27. april 2019

Risiko og unaturlighed kan ikke retfærdiggøre EU’s restriktive GMO-regler

GMO

GMO-lovgivningen i EU er ekstremt restriktiv og hindrer, at nye GMO-planter kan blive godkendt. Motivationen for lovgivningen er, at GMO-planter både udgør en risiko og er unaturlige. Men argumenterne om risiko og unaturlighed kan ikke retfærdiggøre den restriktive lovgivning, konkluderer en række forskere i etik og filosofi i ny artikel. De konkluderer samtidig, at GMO-planter i princippet er forenelige med økologisk landbrug.

Er broccoli en naturlig plante? Broccolibuketter er blomster, der gennem traditionelle forædlingsteknikker er genetisk programmerede til at mislykkes. Så hvis man sammenligner den forædlede broccoli med den vilde kål, den stammer fra, er broccolien en mutant. 

EU’s regler om genetisk modificerede afgrøder er så stramme, at det næsten er umuligt at få godkendt en GMO-afgrøde til dyrkning i EU. Og selv når en GMO-afgrøde endelig er blevet godkendt, kan de enkelte medlemslande alligevel forbyde den bagefter. Det betyder, at der kun findes én godkendt GMO-afgrøde i EU. Det beskriver en række forskere fra Københavns Universitet og DTU i en ny artikel i tidsskriftet Transgenic Research som uholdbart, både fordi EU-reglerne kan stå i vejen for vigtige nyskabelser, der kan gøre landbruget mere bæredygtigt og klimavenligt, og fordi den stramme politik ganske enkelt ikke kan retfærdiggøres:

- Hvis man sammenligner den godkendelsesprocedure, som GMO-produkter skal igennem, med de procedurer, som gælder for konventionelt forædlede afgrøder, så er GMO’er underlagt langt strengere krav. Det sker med henvisning til den store risiko, GMO-afgrøder angiveligt udgør. Men selve det forhold, at en afgrøde er genmodificeret, giver ikke anledning til nogen risiko i sig selv. Hvis der er en risiko, så er den forbundet med at indføre en afgrøde med nye egenskaber, som potentielt kan påvirke omgivelserne negativt, forklarer postdoc Andreas Christiansen, der sammen med professor Klemens Kappel og lektor Martin Marchman Andersen står bag artiklen ”Are current EU policies on GMO justified?”

Han uddyber:

- Det er vigtigt at forstå, at der altid er en risiko og en usikkerhed forbundet med indførslen af sorter med nye egenskaber, uanset om de er blevet til ved hjælp af GMO eller ej. Vores pointe er, at GMO-afgrøder ikke bør stilles dårligere end lignende produkter, når de risici, de udgør for miljø og mennesker, ellers er sammenlignelige. Af samme grund har man I USA i mange år reguleret GMO-afgrøder som andre nye planter.

Hvornår er en plante naturlig?

I en Eurobarometer-undersøgelse fra 2010 tilkendegav 70 procent af de adspurgte europæere, at GMO er ”grundlæggende unaturligt”. Unaturlighed er netop et hyppigt anvendt argument mod GMO-afgrøder og fødevarer, og det er specifikt nævnt i EU’s lovgivning. Det, forskerne undersøger, er, om den form for ”unaturlighed”, som GMOer angiveligt har, kan retfærdiggøre forbuddene og den restriktive lovgivning:

- For det første står vi med det problem, at ’unaturlighed’ kan betyde mange forskellige ting, så selv om der findes gode argumenter for, at GMOer på nogle punkter er mere unaturlige end ikke-GMOer, findes der også gode argumenter for, at mange GMOer er lige så naturlige eller unaturlige som deres konventionelle sidestykker, forklarer Andreas Christiansen:

- Fx lyder et af argumenterne, at jo flere ændringer, mennesker har udsat en plante for, jo mere unaturlig er den. Og her er en GMO-plante jo mere unaturlig i den forstand, at den har været igennem minimum en ændring mere end den konventionelt dyrkede plante, som den er baseret på. Omvendt er den konventionelt forædlede plante jo også langt mere unaturlig end den vilde plante, den oprindelig er baseret på, som er muteret så mange gange, at det i nogle tilfælde kan være svært at se, at de to planter har noget med hinanden at gøre. Det er meget svært at lave et godt argument for, at den sondring mellem naturlig og unaturlig kan retfærdiggøre strengere regulering af GMO, selv hvis man kigger på de bedste argumenter for naturens og det naturliges værdi, som filosoffer har fremført, siger Andreas Christiansen.

Ifølge forskerne er flere nyere genredigeringsteknikker – blandt andet den meget omtalte CRISPR-teknik – langt mere præcise og ændrer færre egenskaber ved planterne end flere traditionelle forædlingsmetoder, hvor man fx overhælder plantefrø med kemikalier for at fremkalde mutationer. Ikke desto mindre er CRISPR også omfattet af EU’s restriktive lovgivning, mens den kemiske forædlingsmetode ikke er.

GMO giver højere udbytte end økologi

Naturlighed og økologi bliver ofte kædet sammen, fordi økologi opfattes som mere naturligt, sundt og bæredygtigt. Og i den danske debat har især ønsket om at fremme økologi været brugt som argument for at bremse GMO-afgrøder, som er forbudt i økologisk landbrug. Men er det rimeligt at forbyde GMO, fordi man gerne vil fremme økologi?

- Selv hvis vi accepterer at økologi er bedre end GMO, vil det være svært at retfærdiggøre den restriktive politik over for GMO, fordi i hvert fald nogle GMO’er er fuldt forenelige med økologiens formål om at skabe et mere bæredygtigt og mindre miljøbelastende landbrug. Desuden er GMO’er mindst lige så gode som det konventionelle landbrug, når det kommer til fx bæredygtighed, så det giver ikke mening at regulere GMO’er hårdere end konventionelt landbrug med henvisning til bæredygtighed, forklarer Andreas Christiansen.

- Men vi må også stille spørgsmålstegn ved ideen om, at økologi altid er bedre end alternativerne. På et meget vigtigt punkt kan GMO være bedre end økologi, nemlig hvis man kan få et større udbytte ud af landbrugsarealer plantet med GMO-afgrøder end økologiske afgrøder uden at øge miljøbelastningen; det vil gøre det muligt at øge fødevareproduktionen uden at inddrage flere naturområder til dyrkning af fødevarer, hvilket bliver helt afgørende i fremtiden.

Læs artiklen “Are current EU policies on GMO justified?” i tidsskriftet Transgenic Research

Læs mere om forskningsprojektet Convergent ethics and ethics of controversy (CEEC) på Københavns Universitet, som undersøger spørgsmål om etik og regulering af nye bioteknologier.

Kontakt

Postdoc Andreas Christiansen
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Københavns Universitet
Mobil: 61 69 86 66
Mail: christiansen@hum.ku.dk 

Professor Klemens Kappel
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Københavns Universitet
Mobil: 26 19 43 18
Mail: kappel@hum.ku.dk 

Lektor Martin Marchman Andersen
Danmarks Tekniske Universitet
Mobil: 20 83 14 75
Mail: mamaa@dtu.dk