Seks HUM-forskere får flotte bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond

Dataficeret hverdagsliv

Lektor Stine Lomborg fra Institut for Kommunikation modtager 6,2 millioner kroner til projektet Datafied living, som undersøger brugen af selv-tracking-teknologier og andre former for person-baseret tracking af menneskers aktiviteter i det personlige liv, arbejdslivet og samfundslivet. Projektet bidrager med ny og dybdegående viden om, hvordan almindelige mennesker oplever sig selv gennem digitale data, hvilke konsekvenser det har for deres adfærd og forestillinger om sig selv; samt deres forventninger og viden om hvad deres persondata bliver brugt til.

Migration og mobilitet i bondestenalderen

Tenure track adjunkt Rune Iversen fra Saxo-Instituttet har fået 5,7 millioner kroner til projektet Deep histories of migration: the early Neolithic around the North Sea. Projektet handler om migration og mobilitet på overgangen til yngre stenalder (bondestenstenalderen) omkring 4000 f.Kr. og vil fokusere på de netværk og kontakter, der eksisterede mellem Sydskandinavien, England og Irland. Studierne skal afdække, hvordan disse områder og deres forbindelser udviklede sig i århundrederne efter agerbrugets indførelse.

Sproglig opmærksomhed i grundskole og gymnasium

Lektor Petra Daryai-Hansen fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk modtager 3,8 millioner kroner til projektet Plurilingual Education – Minority and Majority Students’ Language Awareness across Educational Levels, som skal undersøge, hvordan minoritets- og majoritetselever på forskellige uddannelsestrin udvikler sproglig opmærksomhed, når de undervises i en flersprogethedsdidaktik, der bygger bro mellem dansk, underviste fremmedsprog i skolen, elevernes førstesprog samt andre sprog. Undersøgelsen foretages som et etnografisk feltstudie på to folkeskoler og to gymnasier og søger at afdække overgange fra indskoling over mellemtrin til udskoling i folkeskolen og videre til forløbet Almen Sprogforståelse i gymnasiet.

Sprog og social mobilitet

Professor Pia Quist fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab modtager 6,2 millioner kroner til projektet Speaking Up. Language as a Factor for Social Mobility in Denmark, der vil undersøge empirisk, hvordan det at tale en lokal dialekt eller multietnisk ungdomssprog indvirker på unge menneskers fastholdelse i uddannelsessystemet og på social mobilitet. Projektet skal følge lærer- og pædagogstuderende og deres lærere og studievejledere i Odense, Jelling og Hjørring med henblik på at besvare spørgsmålene: Hvordan begrænser og/eller former sprog individers muligheder for at gennemføre en uddannelse og ændre social position? Hvad er konsekvensen af at tale anderledes end rigsdansk, når man starter på en uddannelse?

Flygtninges fortællinger og fortællinger om flygtninge

Lektor Trine Øland fra Institut for Kommunikation får 2,7 millioner kroner til projektet Refugees' stories and stories about refugees: Crafting new narratives of the Danish welfare state (RESTORE). Ved at inddrage flygtninges livsfortællinger og sætte dem i relation til fortællinger om flygtninge i velfærdsstaten, og i relation til de integrations- og uddannelsesforanstaltninger, som flygtninge tilbydes i to kommuner, er det projektets formål at undersøge, hvorvidt og hvordan nye narrativer om den danske velfærdsstat kan konstrueres i skæringspunkter mellem disse fortællinger. Gennem brug af ’storytelling’ som metodologisk udgangspunkt for at inkludere erfaringer og historier som ofte ikke synliggøres og høres, både fra flygtninge og fra ansatte i den kommunale politiske og administrative sfære, identificerer projektet indhold og struktur i flygtninges fortællinger og fortællinger om flygtninge gennem narrative analyser. 

Den græske revolution i 1821

Lektor Mogens Pelt fra Saxo-Instituttet har modtaget 2,9 millioner kroner til projektet The Greek Revolution and European Republicanism, 1815-1830: Ideas of Nation, People and Citizenship in the Making of the Constitutional State. Projektet undersøger republikanismens genkomst efter Den franske Revolution. Fokus er på Den græske Revolution og den græsk-franske forbindelse. Den græske Revolution i 1821 var den første fuldbyrdede nationale revolution efter Napoleons nederlag, og det er projektets hypotese, at den virkede som en katalysator for republikanismens genkomst, som kulminerede i Julirevolutionen i 1830 i Frankrig og grundlovsbaseret styre, og dermed også som katalysator for parlamentarismes og demokratis sejr ovre store dele af Europa.