Forskere og lærere: Der skal mere tid til den tidlige sprogundervisning

Skolereformen fra 2014 betød, at eleverne nu skulle have engelsk fra 1. klasse og fransk eller tysk fra 5. klasse. I projektet Tidligere Sprogstart har forskere fra Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole samt sproglærere fra fem københavnske folkeskoler gennem de sidste to år udviklet undervisningsmaterialer til de yngste elevers sprogundervisning i folkeskolen inden for de rammer, som skolereformen har udstukket.

Arbejdet har især fokuseret på at give eleverne strategier for, hvordan de kan tilegne sig et nyt sprog ved blandt andet at trække på de sprog, de allerede har kendskab til. Det er en effektiv måde at give eleverne succesoplevelser og en oplevelse af hurtig faglig progression.

Men lærerne og forskerne har også et forbehold: Implementeringen af de nye strategier og undervisningsmaterialer kræver tid, mere tid end der er sat af til den tidlige sprogundervisning i skolereformen:

- Vi kan se, at en lektions begyndersprogundervisning om ugen ganske enkelt er for lidt. Når der ikke er afsat to timer om ugen, så betyder det, at det er svært for lærerne at tilrettelægge en klar progression mellem timerne og sørge for, at eleverne får succesoplevelser. Der går for lang tid mellem timerne. Derudover er det vanskeligt at finde tiden til at implementere fx de digitale læremidler, som vi har udviklet, fortæller sprogforsker Petra Daryai-Hansen, der er faglig leder af Tidligere Sprogstart.

Karen Jensen, som er tysklærer ved Nørre Fælled Skole i København og deltager i forskningsprojektet, tilføjer:

- På grund af ferier og temauger går der faktisk ofte endnu længere tid end en uge mellem hver lektion, og det betyder, at eleverne føler, at de begynder forfra hver gang, og de oplever derfor ikke, at de rykker sig tilstrækkeligt fagligt. Det er utrolig ærgerligt, for de er meget motiverede og vil rigtig gerne lære det nye sprog.

En af anbefalingerne fra Tidligere Sprogstart lyder derfor på at fordele timerne på en anden måde:

- En mulighed er at pulje sprogtimer ved at vente med at have fx tysk eller fransk til efter jul og så lægge dobbeltlektioner i anden halvdel af skoleåret i stedet. Alternativt kan man måske fordele timerne anderledes over hele skoletiden, sådan at eleverne har to timers begyndersprog i fx både 5. og 6. klasse. Men det betyder til gengæld, at der bliver mindre sprogundervisning på et senere tidspunkt i skoleforløbet, så det er heller ikke ideelt, siger Karen Jensen.

Meget mere sprog i skoletiden

En anden måde at få mere sprog ind i undervisningen på er at arbejde med elevernes sproglige bevidsthed. I Tidligere Sprogstart har forskerne og lærerne arbejdet med området sproglig opmærksomhed, som handler om at øge elevernes bevidsthed om alt det, de ved om sprog allerede, og lære dem at trække på den viden i undervisningen.

- Eleverne kan allerede nogle andre sprog, når de lærer deres første og andet fremmedsprog. Når de fx går i gang med at lære tysk, så kan de allerede dansk og engelsk og evt. andre sprog, og de strategier, de har brugt for at lære dem, skal de lære at bruge aktivt, når de begynder at tilegne sig et nyt sprog. Det er en effektiv måde at hjælpe sprogtilegnelsen på vej, viser både vores egen og international forskning, forklarer Petra Daryai-Hansen og fortsætter:

- Og når der er så lidt tid til rådighed for sproglærerne til den egentlige sprogundervisning, giver det rigtig god mening at integrere flersprogetheden og den sproglige opmærksomhed i de mange andre aktiviteter, der foregår i en klasse, og i alle de andre fag. Vi anbefaler faktisk alle skoler at arbejde både i fremmedsprogsundervisningen og alle andre fag systematisk med sproglig opmærksomhed og de mange sproglige ressourcer, der er til stede i en klasse. Det er en central pointe, at det ikke kun er vigtigt for minoritetselever, men for alle elever i klassen. Det handler om at styrke alle elevers sproglige opmærksomhed fra starten.

Karen Jensen kender allerede til arbejdet med flersprogethedsdidaktik fra sin egen skole og er glad for, at det har været prioriteret højt i Tidligere Sprogstart:

- Arbejdet med flere sprog i klassen og sproglig opmærksomhed er noget, vi har gode erfaringer med allerede på Nørre Fælled Skole. Mange af vores elever er flersprogede, og når man på denne måde vælger at betragte alle de sprog, børnene kan, som en ressource, står man pludselig med nogle muligheder for at lære dem at trække på de strategier, de tidligere har brugt under sprogindlæring, til at fremme indlæringen af et nyt fremmedsprog.

Tidligere Sprogstart slutter projektet af med en stor international videnskabelig konference den 24. maj på Københavns Universitet. Her vil forskere og lære præsentere resultaterne af de to års arbejde med at udvikle eksemplariske undervisningsforløb- og metoder til den tidlige sprogundervisning.

Emner