26. september 2019

Det danske sprog er i stadig udvikling – og det dokumenterer KU’s sprogforskere

Sprogforskning

Danmark har i de seneste cirka 100 år ændret sig fra at være et traditionelt dialektsamfund til at være det formentlig mest homogene sprogsamfund i Europa. Næsten alle unge danskere fra Skagen til Svaneke taler i dag et sprog, der ligner københavnsk meget mere, end det ligner de lokale, traditionelle dialekter – der er stort set kun forskelle i intonation, stød og tryk tilbage, viser forskning fra Københavns Universitet.

Danmarkskort
Ved at sammenligne op mod 40 år gamle optagelser af tale fra forskellige steder i landet med nye optagelser af de samme mennesker, udvider forskerne vores viden om, hvordan sproget udvikler sig.

Siden 2005 har et hold sprogforskere fra Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier ved Københavns Universitet undersøgt den dialektale udvikling, indsamlet og analyseret dansk talesprog og gjort denne viden tilgængelig for alle – og for eftertiden.

Sprogforskerne har blandt andet gennemført et af verdens første større såkaldte panelstudier ved at undersøge det talte sprog hos de samme informanter flere gange over tid en række forskellige steder i Danmark: I Vinderup ved Limfjorden, Odder syd for Århus, Vissenbjerg på Fyn og i København, Køge og Næstved på Sjælland. Ved at sammenligne op mod 40 år gamle optagelser af tale fra de pågældende lokaliteter med nye optagelser af de samme menneskers tale har forskerne udvidet vores viden om, hvordan dialekterne og talesproget i det hele taget udvikler sig.

For eksempel ved vi nu, at der ikke blot er forskelle i talesproget mellem generationer, men at også det enkelte menneskes måde at tale på ændrer sig gennem livet. Og vi ved, at der ikke blot er sproglig variation fra sted til sted i den danske geografi, om end langt mindre end tidligere, men også at der opstår ny sproglig variation når nye sociale identiteter opbygges, fx inden for forskellige ungdomskulturer.

Talesproget analyseres ved hjælp af udskrifter af lydoptagelserne. Når udskrifterne kobles direkte med lyden gør de det muligt at søge i sprogbrugen og at kode den med hensyn til forskellige sprogtræk, fx om 'penge' udtales som 'pinge', om der bruges 'sin' eller 'hendes', eller hvordan sætningens ordstilling er. Metoden gør det altså muligt at systematisere analysen af talesprog.

Masser af sprogtilbud til offentligheden

Hovedresultatet af Sprogforandringscentrets arbejde, som også står tilbage for eftertiden, er det såkaldte korpus. Det er en samling af danske talesprog med tale fra forskellige steder, generationer og sociale baggrunde, som centrets forskere fortsat udvikler. Med denne righoldige, bearbejdede datasamling som grundlag har forskerne skabt en række praktisk anvendelige materialer til brug for fortsat forskning og i undervisning på mange niveauer fra folkeskolen over gymnasiet til universitetet.

Et andet resultatet er sprogspillet SNAK, som er udviklet af forskere fra sprogforandringscentret i samarbejde med virksomheden Serious Games Interactive. Her kan man undersøge nutidigt talesprog i syv små spil. Og i centrets ordbog over dansk talesprog kan man slå udråbsord op og finde oplysninger om ordenes udtale, form og funktion.

Derudover tilbyder Sprogforandringscentret forskellige typer af undervisningsmateriale, hvor man kan finde quizzer, sprogtest og andet sprogfagligt materiale både af seriøst og humoristisk tilsnit.

På hjemmesiden Bestil en foredragsholder kan gymnasier, seminarier og andre institutioner bestille foredrag om sprogforandring, ungdomssprog, dialekter, eller andre emner inden for centrets forskningsområde. Forskerne fra Sprogforandringscentret kommer gerne ud på institutionen og fortæller om deres felt, eller elever og lærere kan besøge centret.