1997
• Secondhand-tid, 2013

Aleksijevitjs bøger er oversat til 52 sprog i 55 lande. Hun har modtaget adskillige litteraturpriser i blandt andet Frankrig, Tyskland og Polen. I 2015 modtog hun Nobelprisen i litteratur.

Se tidligere vindere af Sonningprisen her.

Read the full press release in English.

Emner