Plads til både sprognørder og ingeniørtysk

- I samfundet er der en ringeagt for de blødere kvaliteter. Sprog er bare noget, man kan. Her kan de nye sprogcentre være med til at ændre kurs og vise, at sprog både har værdi i sig selv og at de kan udgøre en karrierevej. Det er klart, at hvis man som ungt menneske vokser op i en verden, hvor alle siger, du skal lære matematik men ikke sprog – bare du kan engelsk – vil det sætte sig sine spor.For Mette Skovgaard er fremmedsprogssituationen i Danmark meget kompleks, men én ting står klart: I gymnasiet er der ikke nok, der vælger sprog, og på grund af økonomi bliver sprogfagene ikke oprettet. Det samme sker på universiteter og professionshøjskoler. En af løsningerne er at gentænke overgangene mellem folkeskole, gymnasium og universitet og diskutere indholdet, men det er en situation, som ikke kan løses med et snuptag:

Hvilke sprog er de vigtigste?

Regeringens sprogstrategi lægger vægt på, at fransk og tysk skal fremmes hele vejen igennem uddannelsessystemet. Men det er også en politisk beslutning baseret på argumenter om samhandel og kultur. Mette Skovgaard er ikke nødvendigvis uenig i prioriteringen, men hun mener først og fremmest, at vi som samfund er nødt til at pulje vores ressourcer og gøre os umage med at finde ud af, hvor vi som samfund vælger at bruge dem:

- Når det kommer til stykket, ved vi ikke præcist, hvad der er brug for. Der er lavet meget få undersøgelser, der kan underbygge det, så vi ved det dybest set ikke.

Mette Skovgaard vil gerne diskutere, om vi fremover skal have flere og mere differentierede uddannelser, hvor man skal kunne ”noget” sprog, altså hvor sproglige kompetencer for eksempel kombineres med kompetencer inden for erhverv:

- Nogen skal måske kunne erhvervssprog på universitetsniveau, ingeniører kan måske klare sig med at læse en manual uden nødvendigvis at tale sproget så meget. Men vi skal også stadigvæk have nørder. Nogen, der bare ikke kan lade være, fordi de synes, sproget er virkelig spændende. Det skal starte helt oppe på det højeste niveau og så bevæge sig hele vejen ned igennem systemet.

En anden pointe for Mette Skovgaard er, at vi som samfund skal sikre os, at de penge, vi allerede har brugt på at uddanne i sprog, ikke er spildte. Hvordan sikrer vi, med andre ord, at de sprogkompetencer, vi allerede har opnået, vedligeholdes? Hun har tidligere – sammen med lektor Lisbeth Verstraete-Hansen fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk – undersøgt medarbejderes sprogkompetencer i en række af ministeriernes departementer. Der var meget lidt fokus fra ledelserne på at opretholde og udvikle disse kompetencer. Det blev overladt til medarbejderne selv.

Det handler også om at blive klog på verden

Sprog er for Mette Skovgaard også et spørgsmål om at blive klog på verden og forstå andre mennesker og sig selv. Sprog spiller også en rolle i den interkulturelle kompetence, hvor rigtig meget er sprogligt kodet. Når vi lærer sprog, viser vi respekt for andre folkeslag og sender samtidig et signal om, at vi tager dem alvorligt og prøver at forstå dem:

- På CBS har man altid sagt: så længe man vil købe noget, så kan man gøre det på alle sprog og nøjes med tegn og fagter. Men hvis man vil sælge noget, kræver det et andet kendskab til den kultur, man har med at gøre. Og i virkeligheden handler det ikke kun om at sælge, men om at sprog gør en forskel, når du vil opnå noget hos din modpart. Så er du nødt til at være interkulturelt kompetent og kunne sproget. Og vi vil jo gerne indgå i internationale sammenhænge. Derfor kan det forekomme mærkeligt, at vi synes, det er nok med engelsk.

Ud i miljøerne

I forlængelse af den nationale sprogstrategi er der udarbejdet en foreløbig handleplan for 2018. Mette Skovgaard tiltræder stillingen som centerleder den 3. september, hvor centret kommer til at have kontorfællesskab med CIP – Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Det Humanistiske Fakultet. En af hendes første opgaver bliver at tage rundt og tale med de mange forskellige interessenter – folkeskoler, gymnasier, universiteter, kommuner og erhvervsfolk – og sammensætte et advisory board. Der oprettes i realiteten et center, med to lokale forankringer, et i København og et i Århus.

- Pengene skal ud og arbejde i miljøerne. Det er ikke os på universiteterne, der skal monopolisere dem. Vi skal løse opgaver, der på sigt gør gavn i hele uddannelsessystemet, og alle miljøerne skal se strategien som deres. Vi har en fælles opgave, slutter Mette Skovgaard.

Af Bodil Christensen