I Argentina præparerer de æblekager, og i Canada digger de kartofler

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet emigrerede i hundredtusindvis af eventyrlystne danskere til Nordamerika og Argentina for at begynde et nyt liv. Langt de fleste tog til USA, mens blot 13.000 danskere valgte at rejse til Argentina. Alle emigranterne havde dansk som modersmål, men hvad skete der egentlig med deres sprog, efter de havde slået sig ned i udlandet? Det kan forskerne fra projektet Danske stemmer i USA og Argentina nu give et svar på:

- Langt de fleste af dem, der rejste til USA, opgav at tale dansk allerede i første eller anden generation. Det skyldes, at mange af dem, der tog afsted, var unge, ugifte mænd, som giftede sig ind i familier, hvor de havde andre modersmål. De bosatte sig af samme grund heller ikke i danskerkolonier, hvor de kunne holde de danske traditioner og det danske sprog ved lige, forklarer sprogforsker og daglig leder af projektet Karoline Kühl fra Københavns Universitet. Hun fortsætter:

- I Argentina og til dels i Canada ser det meget anderledes ud, for her samlede udvandrerne sig i små lokalsamfund, som ofte var centreret omkring den protestantiske kirke. Det gav dem et tæt sammenhold og et netværk, som gjorde det relevant at holde fast i dansk inden for familien, i kirken og i de forskellige foreninger. Det betyder, at vi stadig kan finde argentinere, som kan spore deres danske slægt fire eller fem generationer tilbage, og som stadig taler og forstår dansk på et imponerende niveau. Kun cirka en procent af deres ordforråd er spansk, når de taler med os.

Argentinadansk – dansk med spanske låneord

Forskerne har interviewet 130 dansktalende argentinere i løbet af projektet og har forsøgt at lave en karakteristik af det dansk, de taler. Det har dog vist sig at være svært, for argentinadansk tales på mange forskellige måder:

- Generelt kan man dog sige, at argentinadansk har et klart modersmålspræg over sig. Det lyder ikke som et sprog, der et blevet tillært i en sen alder, og det lyder heller ikke så gammeldags, som man måske kunne forvente. Men de mange år i Argentina har selvfølgelig sat sig spor i sproget, og der er mange spanske indlån, fx tager man muligvis til 'oculisten' i stedet for øjenlægen og siger 'professor' om en lærer, fortæller Karoline Kühl.

- Et andet gennemgående træk er, at spanske udsagnsord bliver gjort danske. Fx kan de sige præparere en æblekage i stedet for at lave en æblekage, som vi andre ville sige. Derudover laver de sammensatte ord, som ikke findes i standarddansk, men som faktisk følger reglerne for nye sammensætninger. Fx siger de 'ølfabrik' i stedet for bryggeri og 'barnetid' i stedet for barndom.

Kartoffelavlerdansk i New Denmark

New Denmark er en lille canadisk by, der blev grundlagt i 1872 af danske familier, der havde taget imod en invitation fra den canadiske regering om at komme og dyrke jorden. Kirken kom til at spille en stor rolle som samlingspunkt for udvandrerne, og i modsætning til de danskere, der bosatte sig i USA, blev de stort set alle sammen boende inden for det samme lille område. Det betød, at dansk blev holdt ved lige på en helt anden måde end i resten af Nordamerika.

Sprogforskerne har 39 optagelser fra 1982 og 1998 af New Denmark-dansk, og de talere, som blev optaget, havde stort set alle været beskæftiget inden for landbruget, særligt med kartoffelavl.

- Deres beskæftigelse inden for landbruget har smittet af på deres dansk, så man næsten kan tale om et kartoffelavlerdansk. Der er en række landbrugsord, som de har overtaget fra engelsk og fordansket: Fx siger de, at de 'rejser' kartofler i stedet for at dyrke dem, som kommer af det engelske 'raise', og de 'digger' kartofler op med en kartoffeldigger, forklarer Karoline Kühl og uddyber:

- Det er interessant, at alle talerne bruger de her ord fuldstændig umarkeret, som vi kalder det, dvs. uden tøven eller pauser. Det tyder på, at det er en helt naturlig del af deres sprog, og at de selv opfatter det som rigsdansk. Endelig er der en del eksempler på det, vi kalder ’dybfryserdansk’, i deres sprog – altså udtryk, der er gået i glemmebogen herhjemme, men som udvandrerne har holdt fast i. Fx siger en del af dem 'kanske' i stedet for måske.

Dansk på retur i Argentina og Nordamerika

Både i New Denmark og i de dansk-argentinske samfund i Argentina er dansk på retur. Sproget bruges kun i meget begrænsede sammenhænge, og selv om børnene måske forstår en del dansk, lærer de det ikke længere, og de kan ikke bruge det aktivt.

- At dansk er på retur, hænger i høj grad sammen med, at de yngre generationer orienterer sig mod det omgivende samfund og flytter væk fra de små danske samfund for at uddanne sig på canadiske og argentinske skoler. Der spiller dansk ikke nogen rolle, og dansk vil sandsynligvis heller ikke spille nogen rolle i fremtiden i hverken Argentina eller New Denmark, slutter Karoline Kühl.

Emner