17 millioner til tre HUM-projekter om samfundsudfordringer

Danmarks Frie Forskningsfond er som noget nyt begyndt at uddele midler til forskning inden for særlige temaer. Inden for temaet Menneske og samfund har fonden netop uddelt 52 millioner til 11 projekter, som skal være med til at løse væsentlige samfundsudfordringer.

Tre HUM-projekter har modtaget bevillinger på samlet 17 millioner kroner:

Lektor Martha Sif Karrebæk: Interpreting in institutional interaction: Sociolinguistic challenges in Denmark as a globalized society
I det danske samfund er det en grundlæggende præmis, at borgere og myndigheder skal kunne forstå hinanden. Hvis lægen ikke kan forstå patienten, kan hun ikke stille en diagnose, og hvis borgeren ikke kan forstå, hvad en politibetjent eller en dommer siger, kan han ikke få en retfærdig behandling. Globalisering og mobilitet medfører et stigende behov for tolkning, hvis denne forståelse skal sikres. Tolken er en vigtig deltager i mødet mellem borger og myndigheder, og tolken kan sørge for både sproglig og kulturel forståelse. Tolkning er dog en væsentlig udgift for samfundet, og også derfor er det vigtigt, at tolkede møder mellem borgere og myndigheder fungerer så godt som muligt.

Flere rapporter har allerede peget på, at der i dag er væsentlige problemer inden for området. Derfor vil dette forskningsprojekt undersøge sproglige, kulturelle og sociale udfordringer forbundet med tolkesituationer i den danske offentlige sektor. Gennem sproglige undersøgelser vil projektet kortlægge forståelsesmæssige udfordringer, når borgere, der vurderes til at have behov for tolk, taler med politi, rets- og sundhedsvæsen. Projektet bidrager både med sociolingvistisk indsigt i problematikker i forbindelse med myndighedernes brug af tolke og med praksisrettede tiltag til at forbedre den kommunikative situation, hvori tolke indgår. Dermed hjælper projektet til at sikre rets- og patientsikkerhed og minimere samfundsudgifter.

Lektor Birgitte Romme Larsen: Remote Relocations: Work, Precarity, and the Inclusion of Newcomers on Lolland
Projektet undersøger, hvordan tilflyttere bliver en del af arbejdsmarkedet i det landlige Danmark. Vi fokuserer på flygtninge, internationale arbejdsmigranter, udflyttede statsligt ansatte og arbejdsledige borgere fra hovedstaden, som flytter til Lolland. Videnskabeligt og samfundsmæssigt indebærer dette en nytænkning af integrationsdebatten, der typisk handler om internationale migranter i den moderne nationalstat. Med afsæt i Lolland rejser vi i stedet spørgsmålet om integration på tværs af danske og internationale såvel som højtuddannede og faglærte migranter: det moderne arbejdsmarked i danske landdistrikter omhandler dem alle.

Projektet undersøger især betydningen af det geografiske sted – Lolland – gennem et fokus på lokale infrastrukturer og de fortællinger, de indgår i. Fra et anvendelsesorienteret perspektiv bidrager projektet til praksisområdet inden for tilflytning og beskæftigelse i danske yderområder. Det vil udforme sig i tæt dialog med centrale beskæftigelsesaktører på Lolland, og projektet skal styrke deres værktøjskasse i form af nye måder at sammentænke mangfoldigheden af tilflyttere med potentialet i det lollandske arbejdsmarked.

Lektor Mads Poulsen: The making of stronger readers: the role of syntactic proficiency in understanding texts
Læseforståelse er afgørende for udbyttet af mange undervisningsaktiviteter – fra at værdsætte litteratur til at forstå miljøudfordringer til at løse matematiske problemer. Læseforskningen har hidtil fokuseret på vigtigheden af, at børn lærer at afkode bogstaver til ord og forstå ordene. Men god læseforståelse kræver også, at børnene kan uddrage information fra ordrækkefølge. Det kunne fx være den overraskelse, at pigen løftede, i sætningen ”Den stærke mand blev løftet af den spinkle pige”. Nogle børn kan have særligt svært ved dette. Selv om de kender ordene, kan de have svært ved at fange den information, der ligger i ordrækkefølgen. Vi andre kan opleve noget tilsvarende på fremmedsprog.

Vores erfaring er, at undervisere er opmærksomme på muligheden for mangelfuld sætningsforståelse, men savner viden om, hvordan vanskelighederne kan afdækkes og håndteres. Derfor består vores projekt af tre undersøgelser. Den første undersøger, hvordan sætningsforståelse udvikler sig op gennem grundskolen. Vi udvikler redskaber til at udrede sætningsforståelse. Den anden undersøgelse afdækker, i hvilket omfang netop sætningsforståelse er årsag til mangelfuld læseforståelse. I den tredje undersøgelse gennemfører vi undervisningsforløb for elever, der har milde til svære sætningsforståelsesvanskeligheder, og vurderer forløbenes virkningen på elevernes tekstforståelse.

Læs om alle projekterne på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside

Emner