Dialog med patienter kan give lavere antibiotikaforbrug

De praktiserende læger ordinerer 78 procent af den antibiotika, som vi danskere indtager hvert år. På grund af stigende problemer med resistente bakterier, vil lægerne gerne ordinere mindre antibiotika, men de føler sig ofte pressede af patienterne til at udskrive antibiotikarecepter.

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling Reducing Resistance har sprogpsykolog Johanna Lindell videooptaget og analyseret 80 læge-patient-samtaler på seks forskellige lægeklinikker. Cirka 50 af samtalerne handler om infektioner i luftvejene, som udgør langt størstedelen af de infektioner, der ender med at blive behandlet med antibiotika.
Johanna Lindells analyser viser, at den måde, som en praktiserende læge taler med sine patienter på, har betydning for, om konsultationen ender med, at der bliver ordineret antibiotika:

- Helt overordnet kan man sige, at i de samtaler, hvor patienterne inddrages i en dialog om symptomer og behandlingsmuligheder, er der større chance for, at konsultationen ender uden antibiotika. Hvis kommunikationen mellem læge og patient derimod bliver monologisk, er resultatet ofte det modsatte – at der bliver udskrevet endnu en recept på antibiotika, forklarer Johanna Lindell og uddyber:

- Det handler om, at patienterne skal opleve, at der bliver lyttet til dem, og lægerne ser antibiotika som en af flere forskellige behandlingsmuligheder og derefter vender de forskellige muligheder med patienterne for at finde en løsning på deres problem. Dialogen kan også bruges som en anledning til at oplyse patienterne - fx om, at kun en ud af 15 patienter med luftvejsinfektion bliver hurtigere symptomfri med antibiotika.

Overvurderer patienternes ønske om antibiotika

Ifølge Johanna Lindell overvurderer en del læger patienternes ønske om behandling med antibiotika, og når de gør det, lægger de et pres på sig selv, der øger sandsynligheden for, at de faktisk også ender med at udskrive antibiotika.

- Mange læger bruger den såkaldte CRP-test, der kan give en indikation på, om patienten har en bakteriel infektion, for at spare tid i konsultationen og foregribe patinternes pres for antibiotika. Men mine optagelser viser, at patienterne ofte er tilfredse med oplysning og eventuelt håndkøbsmedicin frem for antibiotika, hvis de bliver tilbudt det. Så spørgsmålet er, om det ikke vil være bedre at bruge tiden på en samtale med patienten om sygdom og symptomer i stedet for at tage en test, spørger hun og fortsætter:

- I en af de samtaler, jeg har analyseret, har patienten allerede sagt ja til en antibiotikakur, men vælger alligevel efter en længere samtale med lægen at få symptomatisk behandling med næsespray i stedet. Det gør han, fordi lægen og han i fællesskab finder en anden løsning, som han kan leve med. Det tilfælde illustrerer meget godt, hvor vigtigt det er, at læge og patient indgår i en dialog med hinanden om behandlingen, siger Johanna Lindell.

Kontakt

Ph.d. Johanna Lindell
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mail: dbm661@hum.ku.dk
Mobil: 51 68 53 61 

Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk 
Mobil: 28 75 80 23

Emner