Prodekan: ultimative krav er ikke et godt udgangspunkt for dialog

Nej. Som studerende kan man fortsat uddanne sig til at blive gymnasielærer. Gymnasielæreruddannelsen er en del af vores eksistensgrundlag. Den udgør en grundpille i samfundet, og jeg kan garantere, at man på Det Humanistiske Fakultet fortsat vil kunne uddanne sig til gymnasielærer.

I målplanen har vi beskrevet en række obligatoriske valgfag på 15 ECTS-point på BA-tilvalget, hvor man skal vælge et. Vi er meget opmærksomme på, at der er en udfordring i forhold til gymnasieuddannelsen, hvilket vi også skriver i målplanen. Studerende skal naturligvis fortsat kunne uddanne sig til gymnasielærere, så målplanen forudsætter, at vi finder en løsning på det. Som sagt er målplanen et udkast til videre drøftelse på institutterne og i fagmiljøerne.

Ja, vi har allerede i dag store forelæsninger på flere af vores uddannelser. Store hold er dog kun et supplement til holdundervisning med færre studerende. Vi lægger op til, at små fag på nogle institutter vil kunne have glæde af at have noget af deres undervisning sammen.

På Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, hvor der er mange små fag, har man fx oprettet et grundlæggende kursus i videnskabsteori, hvor alle instituttets studerende på 3. semester har undervisning sammen på tværs af fag og studieretninger. De er samlet i tre timer hver uge til en forelæsningsrække og går derpå ud på deres respektive fag, hvor de får det fagspecifikke perspektiv. Kurset bliver evalueret meget positivt.

Der er flere små uddannelser, hvor studiemiljøet er udfordret af et lille optag og højt frafald. Der er sågar uddannelser, hvor der kun bliver optaget under en håndfuld studerende på kandidatuddannelsen. Det er vores erfaring, at det er svært at skabe et levende studiemiljø på uddannelser med kun et par indskrevne studerende, og det vil vi gerne gøre noget ved.

På de uddannelser, hvor vi allerede har lagt fag sammen, er erfaringerne positive: De studerende får flere medstuderende, og der er flere undervisningstilbud at vælge mellem. Desuden giver de sammenlagte uddannelser mulighed for, at man som studerende integrerer den specialiserede faglighed med en tværfaglighed, så man får et større fagligt udsyn.

På forskningssiden bruger forskerne på de små fag meget af deres tid på undervisning. Sammenlægninger vil kunne frigive tid til forskning og et tværfagligt og mere frugtbart forskningsmiljø – også til gavn for uddannelserne.

Samtidig skaber uddannelsessammenlægninger, hvor det giver mening at lave dem, en økonomisk robusthed, så uddannelserne er rustet til fremtidens politiske vinde.

Nej. Uddannelsessammenlægning kan være et godt værktøj, som vi ikke kan udelukke os selv fra at bruge. Dermed ikke sagt, at der kommer sammenlægninger – den vurdering skal ske i et samarbejde med de ansatte og studerende på institutterne.

Det Humanistiske Fakultets uddannelseslandskab er en fleksibel størrelse, og kigger man tilbage i tiden, vil man se, at der både forsvinder og opstår nye fag og fagligheder. Det er ikke det samme som at sige, at vi bare skal føje den politiske dagsorden. Vi skal uddanne fagligt stærke kandidater med relevante kompetencer, som kan bidrage til samfundet.

På sprogfagene har man fx inden for en årrække nedlagt stort set alle de sproghistoriske fagligheder, der tidligere nærmest udgjorde kernen i fagforståelsen. På tyskuddannelsen blev fagene oldhøjtysk, middelhøjtysk, ældre nyhøjtysk, oldsaksisk og middelnedertysk fx definitivt nedlagt omkring år 2000 og erstattet af moderne kulturhistorie og samfundsforhold.

Nej, det er der ingen eksempler på. Uddannelsessammenlægninger er en måde at bevare de små fagligheder på – at sikre, at de indgår i en robust og bæredygtig struktur.

For nogle år siden var vi tvunget til at nedlægge flere uddannelser, for med en nedgang fra ca. 11.500 til 8.500 studerende havde vi ikke længere økonomien til at opretholde mange små, selvstændige uddannelser. Vi vil hellere bevare fagene end at lukke dem, og derfor begyndte vi allerede for nogle år siden at lave uddannelsessammenlægninger.

Humaniora er blevet fattigere inden for de sidste år. Vi har måttet sige farvel til op mod 200 faste medarbejderårsværk siden 2016. Det kan mærkes, at der fra Folketingets side er nedlagt ca. 3000 studiepladser på Det Humanistiske Fakultet på få år.

De seneste uddannelsessammenlægninger på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier førte til uddannelserne i østeuropastudier og mellemøststudier. Ved sammenlægningerne lagde vi en række mindre uddannelser sammen, så de fortsat har bevaret deres fagspecialisering, men samtidig har dele af undervisningen fælles. Arbejdet med sammenlægningerne blev til i en tæt dialog med det daværende HUMråd, medarbejdere og studerende. Det har vist sig, at det godt kan lade sig gøre, og det er lykkedes rigtig fint der. Det er de gode erfaringer, vi gerne vil bygge videre på. I lignende processer blev kandidatuddannelserne i religionssociologi og religionshistorie sammenlagt til én kandidatuddannelse, og det samme gjorde uddannelserne i indoeuropæisk og lingvistik.

I forhold til eksemplet med latinamerikansk, som har været fremme i medier, er der ikke tale om en uddannelsessammenlægning. Der var tale om, at en profil på kandidatuddannelsen i spansk havde meget lille søgning (1-2 studerende) og blev erstattet af en række frie emner på faget spansk. Latinamerikansk har aldrig været en uddannelse, og der er ikke foretaget en uddannelsessammenlægning.

Nej. En vellykket uddannelsessammenlægning medfører, at den oprindelige faglighed indgår i en ny tværfaglighed med mange muligheder for at specialisere sig.

Nej, det kan jeg blankt afvise. Uddannelsessammenlægninger er for det første et redskab, der i fremtiden kan forhindre, at vi skal nedlægge uddannelser og afskedige medarbejdere. Desuden kan vi gennem sammenlægninger skabe en bedre balance i arbejdstiden for den enkelte medarbejder.

Målplanen har været behandlet i mange forskellige udvalg og fora på fakultetet. Den har været på dagsordenen til møder i fakultetets forskningsudvalg (FFU), fakultetets samarbejdsudvalg (FSU), Akademisk Råd (AR) og på et møde mellem HUMrådet og dekanatet. Derudover har den været til mailhøring i ledelsesforummet for studieledere og til mailhøring i forummet for studienævn. De ændringer, der er kommet ind, har ledelsessekretariatet og dekanatet løbende indarbejdet.

Vi anerkender, at de studerende kunne have været inddraget bedre. De studerende er repræsenteret i Akademisk Råd, og de udgør halvdelen af medlemmerne i studienævnene. Men i bagklogskabens klare lys skulle tilbagemeldingsfristerne fx have været længere.

Men igen: Forslagene i målplanen er ikke mejslet i sten, de er et oplæg til videre dialog. Det er nu meningen, at arbejdet skal fortsætte og tage form på institutterne, hvor vi skal finde frem til de bedste løsninger på, hvordan vi skaber robuste humanistiske uddannelser. Og jeg er åben over for alle de ideer og konkrete alternativer, der kan komme på bordet, også meget gerne fra de studerende.

Ja. Vi vil meget gerne i dialog med de studerende på blokaden, men hele sidste uge er vi blevet mødt med en række ultimative krav, vi skal opfylde, før de vil indgå i en dialog. De vil på forhånd have os til at love, at vi opgiver planerne om uddannelsessammenlægninger, bredere bachelorindgange og fælles, obligatoriske valgfag. Og så vil de have os til at garantere, at vi ikke vil foreslå noget lignende igen. Ultimative krav er ikke et godt udgangspunkt for dialog. Jeg håber meget, at vi kan genoptage dialogen og tale målplanen igennem sammen.

Der er højt til loftet på universitetet, og de studerende skal have lov til at sige deres mening. Vi har sagt, at vi i yderste konsekvens kan gøre brug af ordensreglementet, hvis fx medarbejdere bliver truet, ting bliver ødelagt eller møder bliver obstrueret. Men så længe blokaden ikke har den karakter, kommer der ikke sådanne sager.

Nej, Det Humanistiske Fakultet har – på nær på et par enkelte uddannelser – aldrig haft mundtligt specialeforsvar.

Ja og nej. Man kan naturligvis ikke have sprogundervisning i to forskellige sprog på samme tid. Men uddannelser som tysk og engelsk er lige så meget uddannelser i kulturhistorie og samfund – og i metode og teori. Siden 2004 har der fx på sproguddannelserne på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk været fælles kurser i europæisk kulturhistorie og på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier i videnskabsteori. Det er vigtigt for de studerende og deres udsyn at kunne se ud over nationalsprogets grænsebom og forstå den kultur, de studerer, i en bredere kontekst.