16. november 2020

Moskeer kan fremme muslimske kvinders medborgerskab

islamforskning

Kvinder, der deltager i frivilligt arbejde og sociale aktiviteter i danske moskeer, bliver også mere aktive samfundsborgere: Foreningslivet i moskeen fremmer kvindernes samfundsmæssige og politiske engagement. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, som dermed bekræfter fundene i en lang række internationale studier af religiøse organisationer og medborgerskab.

Moske i København
Foto: Københavns Universitet

I danske medier bliver moskeer ofte fremstillet som lukkede organisationer, der hæmmer især muslimske kvinders lyst og mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet. Forskningen i danske moskeers rolle i samfundet har indtil nu været begrænset, men i den internationale forskning på området har der længe hersket bred enighed om, at religiøse organisationer, herunder moskeer, generelt bidrager positivt til integration og medborgerskab.

Et nyt studie fra Københavns Universitet af muslimske kvinders oplevelser i danske moskeer – Om moskeer og medborgerskab i Tidsskrift for Islamforskning – bekræfter nu konklusionerne i de mange internationale undersøgelser: De sociale og frivillige aktiviteter i de danske moskeer hjælper kvinderne til at bygge bro til det omkringliggende samfund.

- De kvinder, jeg har interviewet, fortæller alle, at de frivillige aktiviteter, de enten selv deltager i eller er med til at arrangere – fx lektiehjælp, museumsture, filmaftner, sprogundervisning og skoleklassebesøg – giver dem administrative, kommunikative og sproglige kompetencer. Samtidig får de et stort netværk, de kan trække på i mange andre sammenhænge, og, sidst men ikke mindst, er der eksempler på, hvordan erfaringerne giver mod og lyst til at deltage i sociale og politiske aktiviteter uden for moskeen, fortæller ph.d.-studerende Pernille Friis Jensen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Pernille Friis Jensen har i forbindelse med undersøgelsen interviewet 28 muslimske kvinder fra 12 forskellige moskeer i hele landet, og hun har besøgt og observeret i alt 19 forskellige moskeer og også talt med imamer og mandlige moskerepræsentanter. De interviewede kvinder er mellem 18 og 67 år og har forskellige etniske og uddannelsesmæssige baggrunde. Hendes undersøgelse er en del af forskningsprojektet Danske moskeer: Betydning, brug og indflydelse, som er støttet af Det Frie Forskningsråd.

- Det er klart, at en sådan en undersøgelse ikke kan tale for alle moskeer i hele landet, men den repræsenterer dog en bred geografisk variation og dokumenterer oversete nuancer i fremstillingen af moskeer i den danske offentlighed. Samtidig står mine resultater ikke alene, men understøttes af den internationale forskning på området, siger Pernille Friis Jensen. Hun tilføjer:

- Der findes selvfølgelig også danske moskeer, som isolerer sig fra samfundet, og som dyrker antidemokratiske værdier, og det skal vi kunne tale om og kritisere. Men de udgør efter min opfattelse en undtagelse. Det generelle billede er et helt andet, nemlig at moskeerne er socialt og politisk integrationsfremmende organisationer.

Kvindernes plads i moskeerne … og i samfundet

Pernille Friis Jensens forskning viser altså, at de moskeer, der tilbyder kvinderne muligheder for at tilegne sig medborgerskabskompetencer – og det er, understreger hun, langt fra alle – men den viser også, at der stadig er stor forskel på, hvilke roller mænd og kvinder kan have i moskeerne.

- Flere af kvinderne og deres moskeer abonnerer på et kønssyn, som ligger langt fra det danske samfunds ideal om ligestilling: De teologisk bestemte forskelle på mænd og kvinder dikterer, hvilke roller de hver især kan have, og det betyder i de fleste tilfælde, at kvinder har begrænsede muligheder for at indtage autoritetspositioner i moskeerne. Og paradoksalt nok udtrykker flere af kvinderne forståelse for den forskelsbehandling, mens de samtidig beklager sig over den manglende repræsentation af minoritetskvinder i andre dele af samfundet, fortæller Pernille Friis Jensen.

Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at forskellen på kønnenes stilling i moskeerne betyder noget for kvindernes engagement i det omkringliggende samfund. Det, der kan afholde kvinderne fra at deltage i dele af samfundslivet, er diskrimination og manglende anerkendelse fra majoritetssamfundet samt personlige fravalg af visse dele af dansk kultur:

- Flere af kvinder nævner diskrimination og stigmatisering i samfundet på grund af deres religion og etnicitet som en barriere for deres medborgerskab. De oplever, at de ikke bliver betragtet som medborgere på lige fod med andre danskere, fordi de er udøvende muslimer og bærer tørklæde. Flere af de yngre kvinder fravælger desuden visse dele af dansk kultur, især alkohol- og datingkulturen, men de er meget optagede af, at de godt kan være aktive og engagerede danske borgere, selv om de ikke tager ”hele pakken”.

Kontakt

Ph.d.-studerende Pernille Friis Jensen
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Mail: hlp361@hum.ku.dk  

Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23