Vi kæmper med medieteknologien, når vi bliver gamle

Der bliver forsket meget i aldring og alderdom i disse år, fordi vi lever i en del af verden, hvor ældre udgør en større og større andel af befolkningen. I takt med aldringen er samfundet også blevet afhængigt af medier, og vores hverdagsliv, også i alderdommen, er sammenvævet med medieteknologier som radio, tv, computere og mobiltelefoner.

- Oplevelsen af medieteknologi i hverdagen er et element af aldringen og alderdommen, som bliver overset, fordi fokus fx ofte er på, hvad de ældre kan lide at se i tv, om de ældre kan finde ud af at bruge nye medier, eller på hvilke problemer teknologien teoretisk set kan løse i det aldrende samfund. De ældres oplevelse af pludselig at skulle bruge mental energi på at forholde sig til medieteknologier, som ellers har været en helt integreret del af hverdagen, bliver der ikke fokuseret på. Men det medieteknologiske aspekt er et væsentligt aspekt af at blive ældre i et såkaldt medialiseret samfund som vores, fortæller medieforsker Cecilie Givskov fra Københavns Universitet.

Som del af forskningsprojektet ”Aldring og alderdom i medierne og ældre menneskers mediebrug”, som er støttet af VELUX FONDEN, har Cecilie Givskov undersøgt, hvordan 22 enlige kvinder i alderen 74-89 lever og ældes sammen med de medieteknologier, som har været og stadig er en væsentlig del af deres liv. Hun har interviewet og observeret de 22 kvinder i deres hjem.

Undersøgelsens resultater er netop publiceret bl.a. i artiklen ”Growing old with media technology and the material experience of ageing” i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Cultural Studies.

Teknologien gør opmærksom på sig selv

Selv om der er store forskelle på de 22 kvinders liv med medieteknologierne, er der en oplevelse, der går igen – det at medieapparater, som bare har været en del af tapetet i mange eller flere år, begynder at kræve opmærksomhed. Fordi medierne er blevet mere og mere integreret med hverdagslivet gennem kvindernes liv, bliver de også en del af oplevelsen af at ældes og blive gamle.

- Flere af kvinderne fortæller om, at hverdagsrutiner som fx telefonsamtaler eller filmsening, som de ikke tidligere har skænket en tanke, bliver noget, de skal bruge energi på eller helt må opgive. Man kan sige, at medieteknologien bliver påtrængende i stedet for at være noget, som bare er en del af baggrunden, siger Cecilie Givskov og fortsætter:

- En af kvinderne siger fx, at hun har skruet væsentligt ned for samtaler i telefon med en veninde, fordi de ikke længere har deres fastnettelefoner og lydkvaliteten i moderne mobiltelefoner ikke var god nok til, at de kunne høre hinanden. En anden fortæller, at hendes nye tv og gamle videoafspiller ikke ”taler sammen”, så hun ikke længere kan se de film, hun elsker at se. Og at hun ikke kan overskue at gå ned i forretningen og få hjælp til det. En tredje fortæller at den ekspedient der plejede at hjælpe hende med computerspørgsmål ikke er i butikken længere, og nu ved hun ikke hvor hun skal få hjælp.

Store individuelle forskelle

Der er i Cecilie Givskovs materiale mange lignende eksempler på, at tidligere lydefri teknologi giver problemer med alderen, men også eksempler på det modsatte: At ny medieteknologi giver de ældre muligheder, som alderssvækkelse har frataget dem.

- En kvinde fortæller, at hun på grund af manglende mobilitet ikke længere ser familie og venner særlig ofte, men at hun har opdaget, at hun gennem Facebook kan følge dem lidt nærmere. Det er en kilde til glæde i et hverdagsliv, som ikke længere byder på så meget fysisk kontakt.

Ifølge Cecilie Givskov viser hendes undersøgelse, at forholdet mellem hverdagsliv og de allestedsnærværende medier er rodet i alderdommen. Selvom vi med sikkerhed kan sige, at ældre mennesker ser meget traditionelt tv og i højere grad end unge læser papiraviser, skal forskere og myndigheder være varsomme med at se på ældre mennesker, som om de er en homogen gruppe, der alle kan og vil bruge medieteknologi (ældre som nyere) på samme måde. Forskellene i de ældres forhold til medieteknologi hænger bl.a. sammen med akkumulerede forskelle i de biologiske, sociale og kulturelle resurser, der gør, at ældre mennesker ældes forskelligt.

Læs Cecilie Givskovs artikel ”Growing old with media technology and the material experience of ageing”

Kontakt

Medieforsker Cecilie Givskov
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Københavns Universitet
Mobil: 27 89 13 69
Mail: cecilieg@hum.ku.dk

Emner