30 millioner til syv forskningsprojekter på humaniora

De syv projekter fra humaniora, der modtager en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, er følgende:

Lektor Malene Vest Hansen, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab: Curating the Contemporary: An Exhibition History of the Museum of Modern Art as a new Bildung Institution. Bevilling: 2.038.412 kr.
Projektet analyserer for første gang udstillingshistorien på Danmarks mest populære kunstmuseum, Louisiana, fra starten i 1958 til i dag. Undersøgelsen har fokus på den kuraterede særudstilling som samtidsfortolkende begivenhed i samspil med forsøget på at forme en ny museumstype som dannelsesinstitution i en tid præget af gennemgribende sociale, kulturelle og politiske forandringer.

Projektet betoner et fokus på det internationale perspektiv som centralt for at forstå Louisianas betydning og vil inddrage institutioner, udstillinger og begivenheder fra en række europæiske lande i dansk kunsthistorie. Slutproduktet vil være en international bogudgivelse, og der arrangeres en større international konference om udstillingshistorier og museet for moderne kunsts betydning i europæisk kunsthistorie. Projektet stiler mod at bidrage til den gryende internationale forskning i Exhibition Histories, udstillingshistorier, med de særlige danske kultur- og kunsthistoriske perspektiver. 

Lektor Tue Andersen Nexø, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab:
Utopia Without Future. Bevilling: 2.373.093 kr.
Efter Murens fald og efter senere historiske begivenheder som 9/11 og finanskrisen i 2007-8 synes utopisk tænkning at have trange kår, både i den politiske debat og i litteraturen. Flere har ligefrem erklæret historien for afsluttet og den utopiske tænkning for død. I stedet for uden videre at acceptere denne analyse, spørger forskningsprojektet Utopia without Future til, hvilke utopiske impulser litteraturen alligevel synes at have udviklet i det nye årtusinde, hvor man ganske rigtigt kan tale om en krise i de politiske og sociale forestillinger om fremtiden.

Antagelsen bag projektet er, at utopien ikke er forsvundet og at man med rette kan tale om ”utopiens vedbliven”, sådan som den franske utopiteoretiker Miguel Abensour gør, men at utopien litterært set har antaget en række nye former, der så at sige ikke længere er bundet op på fremtiden. Den utopiske litteratur vi analyserer – en litteratur der primært kommer fra Skandinavien og Nordamerika – er mindre interesseret i at opfinde nye og alternative samfundsformer, der kan realiseres i fremtiden, end i at producere nye stemninger og nye fællesskaber her og nu. Projektet vil bidrage til verserende – offentlige såvel som akademiske – diskussioner af forholdet mellem æstetik, kritik og politisk engagement. Det vil også bidrage til udviklingen af nye metoder til litterær tekstanalyse i krydsfeltet mellem politisk filosofi, affektteori og litteraturvidenskab.

Professor Frederik Tygstrup, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab:
Finance Fiction - Financialization and Culture in the Early 21st Century. Bevilling: 5.901.207 kr. 
Efter finanskrisen er det blevet klart, hvor stor en betydning finansiel spekulation har for vores samfund. Interessen for finansverdenens komplekse og ugennemsigtige funktionsmåde har blandt andet givet anledning til en støt stigende produktion af ”finansfiktioner” – bøger, film og kunstværker, der behandler finansverdenen og dens direkte og indirekte indvirkninger på hverdagslivet i dag. Finansfiktioner er en vigtig kilde til at forstå og beskrive den betydning, som finansverdenens ekspansion har på vores kultur og livsformer.

Med dette projekt vil vi studere finansfiktioner for at supplere den samfundsvidenskabelige og økonomiske viden med en humanistisk tilgangsvinkel, der fokuserer på finansverdenens kulturelle side. For det første vil vi undersøge de fortællinger og billeder, som finansfiktioner skaber af finanslivets aktører, praksisformer, produkter og rationaler, dvs. de forestillinger om finansverdenen, der cirkulerer i kulturen i dag. Og for det andet vil vi undersøge, hvordan finansfiktionerne fremstiller de måder, hvorpå finansverdenens logikker gennemtrænger stadig flere ikke-finansrelaterede områder af virkeligheden, og endelig hvordan finansspekulationens konsekvenser beskrives i et bredere samfundsmæssigt perspektiv.

Lektor Tobias Richter, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier:
Changing Foodways in Prehistoric Southwest Asia: Bevilling: 5.897.040 kr. 
Dette projekt undersøger hvor vores moderne spisevaner kommer fra. Med fokus på slutningen af Palæolitikum og begyndelsen af Neolitikum i Sydvestasien, ser vi tilbage i tiden for at undersøge disse menneskers spisevaner. For ca. 23.000 år siden begyndte Jæger-samlere i Sydvestasien i stigende grad at basere deres diæt på planter. Derefter for omkring 11,500 år siden begyndte mennesker at kultivere planter og senere også domesticere en lang række dyr både for deres kød og andet. Dette var et afgørende skifte i menneskets historie der førte til befolkningstilvækst, urbanisme og de første politiske hierarkier. Skiftet var også signifikant for hvordan vi mennesker anskaffer og indtager vores føde. Med overgangen til agerbrug begyndte folk at indtage flere kulhydrater og mere stivelse hvilket i vores samtid har resulteret i forringet helbred og øget overvægt.

Projektet vil rekonstruere hvordan mennesker i det Nordøstlige Jordan for 14,500 til 10,800 år siden, anskaffede sig og konsumerede deres føde. Vores udgravninger i området har afstedkommet store mængder data såsom velbevaret plantemateriale og dyreknogler. Dette gør os i stand til at rekonstruere hvordan maden blev tilvejebragt og forarbejdet. Ved at bruge de nyeste arkæologiske og videnskabelige metoder undersøges Sydvestasiens forhistoriske madkulturer. Derved får vi et unikt indblik i vor egen moderne diæts ophav og samtidigt fremmet vores forståelse af, hvorfor mennesker ændrede deres levevis og madvaner dengang.

Lektor Ehab Galal, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier: Mediatized Diaspora (MEDIASP): Contentious Politics among Arab Media Users in Europe. Bevilling: 5.350.981 kr. 
Siden det arabiske forår i 2011 har de arabiske lande været præget af fortsatte krige og konflikter, samt øget kontrol med og begrænsning af politisk aktivisme og medier. Dette har medført, at flere af de arabisksprogede aktivister og regimekritiske medier har forladt de arabiske lande og nu befinder sig i diaspora i Europa. På denne baggrund rejser projektet spørgsmålet om, hvordan arabiske diaspora-gruppers brug af forskellige former for arabiske medier stimulerer eller modvirker transnational politisk mobilisering.

Projektet undersøger spørgsmålet gennem et komparativt studie af brugen og brugerne af syriske, tunesiske, bahrainske og egyptiske regimekritiske medier siden 2011 i blandt andet Danmark og Sverige. Ved at undersøge sammenhænge mellem forskellige former for transnational politisk aktivisme og mediebrug, er målet at bidrage med ny empirisk viden samt at diskutere og opstille en ny model over medialiserede diasporaer. Til dette formål kombineres teoretiske og analytiske perspektiver fra studier af medialisering, multimodalitet, politisk mobilisering, globalising og diaspora. Projektet er tværfagligt og kvalitativt og trækker på perspektiver fra medievidenskaben, cultural studies, antropologi og regionale studier. Metodisk gøres brug af mediekortlægning, kvalitative interviews og deltager-observation.

Lektor Stine Lomborg, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling: Personalizing the professional: changing genres at the work/life intersection. Bevilling: 2.457.208 kr. 
Grænserne mellem det personlige og det professionelle liv flytter sig hele tiden. Nogen taler ligefrem om at de forsvinder med reference til blandt andet den måde hvorpå sociale og mobile mediers gør os tilgængelige hele tiden, ligegyldigt hvor vi befinder os. Hvordan oplever og håndterer almindelige mennesker dette vilkår, og hvilken betydning det får for den måde, vi kommunikerer på tværs af kontekster?

Projektet undersøger dette igennem to omfattende empiriske studier af digitale mediers rolle i sammensmeltningen af to af hverdagslivets sfærer: privatlivet og arbejdslivet. Projekets omdejningspunkt er en genre-baseret analyse af kommunikationens rolle integration og grænsedragning mellem arbejdslivet og privatlivet: hvad sker der med kommunikationsgenrer fra den interpersonelle hverdagskommunikation, når de brydes med kommunikationsgenrer, som er knyttet til vores professionelle virke, på sociale medier som fx Facebook? Hvordan håndterer almindelige mennesker denne sammensmeltning af kommunikationskontekster? Og hvordan navigerer vi i den ’always on-kultur’, der følger af kontekstuelle grænsers udviskning, fx ved hjælp af strategier for at gøre os selv utilgængelige?

Professor Jens-Erik Mai, Institut for Informationsstudier: ”Don’t take it personal” – Privacy and information in an algoritmic age. Bevilling: 5.751.089 kr. 
Dette er algoritmernes tidsalder. En tidsalder hvor personlig information er blevet en valuta, der ved hjælp af algoritmer omsættes til personlige profiler. Profiler der, på platforme såsom Facebook og Google, bliver styrende for de personaliserede nyheder, søgeforslag, reklamer og informationer, som brugerne præsenteres for. Dette til trods er platformsudbydere ikke interesserede i brugerne personligt, men ”blot” i deres sociale mønstre, netværk og præferencer. ’Tag det ikke personligt’ siger de. Undersøgelser viser imidlertid, at mange brugere tager det personligt. De oplever, at de har mistet kontrollen over hvilken information, der opsamles om dem og hvordan den anvendes, hvorved deres ret til privatliv udfordres. Det er dette misforhold, der er udgangspunktet for nærværende projekt.

Overordnet spørger vi til forholdet mellem personlig information og retten til privatliv. Hvordan kan vi i en data-dreven tid, hvor tjenester er baseret på profilering og personaliserede services, gentænke hvad det vil sige at have ret til privatliv? Hvordan forstår og beskytter vi ’personlig information’; når information om den enkelte kan udledes af hver eneste handling, der foretages online? og; når brugere i stigende grad bevidst vildleder og dermed ”gamer” den personlige profil, som platformene opbygger? Vi vil undersøge disse spørgsmål både konceptuelt og via dataindsamling om brugeres og platformes perspektiver på personlig information, personlige profiler, privatliv og regulering.

Læs en beskrivelse af alle bevillinger på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside

Emner