18. november 2019

Humaniora får tre nye Sapere Aude Forskningsledere

sapere aude

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 208 millioner kroner til 35 særligt talentfulde yngre forskere. Det Humanistiske Fakultet er flot repræsenteret med tre projekter, som til sammen modtager 18 millioner kroner.

Sapere Aude Forskningsledere er et forskningsprogram for særligt talentfulde yngre forskere. Forskningslederne får mulighed for at lede eget team og gennemføre forskning på højt internationalt niveau. Tre af årets nyudnævnte forskningsledere kommer fra Det Humanistiske Fakultet:

Lektor Andreas Bandak: Archiving the Future: Re-Collections of Syria in War and Peace
Formentlig er ingen anden krig så veldokumenteret rent visuelt, som krigen i Syrien. Fotos, videoer og posts på sociale medier har været en instrumentel del af krigen, såvel som dens dokumentation. Gennem længere tid er Syrien etableret som et topos for global refleksion og engagement via billeder af folk, der går på gaden i protest mod det syriske regime, billeder af lemlæstelse og ødelæggelse, og af mennesker, der i stort antal flygter fra denne tragedie. Denne enorme flod af visuelle billeder kræver en dybere afkodning, hvis vi skal forstå, hvad Syrien var, er og er ved at blive ud over den umiddelbare død og ødelæggelse.

Den enorme visuelle dokumentation af den syriske krig til trods, så er de aktuelle processer, hvorved nogle billeder kommer til at indfange og kropsliggøre, hvad Syrien er for syrere selv kraftigt understuderet. Netop dette tager nærværende etnografiske forskningsprojekt op ved at undersøge, hvordan Syrien bliver gen-samlet, gen-kaldt og gen-fremstillet på tværs af individuelle og kollektive visuelle repræsentationsformer. Med dette forskningsprojekt afsøges det, som betegnes en arkivering af og for fremtiden. En udforskning af, hvordan disse arkiver aktivt dannes af syrere selv i disse år vil tillade projektet at tilgå, hvordan ikke bare krig, krise og konflikt, men også fred, forsoning og sameksistens foreligger som fremtidsmuligheder for gentænkningen af Syrien. Projektet vil hermed bidrage til en teoretisering af, hvordan fremtiden tænkes i nutiden.

Projektet bliver støttet med 6,2 millioner kroner.

Ph.d. Marion Kathe Godman: A Sense of Belonging: Cultural Copying as a Basis for Group Rights
Minoritetsrättigheter är nu inskrivna i EUs grundlag enligt Lissabonfördraget, men de är alltjämt kontroversiella. En stor fråga är just vilken grupp som räknas som en minoritet och vilka grupper som överhuvudtaget har en viss moralisk ställning som skulle kunna ge gruppens medlemmar särskilda rättigheter. Det här projektet tar sin utgångspunkt i kulturell evolutionsteori och undersöker ifall medlemskap i minoriteter som t.ex. olika samiska och romerska grupper i Norden, skulle kunna förklaras genom en kulturell kedja av reproduktion (där, lite förenklat, beteende kopierats från en viss förebild som i sin tur kopierats från en tidigare förebild o.s.v).

Frågan är om man även kan förklara grunden till vissa grupprättigheter med en sådan modell. En möjlighet är att det görs tack vara den solidaritet och samhörighet som uppstår i en sådan kulturell kedja. En annan möjlighet är att det är den återkommande underordning eller förtryck som gruppen i en kedja utsätts för över tid kan förklara varför det är aktuellt att tilldela grupprättigheter. Eller kanske en kombination av de två. Projektet kombinerar forskning i vetenskapsteori och politisk teori.

Projektet støttes med 5,7 millioner kroner.

Lektor Christian Ammitzbøll Thomsen: Migration and Membership Regimes in the Ancient Greek World 
Den antikke græske verden var en verden i konstant bevægelse. Så godt som alle græske bystater var hjemsted for et betydeligt antal fremmede, der som ikke-borgere var forment adgang til at deltage i byernes politiske liv. Mens tidligere forskning i høj grad har været optaget af denne politiske eksklusivitet, vil dette forskningsprojekt undersøge, hvilke økonomiske, sociale og religiøse muligheder bystaterne tilbød de fremmede, og hvordan disse muligheder - forskellige fra bystat til bystat - formede både migrationsmønstre såvel som det enkelte liv for både fremmede og borgere.

Projektet består af fire del-studier, der hver i sær skal belyse forskellige muligheder for ikke-borgeres medlemskab i de samfund de beboede: (1) en undersøgelse af hvorledes velhavende fremmede søgte at efterligne deres ligemænd blandt borgerne, (2) en undersøgelse af forhenværende slavers sociale og økonomiske muligheder, (3) en undersøgelse af betydningen af fremmedes skrøbelige juridiske status i det økonomiske, sociale og religiøse liv, og (4) en arkæologisk undersøgelse af (fremmede) kvinders rolle i udviklingen af nye religiøse fælleskaber.

Projektet støttes med 6,2 millioner kroner.


Fakta om Sapere Aude

  • Sapere Aude betyder Vov at vide. Sapere Aude: DFF-Forskningsleder giver excellente, yngre forskere, dvs. forskere, der har præsteret forskning i toppen inden for deres felt, mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsidéer. Virkemidlet skal desuden fremme mobilitet internationalt og nationalt mellem forskningsmiljøer og styrke karriere, herunder giver virkemidlet de dygtigste talenter mulighed for at sætte et team af forskere og gennemføre forskning på højt internationalt niveau. 

  • Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 346 ansøgninger og uddelt 35 bevillinger svarende til en succesrate på 10 procent. 

  • Virkemidlet har eksisteret siden 2010 med en finansiering af i alt 258 yngre forskningsledere til dato.

  • Et bredt forlig blandt Folketingets partier har afsat cirka 46 millioner kroner på finansloven 2020 til Danmarks Frie Forskningsfonds karriereprogram til særligt talentfulde, yngre forskere, som er parate til at udvikle egne forskningsidéer og lede et forskningsprojekt med flere deltagere på højt internationalt niveau. Danmarks Frie Forskningsfond forhøjer den samlede pulje med cirka tre gange beløbet.

  • Danmarks Frie Forskningsfond består af 84 anerkendte forskere fordelt på fem forskningsfaglige råd. Samlet vurderer rådene cirka 3000 ansøgninger og uddeler cirka 1,5 milliarder kroner til 400-500 forskerinitierede projekter årligt. En tværfaglig formandsgruppe har foretaget den endelige bedømmelse af de 35 modtagere.