De store europæiske lande trækker EU i hver sin retning

Europas mange omveje hedder en by bog, som via analyser af Tysklands, Frankrigs, Italiens, Polens og Storbritanniens forhold til EU giver et signalement af, hvor EU står lige nu, og som samtidig kigger i krystalkuglen for at se, hvordan fremtiden tegner for det europæiske samarbejde.

Fem forskere har således skrevet hvert et kapitel med fokus på et af de fem europæiske lande. Ifølge lektor Jørn Boisen fra Københavns Universitet, som har bidraget med kapitlet om Frankrig, giver bogens fem forskellige nationale perspektiver på det europæiske samarbejde et facetteret billede af EU, som ofte mangler i den danske debat:

- Når vi diskuterer EU i Danmark, bliver samarbejdet som oftest set gennem danske briller og i relation til aktuelle danske politiske diskussioner. Det er jo fuldt forståeligt og helt legitimt, men det betyder på den anden side også, at vi går glip af nogle perspektiver, der kan gøre os klogere på EU. Det er de perspektiver, som denne bog kan tilføre debatten, fortæller Jørn Boisen og tilføjer:

- De fem perspektiver, som denne bog giver på EU, er som nævnt meget forskellige, men de tegner et mere komplet billede af EU, som kan være med til at vise, hvilken retning samarbejdet vil bevæge sig i de kommende år. Desværre ser det ikke alt for positivt ud, for de fem lande trækker mildest talt ikke i samme retning, og det bliver svært at finde fælles fodslag. Omvendt er der indiskutabelt et behov for fælles overnationale løsninger på nogle af de store problemer som klima og migration, og det kan i sidste ende tvinge lande med forskellige EU-ambitioner til at finde tilbage til samarbejdet. Især fordi der er ved at blive skabt en fælles europæiske offentlighed og debat omkring de overnationale problemer, som vi ikke har haft før.

EU er franskmændenes smertensbarn

Ifølge Jørn Boisen, som er ekspert i fransk historie og samfundsforhold, bærer franskmændenes forhold til EU stærkt præg af, at de var med til at opfinde projektet i sin tid, men at de samtidig ikke føler, at de har fået opfyldt de drømme, de havde for samarbejdet.

- Franskmændene har et meget ambivalent forhold til EU; de kan fra et idealistisk synspunkt godt se ideen med samarbejdet, men i den virkelige verden synes de, at det har skabt for mange problemer uden helt at levere de ønskede resultater. I 1992 var den franske version af Maastricht-afstemningen tæt på at ryge på gulvet, og det chokerede mange i det politiske etablissement, fordi de troede, der var stor opbakning til EU. Men det endelig knæk kom i 2005, da franskmændene stemte nej til EU’s forfatningstraktat.

- Det bliver interessant at se, om Macron, som er supereuropæer, kan genskabe franskmændenes tillid til EU-projektet. I øjeblikket ser det ikke for lyst ud, og det kræver, at han kan sandsynliggøre, at EU er løsningen på de problemer, franskmændene går og bokser med.

Europas mange omveje er netop udkommet på Forlaget Columbus. Den er redigeret af Hans Branner.

Emner