Mediernes historier om medicin gør patienter utrygge – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > 2019 > Mediernes historier om...

18. januar 2019

Mediernes historier om medicin gør patienter utrygge

medier og sundhed

De seneste 15 år er antallet af artikler om kolesterolsænkende medicin tidoblet i de danske medier. De mange artikler bidrager dog ikke til oplysning og afklaring for dem, der tager eller overvejer at tage kolesterolsænkende medicin. Tværtimod gør mediernes historier folk forvirrede og i nogle tilfælde utrygge, og det kan påvirke deres beslutning om at vælge medicinen til eller fra. Det viser en ny ph.d.- afhandling fra Københavns Universitet.

Flere end 600.000 danskere tager dagligt kolesterolsænkende medicin – de såkaldte statiner – som mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, og tallet er stigende. Det samme er antallet af historier om statiner i de danske medier, som konkurrerer om mediebrugernes gunst ved at satse målrettet på sundhedsstoffet til bestemte segmenter. Men meget af indholdet om kolesterolsænkende medicin er selvmodsigende og inkonsistent, viser en analyse af fire udvalgte mediers dækning af stoffet, som medieforsker Kasper Bering Liisberg har foretaget i forbindelse med sin ph.d.-afhandling Løgn og statin. De medier, som Kasper Bering Liisberg har analyseret, er Politiken, B.T., Ude og Hjemme og Femina.

- De 623 artikler om statiner, som jeg har analyseret, frames utrolig forskelligt i medierne; et flertal af historierne handler om medicinens livsvigtige forebyggende effekt, mens en konkurrerende fortælling om statiner som bivirkningsfremkaldende og unødvendig medicin også forekommer hyppigt, fortæller Kasper Bering Liisberg og fortsætter:

- Men det er faktisk ikke kun de konkurrerende medier, der modsiger hinanden: det samme medie kan også modsige sig selv ved den ene uge at bringe en artikel om alvorlige bivirkninger ved statiner og den næste en artikel om, at nærmest alle danskere bør tage dem, fordi mange af os har for højt kolesteroltal.

Nogle fravælger medicin på grund af mediehistorier

For at undersøge, hvordan mediernes dækning af området påvirker patienterne, og dem, der er i målgruppen for medicinen, har Kasper Bering Liisberg gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 3050 danskere, hvoraf 730 af dem var statinbrugere. Derudover har han interviewet en række statinbrugere om deres personlige oplevelser med mediernes historier:

- Der er ingen tvivl om, at mediernes store interesse for området smitter af på patienternes opfattelse af deres egen diagnose og behandlingen af den. I forhold til den almindelige befolkning er statinbrugerne meget opmærksomme på mediernes inkonsistente dækning af stoffet, og mange af dem føler sig af samme grund forvirrede og utrygge – de står ifølge nogle medier med et næsten eksistentialistisk valg mellem et muligt længere liv med bivirkninger eller et kortere liv uden bivirkninger. Og jo oftere medierne konsulteres, desto større bliver forvirringen, siger Kasper Bering Liisberg.

- De statinbrugere, jeg interviewede, var tilbøjelige til at fokusere på de negative historier om bivirkninger ved medicinen, og historierne var i nogle tilfælde en medvirkende årsag til, at de fravalgte medicinen. Det gjaldt især mennesker, som i forvejen havde svært ved at navigere i medielandskabet. Så mediernes indhold kan altså have betydning for, i hvor høj grad befolkningen efterlever lægelig rådgivning, nøjagtig lige som vi så det i forbindelse med debatten om HPV-vaccinen.

En medicinsk kampplads

Medierne griber ikke historierne om statiner ud af den blå luft; de afspejler en reel lægefaglig uenighed om kolesterolsænkende medicin, hvor nogle forskere mener, at mange flere mennesker burde tage statiner forebyggende, mens andre mener, at der finder en overbehandling sted, og at alt for mange må slås med unødvendige bivirkninger. Det er ifølge Kasper Bering Liisberg helt naturligt, at den uenighed også gengives i medierne. Problemet er, at formidlingen af uenigheden bliver meget ensidig – altså enten for eller imod statiner – og fragmentarisk:

- Ofte når medier vælger at dække et emne som fx statiner, men det kunne også være kræftforskning, sker det på baggrund af én videnskabelig undersøgelse med typisk én ekspertkilde, som også er forskeren bag undersøgelsen. Det giver en meget ensidig vinkling, fx for en større udbredelse af statiner. Kort efter kan et andet medie citere en anden videnskabelig undersøgelse med et budskab om, at mange lider unødigt med bivirkninger på grund af statiner, og så bliver mediebrugerne selvfølgelig forvirrede, siger Kasper Bering Liisberg og slutter:

- Begge videnskabelige undersøgelser kan sagtens være valide, og de behøver ikke at udelukke hinanden. Der kan godt være alvorlige bivirkninger ved medicin, som er nødvendig for nogle mennesker, men ikke alle. I mediernes vinkling bliver det bare enten for eller imod, og det er ikke en rimelig måde at fremstille det på. Det handler bl.a. om, at de primært fokuserer på de nyeste fund inden for området i stedet for at formidle den viden, der er knæsat, og samtidig vil de rigtig gerne ramme deres målgrupper. En løsning kunne være at medtage flere kilder i artiklerne for at give mediebrugerne en forståelse for, at forskningen ikke kan give os entydige svar her og nu – og at en undersøgelse aldrig er nok til at løse et komplekst problem som statiner. På den måde kan budskaberne nuanceres og forhåbentlig gøre folk klogere i stedet for forvirrede.

Kontakt

Postdoc Kasper Bering Liisberg
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
LIFESTAT
Mobil: 23 84 07 97
Mail: kbl@hum.ku.dk