6. november 2019

4.500 år gamle skrifttavler får nyt liv i flatbedscanneren

gemte skatte

På Nationalmuseet ligger en stor samling kileskrifttavler skrevet på uddøde sprog som sumerisk og babylonsk. Nogle er op til 4.500 år gamle og er aldrig blevet oversat eller udstillet før. Det råder forskere fra Københavns Universitet og Nationalmuseet nu bod på med projektet Gemte skatte, hvor alle tavlerne bliver tydet og digitaliseret, så både forskere og publikum kan få glæde af de unikke fund.

5.000 år gammel teknologi – lertavlen - møder den digitale verden i form af en flatbedscanner. Foto: Troels Pank Arbøll

Gennem 200 år har Nationalmuseet opbygget en samling af de tidligste skriftlige kilder, vi har – de såkaldte kileskrifttavler – som er skrevet på uddøde sprog som assyrisk, sumerisk og babylonsk. Mennesker fra oldtidskulturer i Irak og Syrien begyndte for 5.500 år siden at ridse skrift på tavler af ler, som fungerede som en slags bøger, og som siden gjorde det muligt at udvikle avancerede bysamfund med komplekse administrative systemer.

Om kileskrifttavlerne

Nationalmuseets samling af kileskrifttavler viser Danmarks aktive rolle i udforskningen af Mellemøstens kulturarv. Flere af teksterne i samlingen er enestående iblandt de tusindvis af tekster, som verdens specialister har til rådighed.

De videnskabelige undersøgelser af disse tidlige samfund tog for alvor fart i 1800-tallet, hvor tydningen af kileskriften fandt sted, og de første arkæologiske udgravninger blev indledt. Danske interesser i Den nære Orients oldtid går tilbage til Carsten Niebuhrs arabiske ekspedition (1761-67). Niebuhr kopierede blandt meget andet kileskriftindskrifter fra Persepolis, oldtidens persiske hovedstad, og hans afskrifter bidrog væsentligt til dechifreringen af kileskriften i midten af det 19. århundrede.

Skrifttavlerne i Nationalmuseets samling indeholder meget forskellige typer af tekster, lige fra regnskaber og breve til medicinske behandlinger og magiske besværgelser. De næste tre år skal forskere fra Københavns Universitet og Nationalmuseet analysere, oversætte og digitalisere de oldgamle tekster og udgive dem til glæde for andre forskere og alle, som interesserer sig for menneskets allertidligste kulturer:

- Arbejdet med lertavlerne er både meget lavpraktisk, fordi vi skal indscanne dem, så teksterne kan læses, uden man behøver at sidde med dem i hånden; men det er også forskningsmæssigt utrolig interessant, fordi vi har at gøre med tekster, som aldrig er blevet udgivet før, fortæller asssyriolog Troels Pank Arbøll og fortsætter:

- Jeg selv skal fx analysere en gruppe af hidtil upublicerede tekster, der blev udgravet af en dansk ekspedition i den syriske by Hama i 1930’erne. Hvis man synes, at navnet Hama virker bekendt, er det, fordi byen optræder i Det Gamle Testamente. Teksterne fra Hama er ca. 3.000 år gamle og tæller breve, medicinske behandlinger og magiske besværgelser. De er helt unikke, da der stort set ikke er fundet andre kiletekster om disse emner fra samme region i denne periode.

Projektet Gemte Skatte: Nationalmuseets Kileskriftsamling støttes af Carlsberg Fondet, Augustinus Fonden og Edubba Fonden. Lektor Nicole Brisch fra Københavns Universitet og Anne Haslund Hansen Nationalmuseet er henholdsvis projektleder og viceprojektleder af projektet.

Læs mere på Gemte Skatte: Nationalmuseet Kileskriftsamling

Kontakt

Postdoc Troels Pank Arbøll
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Københavns Universitet
Mobil: 26 81 85 19
Mail: tpa@hum.ku.dk

Emner