Filosoffer skal undersøge uvilje mod nye genteknologier

I den offentlige debat overskygger de etiske problemer i forbindelse med nye genteknologier ofte de mulige gevinster, som teknologierne kan give samfundet. Nu skal et nyt forskningsprojekt ved Københavns Universitet – Convergent Ethics and Ethics of Controversy – undersøge, hvilke psykologiske mekanismer der får mange til at være skeptiske over for nye biovidenskabelige teknologier, hvorfor offentlige debatter om nye teknologier bliver polariserede, og hvilke demokratiske spørgsmål modstanden mod nye teknologier rejser.

- Fra psykologien har vi robuste empiriske undersøgelser, der viser, at vi mennesker har en tendens til at fokusere på de fakta, der bekræfter vores politiske eller ideologiske identitet. Så hvis vi på forhånd er modstandere af fx genteknologi, frasorterer vi de fakta, som fremhæver positive aspekter ved teknologien. Det betyder omvendt, at vi ofte også er parate til at acceptere udokumenterede påstande om farerne ved en teknologi, fordi påstandene bekræfter vores verdensbillede, forklarer professor i filosofi og projektleder Klemens Kappel.

De tidligere undersøgelser er lavet blandt amerikanere, og et af de primære formål med Convergent Ethics and Ethics of Controversy er derfor at indsamle empirisk viden om, hvilke kulturelle og ideologiske faktorer der påvirker danskeres og europæeres holdninger til nye biovidenskabelige teknologier. Samtidig skal undersøgelserne afdække, hvornår de psykologiske mekanismer, der får mennesker til at være selektive med fakta, træder i kraft:

- Med den viden vil vi kunne begynde at udarbejde nye strategier for den måde, som biovidenskabelig viden bliver kommunikeret på i offentligheden, sådan at kommunikationen fremprovokerer andet end modstand og skepsis. Det samme gælder de offentlige debatter om ny teknologi. I et demokrati er det jo afgørende, at vi kan diskutere alle væsentlige emner, men hvordan sikrer vi en frugtbar og oplysende debat om noget, der for mange mennesker er så kontroversielt? Er det fx muligt at involvere borgerne i de videnskabelige processer, sådan at de ikke virker så fremmede?

Etisk fundament for biovidenskaberne

Ud over de empiriske undersøgelser er et andet væsentligt formål med projektet – i samarbejde med forskere inden for biovidenskaben – at udarbejde analyser af og modeller for, hvornår konkrete biovidenskabelige teknologier kan betragtes som etisk forsvarlige. Analyserne skal baseres på de mest accepterede teorier inden for fagfilosofien:

- For at kunne bedømme, hvorvidt en teknologi er etisk forsvarlig, skal vi blandt andet se på, om den giver tilstrækkelig mange fordele frem for gener for samfundet, og om de risici, teknologien kan være forbundet med, er acceptable. Endelig er det vigtigt, at teknologien kan bruges med den rigtige form for samtykke fra det omgivende samfund, siger Klemens Kappel.

Projektet Convergent Ethics and Ethics of Controversy løber over tre år og er støttet af Novo Nordisk Fonden med 10 millioner kroner. Ud over Klemens Kappel, der er leder af projektet, består projektgruppen af tre postdoc’er og en ph.d.-studerende samt to tilknyttede lektorer.

Forskerne skal arbejde tæt sammen med førende danske forskere inden for biovidenskab, som også er en del af projektets advisory board.

Kontakt

Professor Klemens Kappel
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Københavns Universitet
Mail: kappel@hum.ku.dk
Telefon: 26 19 43 18