Konfucius og hans tanker er fundamentet under kinesisk kultur

”At have venner, der kommer på besøg langvejsfra, er det ikke en glæde!” Den sætning var et mantra for De Olympiske Lege i Beijing i 2008. Sammen med en lang række andre berømte citater af den kinesiske tænker Konfucius (551-479 f fvt.) prydede det plakater i hele byen under legene.

- Den berømte sentens stammer fra første afsnit af Konfucius’ "Samlede samtaler" (Lunyu), der består af dialoger om dannelse og god opførsel, som Konfucius’ elever har skrevet ned og bevaret efter hans død. Og dette første afsnit af Samtaler er noget, som alle kinesere i dag med en smule skolegang kan citere ordret. Det siger noget om, hvor udbredt og levende Konfucius og hans tanker er for kinesere i dag, selv om de altså har over 2.000 år på bagen, fortæller lektor i kinesisk Bent Nielsen, der netop har udgivet en ny og kommenteret oversættelse af "Samlede samtaler" for moderne danske læsere.

Konfucius levede under det såkaldte Zhoudynasti (ca. 1046-256 fvt.), og han var overbevist tilhænger af Zhou-kongehuset. I hans levetid begyndte dynastiet dog at falde fra hinanden; en række de facto selvstændige fyrstehuse begyndte at bekrige hinanden, og han længtes tilbage til de gode, gamle dage. Han så det derfor som sin opgave at genindføre de gode traditioner og ritualer, som dynastiet byggede på – fx korrekt adfærd, respekt og uddannelse – og som kunne genskabe harmoni i samfundet.

Sønlig kærlighed og sociale relationer

Ligesom vi i Vesten har genlæst Platon og lagt fortolkningslag på fortolkningslag, er Konfucius ifølge Bent Nielsen blevet nyfortolket, revurderet, forkastet og kommet til ære og værdighed igen i Kina:

- Efter at have været ude i kulden under Kulturrevolutionen og andre af de store omvæltninger, som Kina har oplevet i nyere tid, er Konfucius og hans tanker igen blevet noget, som det kinesiske styre promoverer. Den nuværende leder af kommunistpartiet Xi Jinping er en stor kender af Konfucius og anbefaler kineserne at læse og lære af ham, og styret har etableret store mindesmærker for tænkeren.

Og et af de begreber hos Konfucius, som stadig er helt centralt i det kinesiske samfund i dag, er respekten for de ældre, for familien og for legitime autoriteter.

- Konfucius ville som nævnt genskabe det legitime hierarkiske samfund, som de tidlige konger af Zhou repræsenterede, og han gjorde sig til talsmand for begrebet "sønlig kærlighed", som handler om den yngre generations pligter over for den ældre generation. En søn, og senere er det også kommet til at gælde en datter, har ansvar for sine forældre og skal tage sig af dem, når de bliver gamle. Det er helt afgørende for, at familien og samfundet kan fungere. Det giver fx stabilitet i arvesager, når forældrene trækker sig tilbage, for de ved, at den yngre generation vil tage sig af dem og videreføre deres arv og tradition, forklarer Bent Nielsen og fortsætter:

- Den loyalitet gælder dog ikke kun mellem barn og forælder, men også mellem mand og hustru og mellem venner. Det, der er afgørende i konfucianismen, er, hvordan man plejer og opretholder sine relationer. Det kan føres tilbage til et andet væsentligt konfuciansk begreb – medmenneskelig ansvarlighed – som netop handler om, at vi mennesker er summen af vores sociale relationer, og hvordan vi forvalter dem. De vestlige ideer om individuel frihed og individets selvbestemmelse er derfor meget fremmede for konfucianismen – her er korrekt opførsel i det sociale rum og anerkendelse af de sociale hierarkier og forpligtelser vigtigere end personlige følelser og oplevelser. Man kan kun udvikle sine menneskelige egenskaber i samvær med andre mennesker.

Ud over selve den kommenterede oversættelse af "Samlede samtaler" indeholder bogen også en oversættelse af den tidligste biografi af Konfucius (skrevet omkring år 100 fvt.) samt en indledning og et efterskrift, hvor Bent Nielsen forklarer den historiske baggrund for Konfucius’ tanker og perspektiverer dem for en moderne læser.

Samlede samtaler er netop udkommet på forlaget Multivers.

Emner