Sprogforskeren forbedrer den gode læge-patient-samtale

Christina Fogtmann Fosgerau arbejder på at afdække, hvordan samtalepartnere bedst sikrer en gensidig forståelse – en forudsætning for al god kommunikation. Ved at kombinere psykologisk indsigt med viden fra sproglige analyser viser hun, hvordan kommunikationen, fx hos de praktiserende læger, kan blive bedre og dermed mere effektiv for patientens helbredelse.

Fosgerau sætter spørgsmålet om kommunikationens betydning på spidsen ved at fokusere særligt på psykiatriske patienter, hvor der ikke er fysiske undersøgelser, som fx blodprøve eller scanning, som lægen kan foretage. Diagnosticeringen og behandlingen kan ganske enkelt kun ske gennem den fælles forståelse, lægen og patienten opnår gennem samtalen. Som led i forskningen installerer Christina Fogtmann – efter lægens og patienternes accept, naturligvis – videokameraer hos praktiserende læger og psykiatere for at kunne analysere samtalerne.

Samtalens følelser, tanker og behov

Fra psykologien inddrager Christina Fogtmann begrebet mentalisering, der beskriver vores evne til at forstå både vores egen og andres mentale tilstande; følelser, tanker og behov. Den fælles forståelse er stærkt udfordret, hvis vi ikke forstår, hvilke mentale tilstande andre befinder sig i. Hvis lægen ikke er opmærksom på, at patienten måske er bange eller vred, også selvom patienten ikke fortæller det, så kan det være svært for lægen at nå til en forståelse af, hvordan patienten bedst kan hjælpes.

Mentalisering bidrager til at skabe trygge relationer og giver de bedste betingelser for lægens evne til at sætte sig ind i patientens følelser og tanker. Den mentaliserende læge kan ikke alene opnå en større forståelse af patienten, hun kan samtidig være med til at skabe et rum, hvor patienten kan opnå større indsigt i sine egne mentale tilstande. For patienter med angst, stress og depression har dette en behandlende effekt i sig selv.

Gennem undervisning i mentalisering kan læger og andre professionelle få en indsigt i dens væsen og betingelser på en måde, der øger deres bevidsthed om egne og andres følelser. For at få denne bevidsthed omsat til en faktisk styrkelse af mentaliseringen i samtaler må man ifølge Christina Fogtmann inddrage en anden videnskabelig disciplin, nemlig sprogvidenskabens konversationsanalyse.

Bedre diagnoser og behandlinger

Konversationsanalysen har gennem flere årtier undersøgt, hvordan mennesker er i stand til at skabe fælles forståelse i samtaler. Gennem konversationsanalytiske studier er der identificeret en lang række strukturer, som samtaler er organiseret efter. Desuden har studierne udpeget, hvordan samtalende hele tiden viser hinanden, hvordan de har forstået det, der lige er blevet sagt.

Koblingen af indsigter fra mentaliseringsteorien med indsigter fra konversationsanalysen giver mulighed for at studere forståelsesudfordringer hos lægen, hvilket har afgørende betydning for at kunne stille diagnoser og behandle patienten. Disse indsigter og den viden, som Christina Fogtmanns analyser frembringer, inddrages i undervisningen af læger, som derved får styrket deres egen kommunikationspraksis i mødet med patienterne.

Bedre kommunikationsundervisning til kommende læger

Den sprogpsykologiske forsknings indsigt er relevant i alle samtalesammenhænge, professionelle som private. Christina Fogtmann har valgt at fokusere særligt på det medicinske felt, hvor den effektive samtale er vital. Hendes ambition er at få den nye viden om de psykologiske mekanismer i forståelsen mellem samtalepartnere ind i kernen af kommunikationsundervisningen på medicinstudiet. Og hun er godt på vej: Fra efteråret 2017 indgår Fogtmanns tidligere specialestuderende fra sprogpsykologi i kommunikationsundervisningen på medicinstudiets 12. semester.

En anden ambition er at lade de sprogpsykologiske indsigter række ind i arbejdet med anbragte unge, at undersøge kommunikationsudfordringerne på institutioner med omsorgssvigtede unge og at undervise personalet i mentaliserende samtaleadfærd.

Af andre konkrete eksempler på Christina Fogtmanns arbejde inden for humanistisk sundhedsforskning kan nævnes, at hun

• i samarbejde med sin kollega lektor Søren Beck Nielsen tilrettelægger og er koordinator for den tværvidenskabelige kandidatuddannelse Sprogpsykologi ved Københavns Universitet, der hvert år uddanner ca. 40 kandidater; kandidaterne ansættes bl.a. i kommunikationsstillinger i sundhedssektoren.
• underviser på DPU’s masteruddannelse i Sundhedspædagogik for bl.a. sygeplejersker og sundhedsplejersker.
• er konsulent på et nationalt forskningssamarbejde om skrankerådgivning på danske apoteker på School of Pharmaceutical Sciences ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
• i samarbejde med kolleger på uddannelsen i sprogpsykologi og ansatte på Forskningsenheden for Almen Praksis i København, Afdeling for Almen Medicin har stiftet forskningscentret ’Intersubjectivity in Medical Communication’.
• udfører et interventionsprojekt på en institution for anbragte unge i samarbejde med overlæger Poul Lundgaard Bak, Komiteen for Sundhedsoplysning. Projektet undersøger bl.a., hvordan høje niveauer af affekt hos unge påvirker de professionelle og dermed muligheden for at hjælpe de unge; i projektet deltager også specialestuderende fra uddannelsen i sprogpsykologi.
• underviser sammen med forskningslektor og speciallæge i almen medicin Annette Sofie Davidsen, Forskningsenheden for Almen Praksis i København, på efteruddannelseskurser for læger i regi af Lægeforeningen: dobbelt fokus på, hvordan samtaler fungerer og hvordan vi danner os et billede af den mentale tilstand hos den, vi samtaler med.
• samarbejder med centerleder og psykolog Christian Gaden Jensen, Center for Psykisk Sundhedsfremme, om studier af stress-sygemeldte borgeres forståelse og oplevelse af egen lidelse med henblik på at samle viden til optimering af forebyggelse og behandling af stress. I samarbejdet deltager flere specialestuderende fra uddannelsen i sprogpsykologi.