04. maj 2019

Persienstudier på KU i 100 år

Fødselsdag

Fra at være et fag med et stramt fokus på iransk filologi og præ-islamisk historie er persisk i dag et bredt studie, hvor studerende lærer om det moderne Irans kultur, historie, samfund og religion. Persienstudier kan mandag fejre 100 års jubilæum på KU.

Af Pernille Munch Toldam

Med et godt overlevelsesinstinkt, en stærk identitet og et genstandsfelt, der de seneste mange år har gennemgået en voldsom udvikling, har det lille fag persienstudier eksisteret i 100 år på KU. I en tid, hvor trusler om lukning af små fag ligger og lurer, står persienstudier stadig; og på mandag kan faget fejre 100-års fødselsdag.

6. maj 1919 tiltrådte filolog Arthur Christensen som professor i det, der dengang hed iransk filologi, og et nyt fag så dagens lys på KU. Det skal fejres, mener Claus Valling Pedersen, der er en af de to nuværende lektorer på faget, der i mellemtiden har skiftet navn til persisk.

- Iransk filologi, som det hed i starten, var også i 1919 et meget lille fag, og professor Arthur Christensen var gennem alle sine år på universitetet den eneste fastansatte. Instituttet lå i Kejsergade ved Gråbrødretorv i det gamle indre København. Her lå det sammen med de andre gamle fag, bl.a. indologi, semitisk filologi, assyriologi, nærorientalsk arkæologi og ægyptologi. Det gjorde det helt indtil begyndelsen af 80’erne, hvor fagene blev samlet og røg ud til Amager i to større institutter, Institut for Orientalsk Filologi og Carsten Niebuhr Instituttet – en flytning og sammenlægning fagene absolut ikke bifaldt, de var meget tilfredse med beliggenheden i København K, fortæller Claus Valling Pedersen.

Dansk pioner gav iranerne deres historie

I dag er både Institut for Orientalsk Filologi og Carsten Niebuhr Instituttet opløst og blevet en del af det store Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS). Iransk filologi hedder persisk, og faget indgår nu i områdestudiet Mellemøstens sprog og samfund.

- Persienstudier har en pæn og glorværdig historie på KU. Professor Arthur Christensen er, om ikke herostratisk berømt, så i hvert fald vældig kendt i Iran af uddannede folk, fordi han som den første nogensinde skrev Irans ældre historie. Før ham kendte iranerne den ikke selv, men Arthur Christensen gav dem deres første præislamiske historiebog, og den danske professor er globalt en central skikkelse i iranske studier, fortæller Claus Valling Pedersen.

Efter Arthur Christensen har persienstudier på skift været bemandet af professorerne Kaj Barr og Jes P. Asmussen og lektor Fereydun Vahman, indtil Claus Valling Pedersen i 2001 tog over ene mand.

- Det var ikke altid lige sjovt at være alene på skansen. Heldigvis kom min kollega Rasmus Elling til i 2013, og siden kom også vores deltidskollega Nina Schmidt, der underviser i sprog og propædeutik, til.

Revolutionen i Iran blev en revolution for persienstudier

Selve indholdet på faget har ændret sig meget på de 100 år. I 1919 og mange år frem var fagets primære fokus iransk filologi og præislamisk historie, dvs. tiden fra før arabernes erobring og islams overtagelse som statsreligion i 600-tallet. Man studerede sproghistorien og de gamle sprog avesta, oldpersisk, middelpersisk og klassisk persisk, der udgør en af de stolteste perioder i iransk litteraturhistorie. Her, i den klassisk persiske periode i årene 1000-1500, kom nogle af de største digtere i Mellemøsten fra Iran.

- Men da vi i 1981 flyttede til KUA på Amager faldt det sammen med, at der i 1979 havde været en revolution i Iran. Der kom flere og flere studerende til, og det var tydeligt, at interessen ikke var hverken filologi eller præislamisk Iran. De studerende ville vide, hvad der skete i Iran lige nu – for hvad var det dog for noget? En islamisk republik i Iran – en religiøs revolution? Pressen blev også meget mere interesseret i Iran efter 1979, så faget udviklede sig mere og mere til et områdestudie, hvor fokus var på det moderne Irans samfund, historie og litteratur. Og vi skiftede navn til Persisk sprog og kultur, fordi de studerende også skulle kunne det moderne sprog for at kunne studere kilder, læse aviser, se iransk fjernsyn m.m. I dag fylder sproget persisk den ene halvdel af studiet og landekendskabet til Iran, iransk historie, samfund og religion, den anden halvdel. Fokus er i den grad på Iran i dag, Iran i det 20. og 21. århundrede, forklarer Claus Valling Pedersen og tilføjer, at man kalder sproget persisk, selvom det på persisk egentlig hedder ’farsi’.

- Iranerne kalder det farsi, men det hedder persisk på dansk. Vi kalder jo heller ikke tysk ’deutsch’ i Danmark, selvom det hedder det i Tyskland, forklarer han smilende.

Persienstudier i det 21. århundrede

Persienstudier er i dag samlet i en studieordning med fagene arabisk, hebraisk og tyrkisk. De studerende har undervisning sammen på tværs, hvor de bliver undervist bredt i Mellemøstens moderne historie og religion og kultur.

- Det giver god mening, at de studerende kender til hele Mellemøstens historie og til de store religioner i området, selvfølgelig primært islam men også jødedommen og kristendommen. Men vi har også timer hver især på fagene, hvor vi kan koncentrere os om vores eget område, forklarer Claus Valling Pedersen, der selv underviser i moderne persisk litteratur og kulturhistorie fra det 20. og 21. århundrede.

- Persienstudier er i dag et andet og meget bredere fag, end det var i Arthur Christensens dage. Det er ikke et filologisk eller præislamisk historiefag, vi beskæftiger os med det moderne Iran, og både min kollega Rasmus og jeg deltager i medierne, når det handler om Iran, og vi myndighedsbetjener Udenrigsministeriet og andre ministerier samt erhvervslivet gennem ToRS’ Kulturkurser i forbindelse med Iran, forklarer Claus Vallling Pedersen.