Virksomheder, forskere og politikere skal i fællesskab redde verden

De 17 verdensmål, som alle 193 FN-medlemslande tilsluttede sig i 2015, bør være den rettesnor, som alle politikere, forskere og erhvervsfolk tilrettelægger deres arbejde efter i fremtiden – det er blandt andet mål som bekæmpelse af fattigdom, klimaforandringer og ulighed. Ellers risikerer vi at efterlade verden i en markant dårligere tilstand, end den var i, da vi overtog den fra vores forfædre. Det er hovedbudskabet i filosofferne Claus Strue Frederiksens og Vincent F. Hendricks’ nye bog Kæmp for kloden, der netop er udkommet:

- Klodens tilstand er alarmerende: Der er menneskeskabte klimaforandringer, stigende økonomisk ulighed, øget populisme, spredning af misinformation på nettet, flygtningekrise, tab af biodiversitet og en række andre voldsomme problemer. Hvis vi skal løse dem, bliver vi nødt til at tænke og arbejde radikalt anderledes, end vi gør i dag, forklarer Claus Strue Frederiksen og fortsætter:

- Vores pointe er, at mange virksomheder, politikere og forskere allerede har taget ansvar og engageret sig, men at indsatsen indtil videre ikke har været tilstrækkelig koordineret, og at det derfor er tvingende nødvendigt at finde et fælles udgangspunkt for indsatsen – og her peger vi på FN’s 17 verdensmål, som alle FN-medlemmer har skrevet under på, som et oplagt sted at starte.

Forenet social ansvarlighed

Claus Strue Frederiksen og Vincent F. Hendricks introducerer i bogen et nyt begreb – Unified Social Responsibility (USR) – som skal samle erhvervsfolk, politikere og forskere om at indfri verdensmålene. USR er en kombination af de former for ansvarlighed, man allerede kender fra erhvervslivet og forskningsverdenen - Corporate Social Responsibility (CSR) og Scientific Social Responsibility (SSR) – og det mindre kendte Political Social Responsibility (PSR) – som på sin vis blev til ved bogens tilblivelse, selvom begrebet burde være en selvfølgelighed:

- Vi siger ikke, at vores politikere ikke bekymrer sig om verdens problemer. Vi siger, at de ikke gør det i tilstrækkelig og forpligtende grad. Ligesom erhvervsfolk og forskere skal politikerne begynde eksplicit at forpligte sig til at tage ansvar for at indfri FN’s verdensmål, og det indebærer blandt andet at erkende problemernes omfang og turde træffe langsigtede beslutninger, som på kort sigt kan gøre dem upopulære hos vælgere. Det skal med andre ord ikke være omkostningsfrit for politikere at smykke sig med ordet ’ansvarlig’, siger Vincent F. Hendricks. Han uddyber:

- Det gælder også for erhvervslivet og den forskningsverden, vi selv tilhører: Hvis en virksomhed vil kalde sig ansvarlig – og det vil de fleste virksomheder gerne – skal den konstant forsøge at bidrage til indfrielse af verdensmålene, også når det risikerer at gå ud over bundlinjen. Ellers er det jo omkostningsfrit. På samme måde skal vi forskere kunne vise, at den forskning, vi bedriver, rent faktisk bidrager positivt til at løse de store globale problemer. Det indebærer, at vi må acceptere, at al forskning ikke er lige vigtig, og forskningsprojekter, der forholder sig til verdensmålene, må komme forrest i køen, når der uddeles forskningsmidler.

USR skaber et forpligtende fællesskab

Fordelen ved det fælles, samlende begreb Unified Social Responsibility er ifølge forfatterne, at det gør det muligt at skabe en kultur, hvor det er legitimt at lægge pres på sig selv og de andre for at bidrage til at indfri verdensmålene. Det kan ske ved, at virksomheder presser hinanden, men også ved at de tre aktører på skift tvinger hinanden til at handle ansvarligt:

- Eksempelvis bør politikerne stille høje sociale og miljømæssige krav til de virksomheder, der handler med det offentlige og derigennem tvinge erhvervslivet til at agere mere bæredygtigt. Det offentlige køber hvert år varer og serviceydelser for milliarder af kroner hos private virksomheder – i dag fokuserer offentlige indkøbere hovedsagligt på pris, fremadrettet skal sociale og miljømæssige forhold spille en langt større rolle. Desuden bør virksomheder, der støtter op om en bæredygtig udvikling, begynde at presse de erhvervsorganisationer, de er medlem af, til at fokusere mindre på deregulering og skattenedsættelser og mere på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til en at indfri verdensmålene. Mulighederne er mange, og desto hurtigere vi kan komme i gang, desto bedre, slutter Claus Strue Frederiksen.

Kæmp for kloden er udkommet på Gyldendal.

Kontakt

Professor Vincent F. Hendricks
Center for Information og Boblestuder, Københavns Universitet
Mobil: 40 16 80 63
Mail: vincent@hum.ku.dk

Ph.d. Claus Strue Frederiksen
Center for Information og Boblestuder, Københavns Universitet
Mobil: 24 60 35 13
Mail: clausf@hum.ku.dk

Emner