Spiller du Pokémon go

Hvorfor spiller så mange Pokémon?

For børn er det en helt ny oplevelse, og jeg tror, det handler rigtig meget om nysgerrighed. Det er sjovt, at man kan gå rundt og finde ting og gå på opdagelse i en verden, der er lagt oven på den virkelige verden. Som et ekstra realitetsniveau. Det er en slags dobbelt nysgerrighed, der bliver tilfredsstillet. Først skal man finde så mange PokéStops som muligt, men samtidig oplever man den udendørs kunst eller seværdighed, der er på stoppet.

Man bevæger sig på en helt anden måde i byrummet. Den nye spilbølge hænger sammen med nørdkulturen tilbage fra 30’erne og udspringer af Science Fiction-traditionen, der har udviklet sig i forskellige retninger med forskellige fantasy-verdener. Den ældre generation er ikke så vant til det og synes, det er lidt fjollet. Men de unge kan godt forholde sig til, at der er flere verdener. De har mange vinduer åbne på skærmen hele tiden og har vænnet sig til at hoppe igennem forskellige universer.

Da jeg var barn i 70’erne og 80’erne legede børn på gaden. Sådan har det ikke været længe, men nu kommer de ud på gaderne igen med deres mobiler. Jeg har også hørt folk sige, at de kommer i snak med andre, de aldrig før har mødt, og mange går rundt i Tivoli næsten ude at prøve nogen ting, fordi de spiller!

Hvem er den typiske Pokémon Go-spiller?

Det er meget populært blandt folk i 20’erne, der har spillet Pokémon som børn, set serier og samlet på kort og figurer. Det er lidt en form for nostalgitrip. Man vender tilbage til sin barndom for en tid og gør det legitimt at give sig selv lov til at lege igen. For mit eget vedkommende kan jeg huske, at vi på et tidspunkt havde et Poul Kjøller-trip. Jeg ser også mange kærestepar, der går rundt – men også en del, der går rundt alene. Mange mænd går rundt med en barnevogn. Begejstringen for at lufte hunden har heller aldrig været større! Alle dem, der ellers spiller computerspil, er lige pludselig kommet ud i det åbne rum, og rigtig mange, der ikke regner computerspil for noget, får pludselig øje på fænomenet.

Vores studerende i Aalborg har været forud for deres tid. Allerede for et par år siden lavede de en Pokémon-bar, hvor hver drink havde sin Pokémon. De ramte en nerve, og alle begyndte at spille med deres gamle Pokémon-kort: Pikachu, Rattata, Charmander, Bulbasaur eller Squirtle.

Der har jo også været en del kritik af, at det var en kunstig måde at færdes i det offentlige rum på?

Ja, men hvad er mest naturligt, at være ude i naturen eller sidde på café og drikke kaffe latte? Hvem skal sætte den kulturelle dagsorden? Spillet har fået fat i dem, der ikke gider sportskulturen. Måske er vi vidne til en slags kulturkamp og forskellige holdninger til, hvad der er den gode livsstil. Det blev man ikke konfronteret med, da folk sad hjemme og spillede, fordi de var usynlige for andre.

Jeg køber ikke kritikken om, at børn ikke kan skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er fiktion. Alle forholder sig til fiktion, og børn gør det allerede fra 5 års-alderen. Måske der har været lidt generationskamp i debatten, hvor en ældre generation møder et andet verdensbillede og mennesker med andre værdier.

Hvad synes du selv om spillet?

Jeg har selv været med til at skabe indhold til det, dengang jeg spillede Ingress. Her skulle man kæmpe om at finde en portal, så tog man et foto og uploadede det til Ingress’ portal, og det er alle de fotos og steder, der worldwide er blevet til Pokémon stops. Det er både crowd sourcing og gamification og en helt ny form for kulturformidling, der rammer ned i rigtig mange af de ting, vi beskæftiger os med her på IVA. Det handler jo også om Big Data, for der bliver målt og indsamlet enorme mængder data om folks adfærd.

Overvågningsproblematikken kommer vi helt klart til at tage stilling til. Det antal kilometer, du går, bliver hele tiden registreret og belønnet med fordele i spillet. Det lægger også op til diskussioner om persuasive gaming og augmented reality. Spillet lægger et ekstra kulturlag ovenpå, og spillerne oplever mere end andre i samme situation på samme sted. Det trækker også tråde til sociale medier og deltagerkultur, og i princippet kan man stadig få optaget nye kultursteder i Pokemon Go, selv om det er svært.

Hvor kommer pengene fra?

Pokémon er et samarbejde mellem Niantic og Google Maps, og der er indsamlet fotos og informationer om kunstgenstande i hele verden. Det er en kæmpemæssig kulturarvsdatabase, som nu er nogle år gammel, og jeg tror ikke, den bliver opdateret.
Indtjeningen kommer blandt andet via de ekstra Pokébolde mv., vi køber i spillet for at komme hurtigere frem. Nintendo har helt sikkert også fået revitaliseret deres franchise, så de sælger mere nu, og der kommer nok et nyt spil til jul.

Hvor længe bliver vi ved med at spille Pokémon Go?

Jeg tror, det går over, når det bliver koldere, i november bliver det ikke så sjovt længere! Men hvis de kan lave det til en årlig begivenhed og et sommerspil, så tror jeg på det. Men de bliver nødt til at gøre lidt for at opdatere deres database. Hvis de samarbejdede med Lego, kunne man måske forestille sig, at de blev næste sommers dille.