Danske elever og studerende kan lide at have tysk – og de synes, det er vigtigt
Tyskundervisningen er god og varieret, og det er vigtigt at lære tysk. Sådan svarer elever i folkeskolen og gymnasiet samt tyskstuderende på universiteter og læreruddannelser, når de bliver spurgt, hvad de synes om undervisningen i tysk.
Tysk har haft det svært i uddannelsessystemet de seneste år. Færre elever vælger sproget i gymnasiet, og det smitter af på de højere læreanstalter, som ikke har kunnet tiltrække studerende til tyskuddannelserne. Men er det i virkeligheden uddannelsesinstitutionernes egen skyld: Er undervisningen for gammeldags, svær og uinteressant til at holde på de unge?
Det satte en gruppe forskere og undervisere fra universiteter, professionshøjskoler, gymnasier, grundskoler og Studieskolen sig for at undersøge med projektet ”Tyskelevers og tyskstuderendes kognition”. Projektdeltagerne gennemførte spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews med elever og studerende på alle fire uddannelsestrin, og resultaterne for alle trin peger i samme positive retning:
- En helt central pointe er, at flertallet af de tyskelever og -studerende, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er glade for deres undervisning. De synes, at undervisningen er varieret, har en fornuftig faglig progression, og at der er en god og tryg stemning, fortæller lektor i fremmedsprogsdidaktik på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen, som har koordineret projektets arbejdsgruppe i samarbejde med lektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen fra Professionshøjskolen UCN. Projektet er støttet af Det Nationale Center for Fremmedsprog.
- En anden central pointe, der også går på tværs af alle uddannelsestrin, er, at flertallet af elever og studerende giver udtryk for, at det er vigtigt at lære tysk, og at de synes, at det er vigtigt at kunne andre fremmedsprog end engelsk.
Ifølge de to projektledere er datagrundlaget for grundskole og gymnasium begrænset, da svarprocenterne for de to uddannelsestrin lyder på henholdsvis 7 og 13 procent, og resultaterne skal derfor tages med et vist forbehold. I absolutte tal drejer det sig om 3.540 grundskoleelever og 2.881 gymnasieelever, der har besvaret spørgeskemaerne. På professionshøjskolerne og universiteterne er svarprocenterne henholdsvis 48 og 45 procent.
Bedre brobygning
Selv om både elever og studerende i de kvantitative data giver udtryk for, at overgangen mellem de forskellige uddannelsestrin har været relativt gnidningsfri, kan forskerne se, at de svarer meget anderledes, når de bliver spurgt i en interviewsituation:
- Vores interviewdata viser, at mange har oplevet overgangen mellem både grundskole og gymnasium samt mellem gymnasium og videregående uddannelse som vanskelig, og at de efterspørger en blidere overgang mellem niveauerne. Det er et oplagt opmærksomhedspunkt for uddannelsesinstitutionerne, som nok skal arbejde endnu mere målrettet med brobygningsaktiviteter, end de allerede gør, sådan at elever og studerende har et klart billede af, hvad der venter dem fagligt, siger lektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen og tilføjer:
- Respondenterne efterlyser især information fra andre elever og studerende om, hvad det vil sige at have fx tysk som fortsættersprog A i gymnasiet og at læse tysk på de videregående uddannelser. De fleste grundskoleelever angiver, at der på deres skole ikke findes et samarbejde med gymnasier om tysk.
Brobygningen kunne ifølge projektlederne også fokusere på underviserne og tage afsæt i de problemfelter, som undersøgelsen peger på.
- Det er påfaldende, at elever og studerende på tværs af uddannelsesniveauerne blandt andet synes, at der mangler et fokus på sproglæringsstrategier og undervisningsdifferentiering. Derudover efterlyser de mere autentisk sprogbrug gennem kulturmøder, og at tysk som fremmedsprog i højere grad kobles til fagligt indhold, både i tyskundervisningen og i andre fag. Det ville være oplagt at lave udviklingsprojekter, der zoomer ind på de her spørgsmål, og etablerer et samarbejde mellem undervisere på de forskellige niveauer.
Projektets centrale resultater er opsummeret i: Daryai-Hansen, P. (2020). Tyskelevers og tyskstuderendes kognition – udfoldet opsummering af undersøgelsens centrale resultater
Kontakt
Lektor Petra Daryai-Hansen
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Københavns Universitet
Mail: petra.dhansen@hum.ku.dk
Mobil: 26 28 37 30
Lektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen
Professionshøjskolen UCN
Mail: ama@ucn.dk
Mobil: 72 69 05 82
Emner
Kontakt
Lektor Petra Daryai-Hansen
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Københavns Universitet
Mail: petra.dhansen@hum.ku.dk
Mobil: 26 28 37 30
Lektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen
Professionshøjskolen UCN
Mail: ama@ucn.dk
Mobil: 72 69 05 82
Om undersøgelsen
Projektet Tyskelevers og tyskstuderendes kognition er finansieret af Det Nationale Center for Fremmedsprog. Petra Daryai-Hansen, Københavns Universitet, og Anne-Marie Fischer-Rasmussen, Professionshøjskole UCN, har ledet projektet.
Projektdeltagere
Ann Katrine Stendahl Rannestad (Aalborg Kommune),
Camilla Hansen (Center for Mindretalspædagogik),
Christoph Schepers (Studieskolen),
Katalin Fenyvesi (Syddansk Universitet),
Katja Gorbahn (Aarhus Universitet),
Kirsten Lauta (Københavns Professionshøjskole),
Mette Hermann (Frederikssund Gymnasium),
Mirjam Gebauer (Aalborg Universitet),
Pia Vinther (Nøvling Skole)
Projektdeltagerne har gennemført spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews med elever og studerende på alle fire uddannelsestrin – grundskoler, gymnasier, læreruddannelser og universiteter.
Projektets centrale resultater er opsummeret i: Daryai-Hansen, P. (2020). Tyskelevers og tyskstuderendes kognition – udfoldet opsummering af undersøgelsens centrale resultater