Optagelseskrav hindrer ikke frafald på universitetet – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > 2018 > Optagelseskrav hindrer...

29. oktober 2018

Optagelseskrav hindrer ikke frafald på universitetet

frafald

En ny undersøgelse af 1.441 studerendes studieforløb på fem universitetsuddannelser viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem frafaldet på uddannelserne og de studerendes karaktergennemsnit fra gymnasiet – eller nogen af de andre kriterier, de studerende bliver optaget efter. Årsagerne til frafaldet skal snarere findes i studiemiljøet og usikkerhed om, hvad uddannelserne fører til.

Frafaldet på de videregående uddannelser bliver ofte forklaret med, at uddannelserne har optaget ’de forkerte’ studerende; dem, der fik lave karakterer i gymnasiet; eller dem, der ikke kom ind på den uddannelse, de havde valgt som 1. prioritet. Men noget tyder på, at det slet ikke er muligt at forudsige, hvilke studerende der vil falde fra, før de er godt i gang med studierne.

Foto: Jakob DallDet er i hvert fald konklusionen i en ny undersøgelse af frafaldet på Institut for Medier, Erkendelse og Formidlings fem uddannelser, hvor lektor i pædagogik Jan Thorhauge Frederiksen har analyseret studieaktiviteten for samtlige 1.441 optagne studerende på instituttet i perioden 2012-2016:

- Der er ganske enkelt ingen statistisk sammenhæng mellem det, vi vidste om de studerende, da de blev optaget på vores uddannelser – fx deres karaktergennemsnit, alder, køn og ansøgningsprioritet – og deres tilbøjelighed til at falde fra igen. Det betyder, at ændringer i optagelseskriterierne formodentlig ikke kan mimimere frafaldet, der gennemsnitligt ligger på 20-30 procent for alle fem uddannelser. I stedet skal vi fokusere på nogle helt andre forhold, forklarer Jan Thorhauge Frederiksen.

Skræmmende studiemiljø og uklare fremtidsudsigter

I forbindelse med sin undersøgelse gennemførte Jan Thorhauge Frederiksen interview med 43 af de studerende, der var faldet fra, og for dem var det især kulturen på uddannelsen og usikkerhed over, hvad de kan bruge uddannelsen til bagefter, der gjorde udslaget:

- De frafaldne studerende nævner næsten alle, at mødet med universitetsverdenen for dem har været skræmmende, blandt andet på grund af nogle krav og forventninger, som kan være svære at gennemskue og leve op til. Samtidig har mange af dem svært ved at se, hvad uddannelsen kvalificerer dem til bagefter; flere af dem fortæller, at de simpelt hen ikke er i stand til at forklare andre mennesker, hvad de lærer, eller hvad de kan blive efter uddannelsen, fortæller Jan Thorhauge Frederiksen.

Begrundelserne for frafaldet er dog meget forskellige for instituttets fem uddannelser – film- og medievidenskab, filosofi, kommunikation & it, pædagogik og retorik:

- Det ville jo være bekvemt, hvis alle de studerende på de fem uddannelser angav præcis de samme grunde til at springe fra deres uddannelse, eller at der var gennemgående statistiske sammenhænge, men det er der ikke. Det betyder, at vi er nødt til at se på forholdene på hver enkelt uddannelse, når vi vil gøre noget ved frafaldet. Men der er næppe tvivl om, at det blandt andet handler om at tydeliggøre, hvad kernen er i den enkelte uddannelse, sådan at de studerende ikke er i tvivl om, hvad de skal kunne, og hvad de kan blive til.

Han understreger, at undersøgelsen kun siger noget om Institut for Medier, Erkendelse og Formidlings studerende og ikke umiddelbart kan overføres til andre uddannelser, men at den ikke desto mindre bør give stof til eftertanke på andre videregående uddannelser:

- Det vil være mærkeligt, hvis en undersøgelse, der omfatter 1.441 studerende, ikke også er relevant at se på for andre uddannelser. Der er desuden lavet lignende undersøgelser på fx nogle af SDU’s uddannelser, hvor forskerne er nået til stort set samme konklusioner, så der er rigtig god grund til at undersøge frafaldsfænomenet nærmere på andre uddannelsesinstitutioner.

Reformer og mediehistorier fremskynder beslutningen om at droppe ud

De senere år har politikerne gennemført en række tiltag, der har til formål at få de studerende hurtigere gennem deres studier, fx studiefremdriftsreformen og SU-reformen, og ifølge Jan Thorhauge Frederiksen ser de tiltag paradoksalt nok ud til at fremskynde de unges beslutning om at droppe ud af studiet:

- Så snart de frafaldne studerende var kommet i tvivl om deres studie, begyndte de at spekulere i, om de skulle skifte, mens de stadig havde SU nok, og om de stadig ville kunne gange deres karaktersnit op. Det er det, jeg kalder strategisk tvivl, som kommer oven i den egentlige tvivl om deres studie. Og den ser altså ud til at fremskynde deres beslutning om at droppe ud.

- Endelig florerer der jo en række historier i medierne om især humaniora, som de studerende også griber til, når de kommer i tvivl om deres uddannelse. Fx bliver det ofte fremhævet, at en humanistisk uddannelse er brødløs, og at humanister er generalister, som kan lidt af hvert, men ikke har en kernefaglighed. De historier bidrager også negativt til de studerendes tvivl og fremskynder beslutningen om frafald.

Læs undersøgelsen Frafald på MEF 2012 - 2016

Kontakt

Lektor Jan Thorhauge Frederiksen
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Det Humanistiske Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 28 18 01 90
Mail: szf777@hum.ku.dk