Arkæologer finder 14.400 år gammelt brød
Under en arkæologisk udgravning i det nordøstlige Jordan har forskere fra Københavns Universitet fundet de forkullede rester af et fladbrød, som et jæger-samler folk bagte for 14.400 år siden. Det er det ældste brød, der nogensinde er fundet, og det blev bagt mindst 4.000 år, før landbruget opstod.
Et hold forskere fra Københavns Universitet, University College London og Cambridge University har analyseret forkullede madrester fra en 14.400 år gammel jæger-samler boplads i det nordøstlige Jordan. Studiet, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, dokumenterer, at forskerne har fundet det ældste eksempel på fremstilling af brød nogensinde.
Den ene af bopladserne af sten, som arkæologerne har udgravet. Ildstedet, hvor resterne af brødet blev fundet, er den cirkulære fordybning i midten. Klik på billedet for at downloade det i høj opløsning. Foto: Alexis Pantos.
- De hundredvis af forkullede madrester, vi har fundet i ildstederne på bopladsen Shubayqa 1, udgør samlet set et helt enestående fund, som har givet os mulighed for at beskrive 14.000 år gamle madvaner. De 24 rester, vi har analyseret i dette studie, viser, at jæger-samlerne havde malet, siet og æltet de vilde forfædre til kornsorter som byg, enkorn og havre, inden de bagte dem som et fladbrød; resterne minder meget om de typer af uhævede fladbrød, som er blevet fundet i udgravninger fra Romerriget og fra bondestenalderpladser i Tyrkiet, siger arkæobotaniker Amaia Arranz Otaegui fra Københavns Universitet og fortsætter:
- Så nu ved vi med sikkerhed, at der blev lavet brødlignende produkter, længe før landbruget blev opfundet. Det næste skridt for os er at undersøge, om den tidlige brødbagning på nogen måde påvirkede den efterfølgende dyrkning af korn, som landbruget førte med sig.
Arkæolog Tobias Richter, der har ledet udgravningerne i Jordan, tilføjer:
- Jæger-samlerne i dette område stammer fra den såkaldt natufiske kultur, som er dateret til 12.500 til 9.500 f.Kr. De er særligt interessante for os, fordi de etablerede bopladser og gradvist blev mere fastboende. Vi kan også se, at deres kost ændrede sig ret markant over tid. Vi har tidligere fundet segl af flint og gruttesten i natufiske udgravninger, og vi har derfor haft en mistanke om, at de var begyndt at udnytte planterne omkring dem på en mere effektiv måde. Men fladbrødet, som vi har fundet i Shubayqa 1-udgravningen, er altså det tidligste bevis på fremstilling af brød, og det viser, at bageteknikkerne blev opfundet, længe før man dyrkede korn.
- At fremstille brød med vilde kornsorter er en utrolig tidskrævende proces, som kan have givet jæger-samlerne ideen til at dyrke kornet selv for at få lettere adgang til råvarerne. Og det kan derfor have været en af drivkræfterne bag den kæmpe revolution i menneskehedens historie, som indførslen af landbruget var.
Amaia Arranz Otaegui og Ali Shakaiteer indsamler korn i området omkring Shubayqa1. Foto: Joe Roe. Klik på billedet for at downloade det i høj opløsning.
Madrester undersøgt med avancerede mikroskoper
De forkullede madrester blev analyseret med elektronmikroskopi på et laboratorium på University College London af Lara Gonzales Carratero, som er ekspert i forhistorisk brød:
- Det er ikke helt ligetil at identificere arkæologiske rester af ’brød’ eller andre kornprodukter, og tidligere har man ikke haft noget at holde fundene op imod. Men vi har udviklet en ny metode, hvor vi ved hjælp af elektronisk mikroskopi er i stand til at identificere de mikrostrukturer og partikler, som fladbrød, dej og grød-lignende produkter i arkæologiske fund indeholder, siger Lara Gonzales Carratero.
Mere forskning i forhistorisk mad
Arkæologerne fra Københavns Universitet har for nylig modtaget en forskningsbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, som giver dem mulighed for at fortsætte undersøgelserne af de forhistoriske madvaner i overgangen fra jæger-samler-kulturer til bondestenalder.
- Det, vi gerne vil have mere detaljeret viden om, er, hvilke planter og dyr jæger-samlerne spiste, og ikke mindst hvordan de tilberedte maden. Med udgangspunkt i vores undersøgelser af fremstilling af brød kan vi forhåbentlig i fremtiden få mere viden om, hvorfor bestemte ingredienser blev foretrukket frem for andre og endte som kulturplanter, der blev dyrket.
Læs artiklen “Archaeobotanical evidence reveals the origins of bread 14,400 years ago in northeastern Jordan” i Proceedings of the National Academy of Sciences.
Kontakt
Postdoc Amaia Arranz Otaegui
Centre for the Study of Early Agricultural Societies
Københavns Universitet
Mobil: +34 646 18 67 79
Mail: kch860@hum.ku.dk
Lektor Tobias Richter
Centre for the Study of Early Agricultural Societies
Københavns Universitet
Mobil: +45 27 20 36 05
Mail: richter@hum.ku.dk
Emner
Kontakt
Postdoc Amaia Arranz Otaegui
(foretrækker at blive interviewet på engelsk)
Centre for the Study of Early Agricultural Societies
Københavns Universitet
Mobil: +34 646 18 67 79
Mail: kch860@hum.ku.dk
Lektor Tobias Richter
(foretrækker at blive interviewet på engelsk)
Centre for the Study of Early Agricultural Societies
Københavns Universitet
Mobil: +45 27 20 36 05 eller +98 9055042979
Mail: richter@hum.ku.dk
Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Mobil: 28 75 80 23
Om udgravningerne i Jordan
De arkæologiske udgravninger af bopladsen Shubayqa1 i Jordan, hvor fladbrødet blev fundet, blev udført fra 2010-2015 af et hold arkæologer fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. De fandt blandt andet forkullede madrester, gruttesten, dyreknogler og planterester.
Udgravningerne blev udført i samarbejde med Department of Antiquities of Jordan som del af et projekt, der blev støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Det Danske Institut i Damaskus og H.P. Hjerl Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning.
Bopladsen, der blev fundet og udgravet første gang i 1990’erne af den britiske arkæolog Alison Betts, består af to velbevarede stenbygninger, som hver indeholder et stort cirkulært ildsted af sten.