De islandske sagaer er stof til eftertanke, underholdning, kulturkendskab og turisme

Sagaerne er leveringsdygtige i gode historier, som turismebranchen kan bruge i markedsføringen af historiske landskaber. Og nye udgivelser af sagaerne på mundret og moderne dansk har gjort dem tilgængelige for os alle.

Hovedkraften bag oversættelsen er Annette Lassen, der forsker i oldislandsk sprog, litteratur og håndskrifter på Københavns Universitet. Hun har både været redaktør på en samlet udgivelse i 2014 af islændingesagaerne (fem bind) og på den samlede udgivelse i 2019 af oldtidssagaerne (otte bind), som er en af de ældste, islandske sagatyper.

Fra oldislandsk til nudansk

Arbejdet med oversættelsen af de gamle tekster kræver den højeste ekspertise inden for både det oldislandske sprog og sagaernes kulturhistoriske samtid. Annette Lassen har samlet en gruppe eksperter fra Nordisk Forskningsinstitut og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet samt professionelle oversættere og faglige og skønlitterære konsulenter for at muliggøre arbejdet. Samtidig med, at oversættelserne er umiddelbart tilgængelige for den nutidige læser, har Annette Lassen som redaktør valgt at bevare – og give læseren forklaringer på – en række oldislandske ord som fx bersærk. Derved skærpes opmærksomheden på, at teksterne tilhører en fjern fortid.

Sagaerne er både som historiske kilder og som god litteratur en umistelig del af vores kulturarv. Oldtidssagaerne fortæller med saft og kraft om vikingetidens guder og mennesker i Danmark og Norden og kredser om almengyldige temaer som kærlighed, magt, ære og dynamikken mellem kønnene. Sagaens ideelle helt – typisk en kongesøn eller en vikingekonge – holder sine løfter og sætter sin ære højt. Jætter og trolde fremstår som heltenes modsætninger. Sagaerne berører således også grænserne for, hvad virkeligheden kan rumme – i lighed med fx fantasy- og science fiction-genrerne.

Håndskrevet på kalveskind og verdenskulturarv

Oldtidssagaerne foregår i vikingetiden, mens islændingesagaerne udspilles fra ca. 930 til 1030. I 1200- og 1300-tallet blev sagaerne nedskrevet på pergament, lavet af tørret og strakt kalveskind. Omkring 1700 indsamlede og dokumenterede professor Árni Magnússon, Københavns Universitet, mange af teksterne. Han testamenterede sin store, håndskrevne samling til universitetet, hvor de i dag kendes som Den Arnamagnæanske Samling og opbevares under nøje kontrollerede temperatur- og fugtighedsforhold, så de ikke forvitrer. Håndskriftsamlingen og dermed samlingen af sagaer er optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste.

Sagaerne gør os klogere på vores forfædres liv og levned og styrker dermed vores historisk funderede identitetsfølelse og kulturelle tilhørsforhold. Desuden indeholder de stof af både underholdningsværdi og kommerciel værdi på en række områder.

Uddannelse, kultur og historie

Bl.a. har sagaerne inspireret forfattere verden over, heriblandt Ernest Hemingway, Gabriel García Márquez, Salman Rushdie og J.R.R. Tolkien. I Danmark bruges de oversatte sagaer i folkeskolen, i gymnasiet og på videregående uddannelser. Annette Lassen har bidraget til udviklingen af et digitalt undervisningsmateriale om islændingesagaerne til gymnasieskolen. Sagaerne åbner for en enorm viden om dansk og nordisk vikingetid og middelalder, som uden de nye, mundrette oversættelser ville være lukket land for de fleste. Sammen med oversættelserne udgives en række såkaldte udenværker, der formidler den nyeste forskning, for eksempel om hvordan middelalderens frugtbare fusion af fremmed og hjemlig kultur fik sagalitteraturen til at blomstre.

Annette Lassen holder jævnligt foredrag på biblioteker, skoler, litteratur- og kunstfestivaler, foreninger og Folkeuniversitetet. Den Arnamagnæanske Samling modtager ofte skoleklasser og andre grupper, hvor elever og lærere kommer for at se og høre om de gamle sagahåndskrifter.

Kommercielt potentiale

Mennesket har til alle tider sat pris på gode historier. Sagalitteraturens fantastiske fortællinger udnyttes i tv-serier (fx den irsk-canadiske historiske dramaserie Vikings og DR’s dramadokumentar Historien om Danmark), i teater og i litteratur (fx i Tolkiens bøger Hobitten og Ringenes herre). Både computerspils- og rollespilsindustrien benytter også sagnfigurer og fortællinger fra sagauniverset.

Forlagsbranchens salgstal viser sagaernes store og stigende popularitet: I september 2016, knap et halvt år efter at Oldtidssagaerne udkom, var salgstallene på 1.629 (bind 1) og 1.336 (bind 2). I erkendelse af sagaernes kommercielle potentiale købte Forlaget Gyldendal desuden rettighederne til Islændingesagaerne af det islandske forlag Saga. Gyldendal påbegyndte udgivelsen i 2017.

Opmærksomheden om oldtiden, de kulturelle rødder og den nationale identitet er stigende. Sagaerne kan formidle historien og de arkæologiske fund ved deres levende fortælling om fortidens beboere og på den måde gøre deres mentalitet og verden forståelig og nærværende for nutidens besøgende. Således har sagaerne inden for turismebranchen et stort og i mange dele af landet uudnyttet potentiale.

Læs mere

Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. I alt 5 bind (2637 sider), redigeret af Annette Lassen, illustreret af Karin Birgitte Lund. Saga Forlag, Reykjavík, 2014.
Den danske del af projektet blev udgivet med støtte fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet, Beckett Fonden, Fondet for Dansk-Islandsk Samarbejde, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond og 15. juni Fonden.

Oldtidssagaerne: I alt 8 bind, hvoraf 2 er udkommet, redigeret af Annette Lassen, illustreret af Peter Brandes. Gyldendal, København, 2016-2019. Udgives med støtte fra Augustinus Fonden, Velux Fonden og Uddannelses- og Forskningsministeriets Udlodningsmidler.

Fakta

Oldtidssagaerne
Oversættere: Erik Skyum-Nielsen, Peter Springborg, Rolf Stavnem, Kim Lembek, Annette Lassen.

Rådgivende udvalg: Gottskálk Jensson og Aðalheiður Guðmundsdóttir (filologiske rådgivere), Merete Pryds Helle (skønlitterær rådgiver) og Rolf Stavnem (rådgiver mht. kvad).

Islændingesagaerne
Oversættere: Karen Bek-Pedersen, Gísli Magnússon, Helle Degnbol, Finn Hansen, Alex Speed Kjeldsen, Kim Lembek, Johnny Lindholm, Erik Skyum-Nielsen, Margit Lave Rønsholdt, Peter Springborg, Rolf Stavnem, Lisbeth Heidemann Torfing, Jonas Wellendorf og Kirsten Wolf, Annette Lassen.

Rådgivende udvalg: Merete Pryds Helle (skønlitterær rådgiver), Rolf Stavnem (rådgiver mht. kvad).