Digitalt hjemmearbejde skubber til balancen mellem arbejde og fritid

Af Pernille Munch Toldam

- Under coronakrisen er det blevet meget tydeligt, at privatlivet trænger ind i arbejdslivet på en anden måde end tidligere. Men det er som sådan ikke nyt, siger Stine Lomborg, der forsker i kommunikation og it på Københavns Universitet. Hun leder forskningsprojektet Personalizing the Professional, hvor forskerne bl.a. undersøger, hvordan to af hverdagslivets sfærer, privatlivet og arbejdslivet, smelter sammen. En del af projektet går også ud på at undersøge, hvordan digitale medier kan være med til at styrke det, man kalder ’digital well-being’.

Coronakrisen har påvirket forskningsprojektet. Negativt, fordi virusudbruddet afbrød flere forskellige feltarbejder, men også positivt, fordi udbruddet ændrede en række grundpræmisser for mange menneskers arbejde og hverdag, som forskerne nu kan kigge på.

- Vi undersøger bl.a., hvordan ledere og medarbejdere i organisationer bruger digitale medier til at indhegne arbejdstiden eller til at lade arbejdstid og fritid flyde sammen. Hvilke strategier bruger de, og hvilke positive og negative konsekvenser har det, fortæller Stine Lomborg.

Fredagsbar i Teams

Covid-19 har vendt agendaen på hovedet. Hvor forskerne tidligere kiggede på, hvordan arbejdslivet presser sig på i familielivet, er det nu for mange den omvendte verden. Det er privatlivet, der hele tiden trænger sig på – børn i hjemmeskole, bekymringer relateret til krisen osv. konkurrerer med arbejdet om vores opmærksomhed.

Stine Lomborgs kollega Christoffer Bagger var, før krisen satte ind, i gang med en empirisk dataindsamling for at undersøge sociale mediers rolle i work-life-balancen. Coronakrisen har givet anledning til, at han er vendt tilbage til sine informanter for at se på, hvad der har ændret sig under de nye omstændigheder.

- Informanterne har meget forskellige vilkår. Nogle er blevet sendt hjem med løn uden noget at lave, andre skal passe deres sædvanlige job hjemmefra, og atter andre skal fortsætte som før i virksomheden, men sidder nu alene i et 10-personers kontor. Jeg kigger på, hvad de hver især gør for stadig at føle tilknytning og samhørighed med deres kollegaer. Det er let nok at være tæt på sin familie lige nu, den store kunst er at få tid til sit arbejde og føle en eller anden form for fællesskab med sine kollegaer. Organisationen er jo i mange tilfælde forsvundet eller midlertidigt usynlig, forklarer Christoffer Bagger og tilføjer:

- Nogle føler, at det er blevet lettere at drage en grænse mellem arbejdsliv og privatliv, andre synes for første gang i deres liv, at det er rigtig svært at drage den grænse. De har det svært med, at deres pc står på dét køkkenbord, de også skal lave mad ved om aftenen.

Både medarbejdere og ledelse gør ifølge Christoffer Bagger mange ting anderledes i forhold til før krisen.

- Mange bruger fx digitale medier eller kommunikationsformer, der har haft et bestemt formål før krisen, til noget fuldstændig andet nu. Fx bliver værktøjer som Teams, der tidligere har haft et meget stringent arbejdsfokus, brugt til fredagsbarer og andre sociale events i mange virksomheder. Og omvendt har jeg også talt med folk, som synes, at det er lettere at skrive til deres kollegaer på Facebook i stedet for at gå ind i mailindbakken. Personlige medier bliver med andre ord brugt professionelt, og professionelle medier bliver nu brugt som erstatning for fredagsbaren og alt det andet, man taber ved ikke at sidde sammen med sine kollegaer.

Han oplever flere steder en stor kreativitet med de midler, man har til rådighed, for at skabe et digitalt samvær med sine kollegaer. Det handler om at få en hverdag op at køre, og her spiller de digitale medier en stor rolle.

Fra udskældt til uundværlig

Både i forskningen og i den offentlige debat har digitale medier haft ry for at fjerne vores fokus fra det, der virkelig betyder noget, og for at gøre os fraværende over for vores nærmeste. En bølge af populærvidenskabelige strategier til at holde fokus på de vigtigste arbejdsopgaver eller koble fra er væltet ind over os, og man kan fx gå på digital detox.

- Digitale medier er lige nu nødvendige for, at vi kan føle et nærvær med dem, vi ikke er fysisk sammen med. Det er blevet et grundvilkår, og de digitale medier har fået en mere positiv vinkling i hverdagssnakken end tidligere, mener Stine Lomborg.

Medierne kan hjælpe til med at sikre vidensdeling i en virksomhed, hvor man ikke kan tale sammen ved kaffeautomaten, og de kan være med til at sikre en platform for det daglige samarbejde. Det handler om vidensdeling, men det handler også om organisationens sociale kit og kultur, forklarer Christoffer Bagger.

- Det er en kæmpestor omvæltning for mange virksomheder, at der ikke er en daglig synlighed af medarbejderne. Ledere er meget forskellige, og nogle er helt sikkert meget komfortable med at lade deres medarbejdere arbejde frit. Andre opfatter mere de digitale medier som en kontrolmekanisme. Ikke nødvendigvis i streng arbejdsmæssig forstand, men mere i forhold til at have en føling med medarbejderne. For et er, at man ikke mødes ved kaffeautomaten, men det er enormt svært, når man som leder ikke engang kan kigge ind af kontordørene og se, hvem der er til stede, og om de ser pressede ud. Det er svært at være leder, når man ikke har en fornemmelse for, om folk sidder og arbejder til sent om aftenen, og om de er pressede eller stressede.

Før, under og efter

De to forskere har et billede af folk før og under krisen. Og forhåbningen er, at de også får mulighed for at kigge på situationen bagefter.

- De data vi indsamler lige nu kan være med til at give os rigtig mange indikationer i forhold til, hvad et godt arbejdsliv og hvad god trivsel er i arbejdssammenhænge, der bliver mere og mere afhængige af digitale medier, mener Stine Lomborg.

- Men den forskning vi laver lige nu har en meget længere horisont end Covid-19, selvom den er en god case. Det handler om en bred historisk udvikling af vores arbejdsmarked, hvor teknologier i århundreder har bidraget til at strømline, effektivisere og automatisere forskellige arbejds- og beslutningsprocesser og understøtte samarbejde. Og den peger ind i en fremtid, hvor it i stigende grad bliver en central del af kerneforretningen for mange. Covid-19 er både en uheldig situation for os, for det hindrer os i at lave vores planlagte feltarbejde, men det giver os også en mulighed for at få sat nogle ting på spidsen. Det giver os bedre mulighed for at se nuancerne i de mange kampe, vi har hver dag i forhold til at få enderne til at mødes – sådan at man både kan have et godt og meningsfuldt arbejdsliv og være en spændende og nærværende person i sit privatliv. Corona er en mulighed for at se med andre øjne på forestillingen om, at arbejdslivet æder af privatlivet, mener Stine Lomborg og tilføjer:

- Der er mange arbejdspladser, hvor man ser hjemmearbejde som lidt fy-fy, og hvor man ikke har tradition for hjemmearbejde. Flere af dem har fået øjnene op for, at man sagtens kan løse mange af sine dagligdagsopgaver hjemmefra, og jeg tror, at der bliver mulighed for mere fleksible indretninger af arbejdslivet for mange i fremtiden. Når vi tænker på fremtidens arbejdspladser, indgår der ofte ideer om robotteknologi og overvågning, men vi burde også tænke på mulighederne for udfoldelse, autonomi og menneskelig begejstring, det man kalder human flourishing. Det bliver spændende at iagttage, hvordan den aktuelle situation får betydning for vores fremtidige arbejdsliv.

Emner