Det er lavstatus at tale 'perkersprog' i skolen

Dreng: Jeg ved ikke, hvad fuck jeg skal skrive – fuck det her!
Pige: Perkersprog! Det er fandeme ikke godt det der!

Sådan lyder en ordveksling mellem to elever på den ene af de to københavnske skoler, som sprogforsker Thomas Rørbeck Nørreby har lavet feltarbejde på i forbindelse med sin ph.d.-afhandling 'Sprog og sociale status-forskelle i to urbane skoler'.

Optagelsen viser, hvordan ordet ’perkersprog’ er i færd med at skifte betydning: Tidligere betegnede det en række sproglige træk, som primært elever med minoritetsbaggrund brugte, men nu er det blevet en markør for lavsocialt, generelt ’grimt’ sprog, som ordentlige skoleelever bør afholde sig fra at benytte.

- Det er karakteristisk for langt de fleste af de elever, jeg har interviewet og observeret, at de udmærket godt ved, hvordan de skal opføre sig og tale for at leve op til skolens normer. Så når pigens klassekammerat, der har dansk familiebaggrund, overskrider grænserne for god opførsel ved at sige ’fuck’ i en ´skolesituation´, kan hun, lettere ironisk, konstatere, at han taler ’perkersprog’. Ikke fordi hun nødvendigvis selv deler den opfattelse, at det er forkert at tale sådan, men fordi hun ved, at standarddansk er normen og den eneste accepterede sproglige variant i folkeskolen, forklarer Thomas Rørbeck Nørreby.

Tosprogethed har ingen værdi i folkeskolen

Netop den værdi, som skole og samfund tillægger flersprogethed i skolen, var noget,  Thomas Rørbeck Nørreby gerne ville undersøge med sin forskning, og han fordelte derfor sit feltarbejde på to skoler – en almindelig folkeskole på Amager med en gennemsnitlig andel tosprogede elever og en privat fransk/dansk eliteskole på Frederiksberg. På begge skoler interviewede og observerede han elever i alderen 10-12 år.

- På overfladen er der flere ligheder mellem de to skoler, som begge har mange tosprogede elever med både danske og ikke-danske forældre, og der er derfor også mange forskellige sproglige baggrunde og forudsætninger til stede. Men her hører lighederne også op, for på folkeskolen er man – selv om det ikke bliver sagt direkte – per definition etsproget, og både elever og lærere er alle klar over, at standarddansk er vejen frem, hvis man vil noget med sit liv. Tosprogethed bliver primært set og behandlet som en udfordring, siger Thomas Rørbeck Nørreby og fortsætter:

- Det forholder sig helt omvendt på den frederiksbergske privatskole, som gerne vil brande sig som multikulturel og flersproget. Her fejrer og fremhæver man flersprogethed. Jo flere sprog jo bedre – især hvis det er nogle af de store vesteuropæiske sprog som fransk, tysk, italiensk og engelsk. Her taler eleverne heller ikke helt så meget gadesprog som eleverne på folkeskolen, og når de gør det, er det med en tydelig ironisk distance.

En af de væsentlige konklusioner, Thomas Rørbeck Nørreby kan drage efter at have sammenlignet de to skoler er derfor, at gadesprog eller ’perkersprog’ ikke længere handler primært om etnisk afstamning, men mere om social status og socialklasse. Og det hænger sammen med den generelle problematisering af tosprogethed, især arabisk/dansk, i det danske samfund og folkeskolen:

- På trods af de gode intentioner med termen tosproget, da den først blev introduceret for snart 20 år siden, har den – blandt andet via brugen i medierne – gennemgået en udvikling, hvor den er gået fra at beskrive elever med andre sproglige baggrunde end dansk til i dag at fungere som en form for socialklasse-kategorisering. Og det er lidt den samme kasse, man falder i, hvis man investerer seriøst i gadesprog eller ´perkersprog´. På begge skoler kender de seriøse, ressourcestærke elever – uanset etnisk afstamning – som sagt godt til ’perkersprog’, men de er også klar over, at de kun bør tale det for sjov. Og de kan med stor behændighed skifte mellem de sproglige koder, afhængig af hvilken situation de befinder sig i.

Kontakt

Ph.d. og sprogforsker Thomas Rørbeck Nørreby
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mail: thomasn@hum.ku.dk
Mobil: 40 76 74 24

Emner