Sproget på Facebook smitter ikke af på stilen i skolen – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > 2019 > Sproget på Facebook sm...

30. januar 2019

Sproget på Facebook smitter ikke af på stilen i skolen

sprogforskning

Smitter unge menneskers til tider afslappede stil på Facebook af på deres måde at skrive dansk stil på i skolen? Nej, på ingen måde, konkluderer en ny ph.d.-afhandling, som er et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Københavns Universitet. Men der er stor forskel på, hvordan de unge kommunikerer afhængigt af, om de bor i København eller i Rom.

Italienske skoleelever gør sig umage: De poster smukke billeder på Facebook og skriver pæne stile i hånden. De danske elever kan godt lide karikerede billeder på Facebook og afleverer fint opsatte stile skrevet på pc – men tit med mange sjuskefejl. Det fortæller sprogforsker Lene Rotne, der i sin ph.d.-afhandling har undersøgt, hvordan en gruppe danske og italienske unge skriver på Facebook og i deres skolestile – og ikke mindst, hvordan de klarer sig sprogligt, når de skifter fra det ene medie til det andet.

En af Lene Rotnes hovedkonklusioner er, at de danske skoleelever – modsat hvad mange tror – sagtens kan skelne mellem det uformelle sprog på Facebook og det sprog, der kræves i en dansk stil:

- Mange har fordomme om unges brug af sociale medier og frygter, at den nogle gange anderledes skrivestil på sociale medier skal påvirke de unges sprog generelt. Mit studie viser, at der ikke er nogen afsmitning fra det kreative sprog til stilene. Der er andre problemer i stilene, men det er altså ikke fordi, de bruger smileys, vokalforlængelser eller lignende, forklarer Lene Rotne og fortsætter:

- De danske elever er rigtig gode til at afpasse sproget alt efter, hvem de skriver til på Facebook. De skriver høfligt og følger retskrivningsreglerne når de skriver til familiemedlemmer, hvis de for eksempel skal takke for en gave og bruger kreative elementer som fx vokalforlængelse, forkortelser og udråbstegn, når de skriver til veninderne.

I forhold til stilene har Lene Rotne især interesseret sig for selve skriveprocessen. I Italien skriver eleverne både en kladde og en endelig udgave, så de mere eller mindre bliver tvunget til at læse det, de har skrevet, igennem, inden de afleverer – og de afleverer både kladden og den færdige stil samtidig. Der giver en bedre sammenhæng i deres stile, mener Lene Rotne. I de danske stile optræder der ufuldstændige og ulogiske sætninger. Lene Rotnes hypotese er, at eleverne simpelthen glemmer at læse stilene igennem inden de trykker på send

De unge italienere vil tage sig godt ud på Facebook

Brugen af billeder skiller i øvrigt også vandene. Danskerne kan sagtens finde på at dele ”grimme” billeder, hvor de viser sig selv med dobbelthage eller sovende med åben mund. Den går ikke i Italien:

- De italienske elever lever helt op til udtrykket, at man skal 'fare bella figura' – man skal fremstå smuk og ideel – og i øvrigt skrive pænt til hinanden. Hvis der er optræk til diskussioner eller skænderier på deres profiler, så sørger de for at få lukket dem ned med det samme. Men i forhold til danskerne bruger de især ikke-sproglige funktioner og tjekker flittigt ind alle de steder, de har været.

Lene Rotne har fået et postdoc-stipendium fra Kulturministeriets Forskningsudvalg, så hun i samarbejde med Dansk Sprognævn får mulighed for at undersøge danske stile fra studentereksamen i skriftlig dansk med henblik på at identificere forskellige sproglige afvigelser der ikke nødvendigvis er stavefejl eller grammatiske fejl.

Kontaktoplysninger

Postdoc Lene Rotne
Dansk Sprognævn
Mail: lenrot@dsn.dk  
Mobil: 33 74 74 22