Sjælden dansk forskning i had og hadforbrydelser – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > 2019 > Sjælden dansk forsknin...

02. april 2019

Sjælden dansk forskning i had og hadforbrydelser

Perspektiver på had

Had fylder mere og mere i det offentlige rum. Ikke kun som forklaring på politisk terrorisme, men også i begreber som ’hadsk tale’, ’hate-mails’, hadprædikanter’ og ’hadforbrydelser’. Alligevel er forskningen i had og hadforbrydelser nærmest ikke-eksisterende i Danmark. To danske forskere kaster i international bogudgivelse et kritisk blik på den moderne kamp mod had.

Som udgangspunkt – og i et common sense-perspektiv – er had synonymt med en særlig aggressiv og farlig form for fordomsfuldhed. Had betragtes som moralsk forkert, politisk farligt og psykologisk betændt og skal helst straffes og udryddes. Men det udgangspunkt mener Thomas Brudholm og Birgitte Schepelern fra minoritetsstudier på Københavns Universitet er for snævert.

- I bogen ønsker vi at udvide perspektivet på to måder. Dels ved at skabe en dybere forståelse for hadets anatomi og historie, dels ved at undersøge selve kampen mod had som den føres i liberale, demokratiske samfund gennem politik, kriminalisering og kunst, siger Birgitte Schepelern fra minoritetsstudier ved Københavns Universitet. Hendes kollega Thomas Brudholm, der er filosof på minoritetsstudier, supplerer:

- Vi vil gerne prikke til de eksisterende forestillinger og sætte had i et større humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv, hvor vi åbent forholder os til hadets væsen og mange facetter. På en anden måde end vi forholder os til det, når det handler om at gå ud og bekæmpe had, som det jo ofte, og med rette, gør, siger han.

Had som clickbait

Ordet ’had’ bliver brugt i flæng, fordi det tiltrækker sig opmærksomhed. Der er klik i det, hvilket et kig på netavisernes rubrikker afslører. Men hadets idehistorie stikker noget dybere, helt tilbage til de gamle grækere, ifølge Thomas Brudholm:

- Aristoteles afpatologiserer fx hadet. Hans fremstilling af hadet i det antikke Athen er, at det er en normal, forståelig og moralsk reaktion mod nogen eller noget, der er ondt, slet eller farligt. Hadet er ekstremt i den forstand, at målet er, at det, man hader, skal væk, fortæller han. Hos Platon er had derimod et had til fornuften og nærmest en sygelig tilstand, der grundlæggende er forkastelig og bør bekæmpes, forklarer Thomas Brudholm og tilføjer, at Platon og Aristoteles på den måde faktisk er de åndelige ophav til de to forståelser af had, som kendetegner den vestlige civilisation: hadet som en moralsk forstået reaktion på det onde og hadet som en sygdom.

Forskerne beskæftiger sig også med nogle af de andre former for had, der kan være sværere at få øje på, fordi de ikke tager form af en mand med en pistol på gaden, men som fx er institutionaliserede i love, stater, processer, kunst og offentlige kampagner.

- Et drive i vores arbejde har bl.a. været at følge nogle af de debatter, der er om had. Når man fx hører politikere sige, at ’had er en sygdom’, og at det bedste ville være at putte forbrydere i lejre, så skal vi huske på, at vi taler om mennesker, der er legitime medlemmer af samfundet, og som der er en forpligtelse til at prøve at forstå. Måske er vi nødt til at se på, om der er nogle dynamikker i den måde, vores demokrati er skruet sammen på, der medvirker til at skabe had. Der er behov for at åbne op for, at der måske er had på spil i mange former i et demokrati, og at få en mere afbalanceret og nuanceret opfattelse af had, mener Birgitte Schepelern.

Læs mere

Thomas Brudholm og Birgitte Schepelerns bog ’Hate, Politics, Law – Critical Perspectives on Combating Hate’ er udkommet på Oxford University Press.

Kontakt

Birgitte Schepelern, minoritetsstudier, Københavns Universitet 
E-mail: bjohansen@hum.ku.dk

Thomas Brudholm, minoritetsstudier, Københavns Universitet
E-mail: brudholm@hum.ku.dk, mobil: 51 30 29 54