Samarbejde mellem bureau og forsker skaber viden om underbelyst disciplin – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > 2018 > Samarbejde mellem bure...

15. november 2018

Samarbejde mellem bureau og forsker skaber viden om underbelyst disciplin

Kommunikationsforskning

Modsat de fleste andre kommunikationsområder, hvor der findes masser af undersøgelser og faglitteratur, er toplederkommunikationen og rådgivning af toplederen om kommunikation et underbelyst område. Det laver et nyt forskningsprojekt om på.

Toplederen er en vigtig figur i de fleste organisationer, store som små. Eksternt spiller vedkommende en stor rolle som repræsentant og symbol for virksomheden i medierne og debatten, hvor troværdighed og transparens er altafgørende. Men også internt er toplederen vigtig: Medarbejderne ser lederen som den, der udstikker kursen for virksomheden og som arnested for dens holdninger. Tænk fx på familien Kirk Kristiansen fra Lego eller Mærsk Mc-Kinney Møller fra A.P. Møller-Mærsk. Eller på regeringens ministre – eller rektor Henrik Wegner fra Københavns Universitet for den sags skyld.

Fordi toplederens kommunikation er vigtig i så mange sammenhænge, rådfører de fleste ledere sig med en særlig kommunikationsrådgiver. Paradoksalt nok er der dog ingen, der ved særligt meget om forholdet mellem toplederne og kommunikationsrådgiverne, hverken forskere eller praktikere. Det skal et nyt forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og kommunikationsbureauet RelationsPeople lave om på.

Kristian Eiberg (tv) og Anders Monrad Rendtorff fra RelationsPeople er overraskede over den store interesse, der er for projektet i branchen.

- Med forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver’ håber vi at give faglig indsigt til et felt, der nærmest er ubelyst. Vi kan konstatere, at toplederkommunikation bliver vigtigere og vigtigere, men samtidig ved vi faktisk ikke så meget om området, fordi der er mangel på dokumenteret praksis og findes meget lidt materiale. Derfor vil vi undersøge, hvad der foregår mellem toplederen og kommunikationsrådgiveren, og vi vil skabe en stærkere og bedre forståelse i branchen. Vi ved, at toplederen rådfører sig, men vi ved intet om, hvad der sker i den proces. Hvilke kompetencer skal man fx have, hvis man skal rådgive en topleder om kommunikation, spørger Kristian Eiberg, der er administrerende direktør i RelationsPeople og som sammen med sin partner Anders Monrad Rendtorff og kommunikationsforsker på Københavns Universitet Gitte Gravengaard er initiativtagere til forskningsprojektet.

- Kristian og jeg har begge mange års praktisk kommunikationserfaring – jeg bl.a. med en fortid som kommunikationsdirektør i flere store virksomheder og organisationer og Kristian med mange års erfaring fra konsulentbranchen – og vi har iagttaget området i mange år og ved en del om, hvad der praktisk foregår. Men: Vi mangler en reel analytisk indsigt på et felt, der er præget af anekdoter og famlen. Derfor er forskningsprojektet interessant for os at deltage i, tilføjer Anders Monrad Rendtorff.

Betydningsfulde relationer

Mandag den 19/11 bliver sløret løftet for nogle af de første findings fra projektet ved konferencen ’Fremtidens rådgiver 2018’ på Københavns Universitet. Her kan man bl.a. høre om resultaterne fra de indtil nu 35 kvalitative dybdegående interview med topledere og rådgivere, som de tre initiativtagere i øjeblikket er i gang med at lave. Interviewene, og analyser af dem, bliver fundamentet for arbejdet i projektet.


Kommunikationsforskeren:
Mange perspektiver i samarbejdet

 

Forskningsprojektet er et smukt eksempel på co-creation for forskning, mener kommunikationsforsker Gitte Gravengaard:
- Som forsker samarbejder man tæt med praktikere gennem hele processen – lige fra formuleringen af forskningsspørgsmål, over indsamlingen og analysen af data til skabelse af konklusioner og nye måder at arbejde på. Det giver en kolossal styrke i forhold til projektet og sikrer, at forskningen er højst relevant – både for det akademiske felt og for de praktikere, der arbejder med rådgivning hver dag, mener hun.

 

Læs mere om Gitte Gravengaards forskning på KU's hjemmeside og på hendes personlige hjemmeside

 

- Vi kan allerede nu se, at der ligger rigtig meget i relationen mellem de to, toplederen og rådgiveren – faktisk kan vi se, at relationen er endda meget afgørende for samarbejdet, der er meget lidt professionaliseret. Det er fx meget sjældent, at der er udtrykte mål eller specifikt udtrykte krav til rådgiveren, og det er sjældent, at vedkommende kommer til noget så fundamentalt som en MU-samtale. Det fravær af eksplicitte krav er pudsigt og overraskende i en tid, hvor vi laver målstyring og sætter KPI’er for alt, mener Kristian Eiberg og tilføjer, at branchens interesse for projektet har været enorm.

- Vi havde en ide om, at hvis vi kunne få 15-20 interview i kassen, ville det være godt – der er jo trods alt et begrænset antal topledere og rådgivere i Danmark. Men vi er endt på 35 interview lige nu og fortsætter med flere efter nytår – og derudover har vi etableret en følgegruppe af mere end 75 rådgivere, der vil følge med i projektet og høre om vores resultater, siger Kristian Eiberg.

To plus to giver fem

I en travl hverdag får man ikke altid reflekteret over praksis i store organisationer. Det har Anders Monrad Rendtorff og Kristian Eiberg selv oplevet som hhv. tidligere toprådgiver, der har siddet i orkanens øje med forskellige topledere og problemstillinger, og som konsulent for en række store organisationer.

- Vores kombination af kompetencer er interessant; jeg har en intuitiv og praktisk forståelse af, hvad vores interviewpersoner taler om, og Kristian har en mere reflekteret forståelse. Vores hurtighed kombineret med Gittes akademiske grundighed er en vinderkombination. Vi når frem til mange af de samme ting, men hvor vi identificerer tingene hurtigt, er Gitte grundigere, mere systematisk og mere åben. Kristian og jeg er gode til at arbejde sammen, og med Gitte ombord får vores arbejde en ekstra og virkelig betydningsfuld dimension. Hun er ansvarlig, metodisk, grundig og dygtig, og hvis hun er en rollemodel for moderne forskere, så ser jeg perspektiver i mange flere samarbejder mellem universitetet og kommunikationsbranchen, siger Anders Monrad Rendtorff om samarbejdet med forsker Gitte Gravengaard.

Også Kristian Eiberg er positivt overrasket over, hvad bureauet får ud af samarbejdet.
- Når vi arbejder på vegne af kunder med fx stakeholderanalyser, har vi altid et bestemt formål. Der er en direktion eller en bestyrelse, der gerne vil have svar på bestemte spørgsmål. I dette projekt går vi mere forskningsmæssigt til værks, og vi ved fx ikke hvilke spørgsmål, der er de mest interessante. Her er ingen forudfattede meninger, og den grundighed og forskningstradition, som Gitte bringer ind i virksomheden, har en kæmpe værdi for os. Projektet bliver grundigere, dybere og mere datatungt. Med sin sproglige baggrund lægger hun også vægt på nogle detaljer i interviewene, fx ordvalg og intonation, som vi ikke er vant til i vores arbejde, fordi der sjældent er tid eller budget til det. Det er et smukt ægteskab, hvor 2 plus 2 bliver til fem, mener Kristian Eiberg.

Mønsterelever i virkelighedens verden

Det er ikke kun produktet, der med det forbilledlige forskningssamarbejde får tilføjet et niveau ekstra ifølge de to praktikere. Måden at arbejde på er også anderledes.

- Den arbejdsmetode, som Gitte kommer med fra universitetet, har også givet os noget mere. I interviewsituationen lytter man fx mere intenst og afbryder mindre, når man ved, at hele formålet er, at det er interviewpersonen, der skal have plads, og at det er deres perspektiv, vi er interesseret i, fortæller Anders Monrad Rendtorff og fortsætter:

- Og når man lytter mere opmærksomt, får man meget mere ud af et interview. Jeg får kolossalt meget ud af at høre, hvad de her topledere og rådgivere siger og af at blive ved med at spørge ind til detaljer – nogle gange så det næsten er flovt og pinligt at blive ved med at spørge. Vi bruger de metoder, vi selv lærte i sin tid, da vi læste, men som man desværre sjældent har tid til at bruge ude i virkeligheden, siger han.

Begge praktikere er eksterne lektorer på CBS og RUC og er med egne ord ’super interesserede i feltet mellem praktik og higher education’.

- Vi er interesserede i at følge med og er sådan nogle, der køber fagbøger – men som desværre ikke altid når at få dem læst, siger Anders Monrad Rendtorff med et grin og tilføjer så:

- Projektet har tvunget os til at følge med, for her er der ingen genveje. Og hvis vi kan være med til at etablere et fagligt område i kommunikationsforskningen er det både spændende og berigende. Og hvem ved, måske kommer der også lidt positionering ud af det for RelationsPeople. Kristian Eiberg tilføjer:

- Det er klart, at vi også ser arbejdet som en investering. Vi bruger jo en masse tid på det, som vi kunne have solgt. Men hvis vi både selv kan blive dygtigere rådgivere i RelationsPeople på dette område og kan være med til at sætte en faglig agenda i Danmark, så er det alt arbejdet værd. Vi kommer til at lave nogle konferencer og gå hjem møder i forbindelse med projektet, som helt sikkert får mange deltagere, og derudover kan vi være med til at opstille en række kriterier for god topledelseskommunikation og måske endda få nogle artikler eller en bog ud af det. Vi går også og tænker på, om vi på bagkant af den kvalitative undersøgelse kunne lave en større kvantitativ undersøgelse. Det vil kræve noget funding, for det vil være dyrt, men det kunne være vældig interessant, siger han.

/Pernille Munch Toldam, 15. november 2018