Nye anbefalinger skal sikre ældre et sundt og godt liv

Sundhedsstyrelsen konkluderede i januar i rapporten ’Ældres sundhed og trivsel - Ældreprofilen 2019’, at de ældre ikke er blevet sundere siden 2010, selvom de lever længere. Det fysiske og psykiske helbred er ikke blevet bedre, og der er fortsat stor ulighed i sundhed blandt de ældre. Der er derfor behov for en indsats, der kan forbedre de ældres livskvalitet og sundhed. 

Nu har en gruppe internationale forskere sammenfattet forskningen på området, og er blevet enige om 30 videnskabelige konklusioner, der efterfølgende er blevet omsat til 20 anbefalinger. Anbefalingerne rykker ved den nuværende tilgang til arbejdet med at sikre de ældre et godt og sundt liv, fortæller professor Jens Bangsbo, der som leder af Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet var initiativtager til konferencen:

”I kommunerne arbejder sundheds- og plejecentre typisk ud fra, at der minimum skal trænes i 150 min. ved lav intensitet for, at det skal have nogen positiv effekt på de ældres sundhed. Men forskningen viser, at også en mindre træningsmængde kan gøre en stor forskel,” siger professor Jens Bangsbo og fortsætter:

”Og det er rigtig vigtigt. For det betyder, at det kan være nemmere at overskue at starte med fysisk aktivitet, selvom man ikke har været aktiv i mange år. For nogle ældre vil det have betydning, hvis de starter med at gå en lille tur, eller hvis de rejser og sætter sig oftere. På den måde kan de aktiviteter, man laver i hverdagen tælle med i regnskabet.”  

Aktiviteterne bør tilpasses forskellige grupper af ældre

En væsentlig pointe i de nye anbefalinger er, at den ældre befolkning ikke kan ses som én homogen gruppe. Derfor skal den fysiske aktivitet i højere grad tilpasses de ældres baggrund og forudsætninger, end man gør i dag, mener lektor Astrid Pernille Jespersen, der var en af de forskere, der deltog ved konferencen. Denne tilpasning kan medvirke til at sikre, at flere bliver motiverede for at være fysisk aktive:

”De ældre har vidt forskellige forudsætninger for og ønsker med at være fysisk aktive. Hvor anbefalinger tidligere alene har taget udgangspunkt i de ældres fysiske behov og evner, så bør man fremover i langt højere grad tage højde for og arbejde med deres livssituation og baggrund,” siger lektor Astrid Pernille Jespersen fra Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hun uddyber:

”Faktorer som handicap, køn, etnicitet, religion og økonomi spiller en vigtig rolle, men også erfaringer fra arbejdsliv som fx nedslidning, samt omfanget og graden af sociale relationer er afgørende for de ældres lyst og evner til at være fysisk aktive.”

Andre anbefalinger handler om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og hjernens sundhed, fysisk aktivitet og trivsel, samt de fysiske omgivelsers betydning for fysisk aktivitet. Den fulde række af anbefalinger kan læses her og offentliggøres ved seminaret ’Fysisk aktivitet og aldring - fra forskning til praksis’, der afholdes på Dalum Landbrugsskole i Odense, 28. februar, kl. 9:00-16:00.

Se en film, der på 2 minutter viser, hvad forskerne nåede frem til.

Emner