5. august 2020

Celebritykultur fra Julius Cæsar til Greta Thunberg… og Søren Brostrøm

Kendisser

Modsat hvad man måske skulle tro, så optræder celebrities ikke kun i reality-tv og tabloide medier. Tværtimod har celebritykulturen været med til at forme samfundet helt tilbage fra antikkens kejsere. I sin nye bog analyserer film- og medieforsker Helle Kannik Haastrup, hvad der definerer celebritykulturen.

Greta Thunberg
Celebrities opfattes ofte som repræsentanter for bestemte holdninger eller persontyper – fra Yahya Hassan som indvandrer-poet med bestseller-digtsamling til celebrityaktivist Emma Watson som FN-fortaler for ligestilling. FOTO: Ny Carlsberg Glyptotek, Sundhedsstyrelsen, Manuel Lopez - World Economic Forum, wikipedia, News Øresund - Johan Wessman, biography.com.

Sig ordet ’coronakrise’, og fortæl mig, hvilken dansk mand, du først kommer til at tænke på? Et godt bud er: Søren Brostrøm. Direktøren for Sundhedsstyrelsen er på rekordtid blevet et af Danmarks bedst kendte ansigter, og i dag kan han ikke gå på gaden uden at blive spurgt om både faglige og personlige ting.

Men hvorfor interesserer vi os så meget for Søren Brostrøm? Det gør vi fordi, han har fået celebritystatus som et resultat af den ekstreme medieeksponering og et humoristisk tweet om en ny frisure. Når Brostrøm ved siden af sin faglige optræden til pressemøder også viser, hvordan han selv kommer igennem krisen (med eller uden frisørbesøg), så bliver han én, vi kan identificere os med. Celebrities er en fælles referenceramme og kan derfor bruges til at legitimere og diskutere alt fra moral, fx hvordan man opfører sig under corona-krisens lockdown, hvis man skal klippes, til ligestilling, børneopdragelse og klima.

Sådan fortæller film- og medieforsker Helle Kannik Haastrup, der har forsket i celebritykultur i mange år. Hun har netop skrevet bogen Celebritykultur, der giver et indblik i, hvordan celebritykulturen breder sig i hele samfundet, og hvordan den kan analyseres.

Greta Thunberg
Celebrities inkarnerer, hvad vi kulturelt og samfundsmæssigt synes er væsentligt. Tidligere satte økonomen Bjørn Lomborg dagsordenen i klimadebatten, i dag er det aktivisten Greta Thunberg. Foto: Manuel Lopez, World Economic Forum.  

- Vores mediekultur er præget af celebrityfænomenet. Det ser vi fx i den politiske kommunikation, hvor vi kræver, at der skal være kongruens mellem fremtræden på sociale medier og den politik, som præsenteres - som fx når socialdemokraten Mette Frederiksen sender sine børn i privatskole. Celebrities opfattes ofte som repræsentanter for bestemte holdninger eller persontyper – fra Yahya Hassan som indvandrer-poet med bestseller-digtsamling til celebrityaktivist Emma Watson som FN-fortaler for ligestilling, mener hun.

Celebrities er derfor interessante at undersøge, fordi de som personer kan inkarnere, hvad vi kulturelt og samfundsmæssigt synes er væsentligt: På et tidspunkt var det fx økonomen Bjørn Lomborg, der satte dagsordenen i klimadebatten, i dag er det aktivisten Greta Thunberg.

Ikke kun Se og Hør-stof

I medieforskningen bruger vi betegnelsen ’celebritykultur’ om undersøgelsen af, hvilken betydning celebrities har og hvorfor, samt hvordan de optræder som rollemodeller, normbrydere eller ender med at blive tidløse ikoner.

- Min bog er en bred introduktion til begrebet både historisk, teoretisk og analytisk. De fleste tænker på de kongelige og Billed Bladet og Se og Hør, når de hører ordet ’celebritykultur’, men de tabloide medier og de royale analyseres ikke i bogen. I stedet er fokus på celebritykulturens mekanismer og logikker, som vi ser vi alle steder i samfundet i politik, kunst og videnskab, fordi det vigtigt at forholde sig analytisk og kritisk til celebritykulturen, forklarer Helle Kannik Haastrup.

Og prisen går til…

Celebritykulturen som vi kender den i dag, blev introduceret med Hollywoods stjernesystem. Men: Den findes også inden for fx videnskab og politik, forklarer Helle Kannik Haastrup. Bogen er derfor bygget op omkring grundige analyser af alle tre områder og behandler 1) portrætdokumentarfilmen ’Svend’ om Svend Auken som en politisk celebrity, 2) filmstjernen og celebrityaktivisten Emma Watson og 3) Nobel- og Oscarprisuddelingerne og de store shows, de er en del af.

Vi ved i dag, hvem Alexander den Store var, både fordi han var konge men også fordi, han havde historieskrivere med på sine erobringstogter for at få dokumenteret sine bedrifter.

Helle Kannik Haastrup, film- og medieforsker

- Award-shows er en genre, der breder sig. De er et godt billede på, at celebritykulturen findes overalt i samfundet. De fleste kulturinstitutioner, festivaler og brancher har en prisuddeling – både for at skabe opmærksomhed og for at hylde det bedste inden for fx film, litteratur, videnskab eller musik. En award er samtidig også for den enkelte kunstner blevet måden, man får synliggjort samfundets anerkendelse. Vi så det senest til de online corona-koncerter, Lady Gaga var med til at arrangere. Hjemmekoncerten med John Legend viste, at han havde sine Oscar-, Tony-, Emmy- og Grammy-priser fremme ved flyglet, forklarer Helle Kannik Haastrup og tilføjer:

- I videnskabskategorien er Nobelpris-uddelingen et stort og populært show i Sverige, og alle vi andre ved også, hvad det er. De færreste ser showet, men alle er klar over, at det er en af de fineste videnskabelige anerkendelser, man kan få.

Antikke celebrities

Helle Kannik Haastrup indleder sin bog med et berømt citat af Shakespeare fra Helligtrekongersaften: ’Nogle er født til højhed, nogle opnår højhed, og nogle får højhed forærende’. Forskellen på hvorfor og hvordan vi bliver kendte, er bl.a. noget af det, Helle Kannik Haastrup belyser.

- Shakespeare har en pointe. Vi kan se mønsteret i både politik, videnskab og i film- og mediebranchen. Tidligere blev man kun berømt, hvis man var født af en magtfuld familie, mens nutidens celebrities primært er berømte på merit. Vi ved i dag, hvem Alexander den Store var, både fordi han var konge men også fordi, han havde historieskrivere med på sine erobringstogter for at få dokumenteret sine bedrifter. En anden romersk kejser Julius Cæsar syntes på den anden side ikke, han opnåede så meget sammenlignet med Alexander, og Julius Cæsar bliver dermed et tidligt eksempel på, hvordan berømtheder også kan fungere som rollemodeller, forklarer Helle Kannik Haastrup.

Talk-shows ’hjemme’ på Zoom

Ud over Søren Brostrøm har den aktuelle krise givet plads til andre forskningsmæssigt interessante celebrity-fortællinger, bl.a. i krise-versionerne af de store kendte talkshows. I stedet for den klassiske sofa i studiet er vi inviteret indenfor i hjemmet hos både værterne og gæsterne på Zoom, der flankeres af stories, posts og videoer. Her kan vi så følge med i, hvad de har i bogreolen og på køkkenbordet – og de udfordringer, familielivet byder på under corona-isolationen.

- Under corona-krisen ser vi en generel tendens til, at autenticiteten iscenesættes på nye vilkår, når vi er ’hjemme hos stjernerne’. Det gør sig også gældende, når Tom Hanks på Instagram fortæller om, hvordan han og konen overlevede Covid-19, og 82-årige Anthony Hopkins får tiden i isolation til at gå med at danse med til Drakes ’Toosie slide’-challenge på TikTok.

Det interessante i analysen af celebrities er at undersøge, hvad de repræsenterer, og hvad de kommunikerer gennem deres kunst og deres musik, film eller romaner, deres politiske projekter eller deres aktivisme og se det i en kulturel og samfundsmæssig kontekst. Celebrities er tegn i tiden, fra Edward Snowden til Beyoncé og fra Greta Thunberg til Søren Brostrøm, med personlige mediefortællinger, hvor de viser os de mange forskellige aspekter af, hvordan det er at være moderne menneske i dag – både før, under og efter corona.

Emner