Undervisning på engelsk har store konsekvenser for universiteterne

Opbakningen til at indføre engelsk som undervisningssprog på de danske universiteter har været stor; de fleste er enige om, at det er nødvendigt at satse mere på engelsk, hvis universiteterne skal kunne tiltrække de bedste forskere og studerende fra udlandet. Men ledelserne har ofte iværksat sprogskiftet i den tro, at det er uproblematisk, og at forskere, der skriver og læser engelsk på et højt niveau, også sagtens kan undervise på engelsk. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud i undervisningslokalerne:

- Selv om de bakker op om beslutningen om at skifte undervisningssprog, er mange forskere stærkt utrygge ved det, hvis der ikke også følger støtte til kompetenceudvikling med. For uanset hvor dygtige de er til deres fag, er det noget helt andet at undervise på et fremmedsprog; vores undersøgeler viser, at forskerne oplever, at de bliver ufrie og alt for afhængige af noter og PowerPoint, og at de skal bruge meget længere tid på forberedelse. Samtidig påvirker sproget også de studerendes lyst til at deltage aktivt i undervisningen, fortæller professor og centerleder Anne Holmen fra Københavns Universitet.

Sammen med kollegerne Birgit Henriksen fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Joyce Kling fra Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, som er Københavns Universitets forsknings- og kursuscenter i netop dansk og engelsk, har hun netop udgivet bogen English Medium Instruction in Multilingual and Multicultural Universities.

Bogen samler blandt andet de mange danske og internationale undersøgelser, der findes om forskernes oplevelser med at skulle skifte undervisningssprog til engelsk, og konklusionen er klar:

- Universiteterne må acceptere, at det ikke er omkostningsfrit at skifte undervisningssprog, men at det kræver betydelige ressourcer i form af sproglig og pædagogisk kompetenceudvikling. Mange forskere stoler ikke på deres egne evner på et fremmedsprog, og det er ikke noget, de deler med deres kolleger, fordi de føler, at de bør kunne engelsk godt nok. Det er pinligt at føle sig usikker på engelsk. Så de skal have et sted at gå hen og få hjælp, siger Anne Holmen.

- Samtidig kommer der i disse år mange udenlandske forskere til danske universiteter, som heller ikke har engelsk som modersmål, og de har både brug for hjælp til det sproglige og ikke mindst til at blive fortrolige med danske pædagogiske traditioner.

Pædagogik og sprog hænger sammen

Netop sammenhængen mellem de sproglige og de pædagogiske kompetencer er noget, som universiteterne med fordel kunne fokusere meget mere på, mener Anne Holmen og hendes kolleger. Det er nemlig ikke muligt i praksis at skille de to ting ad:

- På vores eget center koncentrerer vi os om den sproglige kompetenceudvikling af forskerne, for det er, hvad vi er sat i verden for. Men vi ville i virkeligheden hellere se på hele pakken, for forskerens sprog påvirkes selvfølgelig af undervisningen. Og undervisningen påvirkes af sproget. Derfor er vores anbefaling også, at den sproglige kompetenceudvikling bliver en integreret del af den universitetspædagogiske uddannelse i fremtiden. På den måde vil alle yngre forskere og alle de internationale forskere, der skal undervise på danske universiteter, få mulighed for at udvikle deres undervisning på engelsk i en sammenhæng, hvor det er naturligt at se på hele undervisningssituationen.

Bogen English Medium Instruction in Multilingual and Multicultural Universities er netop udkommet på forlaget Routledge og kan fås som e-bog.

Emner